: Dynaudio Evidence Platinum

Evidence er den danske højttalerproducent Dynaudios topserie. Den første højttaler i serien – topmodellen Evidence Master – blev lanceret for 12 år siden, men udviklingen og virksomhedens egen R&D-afdeling har langtfra stået stille siden da. For nogle år siden kom der en mindre model i serien, Temptation, og der findes også en centerhøjttaler til velbeslåede hjemmebiograf-entusiaster.

Nu er det så blevet tid til Evidence Platinum, der så at sige kombinerer det lidt slankere kabinetdesign fra Temptation med et nyudviklet, lidt større bas-element og den nye Esotar 2 diskant. Dynaudio gjorde sig jo fra begyndelsen kendt som elementfabrikant, og selvfølgelig er det virksomhedens egne prestige-elementer, der ligger til grund for konstruktionen. I øvrigt er Dynaudio et firma, der gør alt selv, i modsætning til mange andre high-end mærker – hvoraf en del i øvrigt også anvender Dynaudios fornemme elementer.

Tre kasser med højttalere
At sætte et sæt Evidence Platinum op i et rum er ikke helt let. Højttalerne kommer i tre store trækasser, der tilsammen vejer mere end 400 kg. En af kasserne er alene til de tunge fødder til højttalerne. Og ikke nok med det: Kasserne skal også huses et eller andet sted. Hvis højttalerne skal transporteres, er emballagen simpelthen et must.

To stærke mænd kan til nød få højttalerne ind, montere fødderne og placere højttalerne et passende sted i rummet. Men gummiarme gøre klogt i at være flere!

Tre kasser med elementer
Evidence har et design, der ligner tre kasser stablet oven på hinanden. Diskant/mellemtone-elementet står oven på det ene bas-element, og det andet bas-element står omvendt oven på diskanten. I virkeligheden er det dog langt mere elegant, end beskrivelsen antyder.

Diskant/mellemtonens bagplade er en 40 mm tyk aluminiumsplade, der er bearbejdet for at optimere udstrålingen, og det sender et signal om, at her er en producent, der mener det alvorlig. Den 115 (!) kg tunge højttaler står på en fod (mange kilo af vægten ligger her), som får den høje og slanke højttaler til at stå klippefast. I foden er der let justérbare spikes, der enten ender i en spids eller i en plade med gummiunderlag. På mit trægulv var det helt klart gummiunderlaget, der skulle i brug.

Kabinettet er lavet på Dynaudios egen kabinetfabrik i Vejle. Normalt hedder det sig, at hvis et kabinet skal lakeres ordentligt, må man til Asien for at få det gjort. Men Dynaudio mente, at den opgave måtte kunne løses herhjemme, så for et par år siden – efter en masse udviklingsarbejde – investerede de i en lakeringsproces, der gør, at man kan lakere lige så lækkert som kineserne. Hvilket Evidence, som navnet siger, er et bevis på. Kabinettet har simpelthen en fantastisk finish.

Om man så synes, at højttalerens design er pænt, er en anden sag. Der har været en del mennesker på besøge herhjemme, og når en pige i tyverne siger, at de dér højttalere da godt kunne stå hjemme hos hende, så har Dynaudio nok ikke gjort det helt forkert. På den anden side er den modsatte holdning også kommet til udtryk blandt gæsterne. Men én ting har gæsterne trods alt haft til fælles – alle har været imponeret på den ene eller den anden måde. Hvis ikke af udseendet, ​​så i hvert fald af lyden.

Refleksioner om refleksioner
En af de interessante finesser i Dynaudios Evidence-serie er noget, de kalder DDC, Dynaudio Directivity Control. Det betyder, at man finjusterer balancen mellem symmetriske elementer for at styre udstrålingen, så refleksioner fra gulv og loft mindskes. Dynaudio hævder selv, at de reducerer disse refleksioner med mindst 75 procent og dermed løser mange akustiske problemer i rummet uden at påvirke hverken musiksignalet elektrisk eller rummet mekanisk.

Det gør også højttalerne relativt lette at placere. Selvfølgelig er det ikke sådan, at de ikke kræver en fornuftig opsætning, men mange højttalere er betydeligt mere hysteriske på det punkt. Man finder temmelig hurtigt ud af, hvordan det hele skal stå for at blive godt.

For mig har det mere været lytteafstanden til højttalerne, jeg har arbejdet med. Jeg måtte sidde en halv meter tættere på højttalerne end forventet; da jeg sad for langt tilbage, fik jeg ikke stereoperspektivet helt så godt, som de lagde op til. Til gengæld blev det virkelig godt, da jeg fandt den rigtige afstand.

Dynaudio kan
Under alle omstændigheder er det virkelig interessant med den slags produkter, der giver én mulighed for at gå helt til grænsen – og nogle gange endda sprænge den – for hvad man troede var muligt at opleve. Det gjorde Dynaudio Evidence Platinum unægtelig for mig.

Det forholder sig sådan, at jeg for ikke så længe siden er flyttet, bl.a. for at få plads til at teste produkter, hvis fysiske størrelse sætter grænser for, hvor man overhovedet kan placere dem. Og ikke nok med det: Med hvert produkt følger der som sagt også emballage, der ligeledes skal indkvarteres. De tre store trækasser får man bare ikke plads til i en lejlighed i storbyen.

Således har jeg fået et helt nyt lytterum, plus at flytningen har gjort, at mit eget referenceudstyr har stået ubenyttet og helt frakoblet hen en måneds tid eller deromkring. Det er noget, man skal ikke undervurdere, for det betyder, at noget af mit udstyr – ikke mindst kablerne – faktisk skulle spilles ind igen. Og det tager temmelig lang tid; vi taler om uger. Men sådan er det, og det er nødvendigt at tage i betragtning, når man lytter til højttalere som disse, der i princippet kan  sladre om alt i din afspilningskæde.

