: Electrocompaniet ECG-1

Man kan undre sig over, at det skulle tage norske Electrocompaniet over fyrre år at lancere deres første pladespiller. Siden starten i 1972 og frem til i dag er der solgt millioner af pladespillere. I de seneste år har grammofonen som bekendt fået en renæssance, og salget er steget. Ikke til de store højder, men nok til at Electrocompaniet – som er bedst kendt for vellydende forstærkere – har taget sig tid til at lave deres egen pladespiller, Electrocompaniet ECG-1. Hvor G’et står for Gramophone.

På høje tid, vil nogen sige. Alt for sent, vil andre sige, mens atter andre vil tage det med et skuldertræk. Der er jo så mange gode pladespillere derude. Hvorfor skulle den her være bedre?

Kynikere blandt vinyl-entusiaster vil nok alligevel holde øje med, hvad anmelderne mener om ECG-1 – om ikke andet, så for at få deres formodninger bekræftet. Eller deres fordomme.

Electrocompaniet går ind på et benhårdt marked her. Der er mange, der gerne vil sælge pladespillere til 30.000 kroner. I samme prisklasse finder vi f.eks. grammofoner fra Clear Audio, Acoustic Solid, Avid, Pro-Ject, Michell, Thorens og ikke mindst Rega, hvis RP8 er en direkte konkurrent til ECG-1.

 

Japansk arm

Electrocompaniets pladespiller er norsk udviklet – designet i samme ånd som de klassiske Electrocompaniet-forstærkere – og udstyret med en japansk Jelco SA-750EB tonearm. En kritikerrost 10 tommers arm med svagt S-sving, oliedæmpet lift, aftageligt pickup-hoved (headshell) samt azimut- og højdejustering.

Præcis som entusiasterne kan lide det.

Op til 78 rpm hastighed.

Pladespilleren er solidt bygget med to akrylplader på over og under en aluminiumskive. Den asynkrone 24 volt motor er monteret på sin egen base, fysisk afkoblet fra afspilleren, og driver akryltallerkenen via en gummirem.

ECG-1 kommer ikke med pickup’en monteret. Den ligger nemlig i en lille trækasse for sig og har brug for en rolig hånd for at komme på plads. Hvis man ikke er fortrolig med montering og justering af pickup’er, er det klogt at overlade det til de kyndige hænder i butikken.

Betjeningen er såre simpel, og pladespilleren har knapper til hastigheder fra 33 1/3 til 78 rpm. Den har også aftageligt lydkabel, med jordforbindelse og fempolet tonearm-plug i den ene ende, men leveres ikke med støvhætte eller filtmåtte. En måtte er ikke nødvendigt, mener Electrocompaniet, da akryltallerkenen dæmper vinylet bedre. Men her er der plads til at eksperimentere med måtter af forskellig slags.

Den medfølgende pickup er lavet for Electrocompaniet af Soundsmith i USA. Den er baseret på deres Zephyr-model med MMC-teknologi (Moving Micro Cross), hvor den bevægelige masse er lavere end i almindelige MM-pickup’er (Moving Magnet). Det giver pickup’en med sin stive nålearm af bor udgangsspænding nok til, at den kan anvendes i alle pladespiller-indgange til MM. Med MC-pickup’ens hurtige transienter og ditto dynamik.

Jelco-armen er rigtig godt bygget til prisen. Under tommelskruen er der et kammer, hvor man fylder dæmpeolie på. Den slags ses normalt ikke i denne prisklasse.

 

Det bedste fra begge verdener

Pladespilleren har ingen dæmpning ud over sin masse på 13 kg. Det stiller krav til underlaget. Man sætter den ikke i en vakkelvorn IKEA-reol, men på en stiv hylde eller et ditto bord i vater. Trods optimal placering er der lidt lavfrekvent mikrofonstøj fra afspilleren. Især hvis den står tæt på højttalerne.

Her er der også plads til at eksperimentere med underlaget, men bløde, absorberende fødder er ikke det rigtige til ECG-1. Hvis du alligevel skal købe ekstraudstyr, så kig hellere efter hårde eller semihårde underlag eller fødder. Såsom Sort Kones eller Soundcare-fødder.

ECG-1’s styrke ligger i en vellykket synergi mellem pladespiller, arm og pickup, og Electrocompaniet er lykkedes godt med sammensætningen af denne pladespiller, som har kvaliteter, der ikke står tilbage for andre modeller i samme prisklasse. Den måske hårdeste rival – Rega RP8 med Apheta MC-pickup – spiller med skarpere fokus og større detaljerigdom, men har ikke ECG-1’s varme og fyldige klang.

En temmelig speciel pickup, men den passer til alle pladespiller-indgange.

Lydbilledet er stort og kan let fylde rummet. Bassen er tung uden at være træg, og klangen er varm og behagelig, men ikke ufokuseret. Med Dire Straits’ klassiske Love Over Gold på akryltallerkenen flyder lyden af klaveret og Mark Knopflers akustiske guitar uanstrengt ud i rummet. Bastransienterne får en herlig tyngde, der løfter realismen i lydbilledet. Alt sammen på en sort, støjfri baggrund.

Det er godt gået.

Jan Gunnar Hoffs Living fra 2L – som lydmæssigt er en langt bedre indspilning – kunne have haft et bredere lydbillede, men klavertonerne får en umiddelbarhed, der vidner om hurtig transientrespons og fremragende dynamisk kontrast. Med en endnu bedre pickup er der ingen tvivl om, at man kan hente mere information ud af rillerne. Men balancen i opsætningen er rigtig god, og den medfølgende arm og pickup er et godt match med pladespilleren.

I de yderste ender af frekvensområdet synes jeg ikke, at dybbassen er helt så nærværende som på RP8/Apheta, og i diskanten ruller overtonerne tidligere af. Men alt mellem de laveste toner og den øverste diskant lyder herligt fri for fejl og er om muligt endnu mere medrivende på det rytmiske plan end Rega-kombinationen.

Electrocompaniets første pladespiller har været ventetiden værd.

 

Konklusion

Electrocompaniets første pladespiller er ikke billig. Men så er den også ordentligt bygget med en solid kvalitetsfølelse og fremragende lyd for pengene. Kombinationen af den japanske Jelco-arm og pickup’en fra Soundsmith i USA er meget vellykket. Alligevel er der plads til forbedringer – som der altid er med pladespillere.

De fleste, der lægger 30.000 kroner for en pladespiller, gør det, fordi de vil have ekstremt god lyd, og det får de helt sikkert med Electrocompaniet ECG-1.