TEST: Focal Celestee

For præcis to år siden havde jeg den ære at teste Focals dyreste lukkede hovedtelefonmodel, Stellia. Ægte high-end-hovedtelefoner med byggekvalitet i top, og lydmæssigt er Stellia det bedste, jeg har hørt af lukkede hovedtelefoner. Nogensinde. Med en perfekt balance mellem fylde, detaljer og dynamik.

Stellia lyder så gnistrende godt, at det meste andet blegner i sammenligning. Læg hertil, at de er lette at drive uden en voldsomt dyr forstærker, og forelskelsen er en realitet. Ulempen er prisen: Focal Stellia koster 25.000 kroner!

Netop dét er en god grund til at introducere en billigere high-end-model, nemlig Celestee. Prisen her er “kun” 8.500 kroner, hvilket er en seriøs mængde penge, men ikke uoverkommeligt for dem, der er mere end interesseret i god lyd.

Letdrevne

Med 35 ohm impedans og 105 dB følsomhed er hovedtelefonerne så lette at drive, at man ikke behøver at bruge 7.000-10.000 kroner på en hovedtelefonforstærker. De lyder overraskende godt direkte ud af mobilen, selv om de selvfølgelig fortjener noget ordentligt. Man kommer langt med en DragonFly Cobalt bærbar DAC, men bør forkæle sig selv med en Chord Mojo til bærbar brug.

Fordi det er meningen, at Celestee rent faktisk skal fungere med bærbare afspillere, er de udstyret med et kort 1,2 meter ubalanceret kabel.

Elegias arvtager

Focal Celestee tager over fra de udgående Elegia. Desværre fik jeg aldrig testet Elegia selv, men de beskrives af mange som de hovedtelefoner, der afviger mest fra Focals klangsignatur; de lyder mere neutralt og kan dermed være et godt værktøj for lydteknikere.

Men hvor andre Focal-hovedtelefoner har en slagkraftig bas og lidt ekstra krydderi i diskantområdet, lyder Elegia mere gråt og – mener mange – på grænsen til det kedelige. Celestee passer derimod bedre ind i Focal-familien med en federe og sejere bas og mere strålende diskantgengivelse.

Fantastisk kvalitetsindtryk

Celestee er hovedtelefoner, som man får lyst til at eje, så snart man ser dem, og det i en sådan grad, at man nærmest får vand i munden. Tillidsvækkende aluminium hele vejen med en dyb marineblå farve på ørekopperne og messingfarvede detaljer yderst på ørekopperne og nederst på hovedbøjlen.

En aluminiummembran uden på ørekopperne er gennemhullet af cirkulære masker i et mønster af gradvis stigende og faldende størrelse. Det skal både reducere resonanser og forskyde dem til mere naturlige frekvenser for ørerne.

Inde i ørekopperne er driverne beskyttet af et bikubemønstret gitter i messingfarvet aluminium. Driverne er M-formede, hvis man kunne se dem i profil, da Focal mener, at det er den form, der giver den bedste stivhed i forhold til massen.

Hvor driverne på de dyrere Stellia har membraner af beryllium, er materialevalget her faldet på en legering af aluminium og magnesium. Ligesom på Elegia, men legeringen skal være videreudviklet og forbedret siden sidst.

Hvor Elegia havde stofpuder i ørekopperne, er de i kunstlæder på Celestee. Det isolerer ekstra godt og ligger rart mod kraniet. De sidder lidt fastere, end jeg husker fra Stellia, men ikke så de presser ubehageligt på nogen måde. Komfort hele vejen.

Lyden af Focal Celestee

Stellia er sandsynligvis de bedste lukkede hovedtelefoner, jeg har hørt. Men til en tredjedel af prisen er Celestee så tæt på, at jeg nærmest er nødt til at nive mig i armen. Sluttet til den fremragende forstærker Sennheiser HDV 820 er den fyldige og slagfærdige bas, som jeg husker fra Stellia, på plads, selv om dybbasregisteret virker en anelse mere tilbageholdende i Celestee.

Den lille party-pukkel i mellembasregisteret er der også her, med masser af punch og underholdningsfaktor, bare lidt mere nedtonet i forhold til Stellia. Aldrig kedeligt, bare lidt mere moderat.