Derfor var det også lidt frustrerende, at Dynaudio-højttalerne ganske vist ret hurtigt fandt deres rette plads i lytterummet, men at man også kunne høre, at der absolut var meget mere at hente. Gengivelsen var også mere skarp, end godt er; en ombytning til et par af billigere, men stadig gode – og for nylig spillede – kabler fjernede skarpheden, men også en del af den fantastiske dybde og detaljering i lydbilledet. Det var altså ikke højttalerne, men det øvrige udstyr, jeg skulle have på plads inden den egentlige lyttetest.

Nirvana, here I come …
Men så en aften, dagen efter at anlægget havde fået en god gang massage under en housewarming, skete miraklet. Brikkerne faldt på plads, jeg kunne genkende min referenceforstærker og mine kabler, og højtalerne spillede fuldstændig vidunderligt. Det var – som jeg havde håbet med disse højttalere – en magisk musikoplevelse. Pludselig var den der, harmonien, og på en måde, som man kun kan få med produkter af ypperste klasse.

Hvordan det hele hænger sammen, opdagede jeg egentlig først efter et stykke tid, da jeg så, hvilke plader der lå i pladestakken. Normalt når jeg tester, bruger jeg musik, som jeg ved kan være problematisk – som kan udfordre testobjektet. Her var det lidt anderledes. Jeg havde også hentet flere gamle favoritplader frem, som jeg ikke har lyttet til længe; plader, som jeg egentlig bare spiller, når alt fungerer, og det ikke kan blive meget bedre rent lydmæssigt. Jeg sad kort sagt bare og nød det for fulde sejl.

Nu tænker du måske: “Hvad er det for nogle plader?” Men se, det har jeg ikke tænkt mig at fortælle. Mest fordi jeg ikke vil risikere at få nogle af dem sønderspillet, at blive tvunget til at høre dem på hi-fi-messer. Men også for at provokere lidt. Når du lytter, skal du spille din egen yndlingsmusik eller musik, som du bare har lyst til at høre på det tidspunkt.

Nogle af pladerne glider sikkert ind i mine tekster nu og da, men min egen musiksmag forstå jeg egentlig ikke engang selv. Den er temmelig bred …

Lidt musik på farten
Men selvfølgelig kan jeg give nogle eksempler på, hvilken musik jeg spillede under testen.

En herlig sang som “Tog och Flyg och Båt” med Fläskkvartetten og Freddie Wadling på sang har en tung bund, som godt kan få især lidt bastunge mellemklasse-højttalere til at kløjes i det. Med Evidence Platinum er der imidlertid en forbløffende balance over hele frekvensområdet, fra det dybeste dybe til den sprødeste diskant, sådan som man kun kan få det med “spitzenklasse” højttalere. Sangen har en stor rumfølelse og masser af detaljer. I og med at det er akustiske instrumenter, det handler om, bliver detaljerne endnu vigtigere. Og Platinums nye diskant-elementer kan virkelig presse de sidste detaljer ud på en dejlig naturlig måde.

Blind Faiths “Can’t Find My Way Home” har et bækken (du kan ikke undgå at høre det), der virkelig kan sætte diskant-elementer på prøve. Jeg har hørt det bækken lyde som alt fra knuste ruder til skramlende konservesdåser. På højttalere med for meget energi i diskanten er det simpelthen forfærdeligt, men her lyder det uhyggelig naturligt, og man kan næsten læse, at der står Zildjian på det.

Silje Nergaards vokal på “Be Still My Heart” fra albummet At First Light kan ofte lyde underligt spids og unuanceret – da hun indspillede på KKV, blev der efter min mening brugt en bedre sangmikrofon til hendes stemme. Producer Jojje Wadenius har her valgt en anden mikrofon, som egentlig kun fungerer ordentligt, når det afspilles på en virkelig god højttaler. Med Platinums mellemtonegengivelse forstår jeg bedre hans valg. Siljes stemme bliver krystalklar, og i hendes dubbede kor med sig selv placeres de forskellige stemmer som stjerner på en natsort himmel. En meget overbevisende gengivelse af denne herlige sang. Trompetsoloen lader heller ikke meget tilbage at ønske – det lyder både skrøbelig og intenst, så hårene på armene rejser sig. Herligt. Det bliver ikke meget bedre end dette.

Som helhed sætter højttalerne et umærkeligt fingeraftryk på musikken. Forskellige optagelser lyder også så forskelligt, som de skal; man sætter aldrig spørgsmålstegn ved, om det lyder rigtigt – det gør det bare. Ligesom TAD, Marten, Wilson, Magico og nogle få andre også kan, når det hele er sat rigtigt op, og alle legekammeraterne passer sammen. Evidence Platinum hører absolut hjemme i det fineste selskab.

Platinum overbeviser
Når Dynaudio vælger at opgradere toppen af ​​deres højttalerprogram, kan de selvfølgelig ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Her gælder det om at få det maksimale ud af virksomhedens kunnen og koncepter. Det har Dynaudio så sandelig også gjort.

Prisen er skyhøj, men præstationen er afgjort i samme klasse, når jeg sammenligner med, hvad jeg ellers har hørt til en halv million og opad. Evidence Platinum har de kvaliteter, der gør, at du kan få en musikalsk oplevelse af aller, allerhøjeste kaliber. Det er meget nemme højttalere at leve med – hvis man har godt med plads og penge …