Den detaljerede og dynamiske mellemtone fra Stellia er der i høj grad taget hånd om, og Tim Scott McConnells stemme kommer frem med al sin sårbarhed på den fantastiske “The Man I Am” fra TV-serien Exit. Gwen Stefanis nye single “Slow Clap” har meget energi, samtidig med at Stefanis stemme er klar som nordlys over Arktis.

Sprød diskant

Ligesom Stellia har Celestee en ekstremt sprød og veldefineret diskant. Man kan tydeligt høre hvert eneste kantslag på lilletrommen, og “stjernehimlen” i det øverste register skinner på en natsort baggrund.

Men hovedtelefonerne mangler den finmaskethed og de mikrodetaljer, man finder på deres meget dyrere søskende. Jo, der er masser af detaljer her, men de virker lidt mere påtvungne, hvor de med Stellia mere er som en kølig brise, der kærtegner ørerne. Og det er først og fremmest her, det afsløres, at Celestee er billigere.

Når jeg skifter til den mere varmt klingende forstærker Auralic Taurus, bliver diskanten lidt mere rund, men tendensen er der stadig.

Et par hovedtelefoner, der er tættere på Celestee i pris end Stellia, er Audio-Technica ATH-AP2000Ti. De er mere usminkede i bassen end Celestee, og desuden mere gennemsigtige i toppen, uden at det går ud over detaljerne. Absolut en seriøs udfordrer.

Men de underholder ikke på samme måde, og en flad og tam indspilning får ikke noget ekstra skub. Celestee krydrer bassen netop den smule, der skal til, så også flade popnumre lyder medrivende. Uden at de opleves som farvede på nogen måde.

Lukkede vs. åbne

Celestee er som nævnt lukkede hovedtelefoner, hvilket har den fordel, at de ikke lækker musik ud, så folk omkring én kan høre det. Samtidig lukkes støj effektivt ude (nej, man behøver faktisk ikke aktiv støjreduktion). Det gør også, at man kommer tættere på musikken, ikke mindst i bunden. F.eks. er bassen meget mere fyldig og hårdtslående på Celestee end på de ellers fantastiske Sennheiser HD 800 S.

På den anden side har lukkede hovedtelefoner ikke samme dynamik som åbne, fordi det over- og undertryk, der dannes i kammeret, vi virke som en bremse på driverne.

Focal har faktisk kompenseret for dette med en lille basrefleksport på ydersiden af hver ørekop, som lukker den overskydende energi, der opbygges i kammeret, ud. Det gør, at driverne svinger hurtigere, hvilket igen giver en strammere og mere dynamisk lyd. Det bliver aldrig helt så godt som med åbne hovedtelefoner, men Celestee kommer tæt på.

Det bekræftes mod de nævnte HD 800 S, som har en endnu bedre transientrespons, og som generelt ånder mere end Celestee. HD 800 S har også en generelt større og varmere mellemtone og mere fløjlsbløde overtoner. Men Celestee er stadig imponerende dynamiske og tight af lukkede hovedtelefoner at være. Simpelthen en fantastisk mellemvej.

Konklusion

Focal Celestee er et par meget veldrejede lukkede hovedtelefoner. Til 8.500 kroner får man mere for penge, end vi havde turdet håbe på, og kvalitetsfølelsen er noget af det fedeste, vi har oplevet. For ud over lydkvaliteten vil de håndværksmæssige detaljer give en større følelse af ejerglæde end det meste andet både i denne prisklasse og over.

Når hovedtelefonerne så også er skræmmende tæt på deres dyrere søskende Stellia, der koster det tredobbelte, har konkurrenterne noget at frygte.

Lyden er kendetegnet af en lækker og slagkraftig bas, mens detaljerne sprøjter ud fra mellemtonen og opad. I overtoneområdet sprudler detaljerne i en sådan grad, at man får det hele med. Bare lidt mindre finmasket end på Stellia.

Hvis du gerne vil have den lydkvalitet, som man kun får med meget dyre hovedtelefoner, men ikke ønsker lydlækagen fra de åbne varianter og heller ikke vil bruge en masse penge på en hovedtelefonforstærker (selv om det også anbefales her), så bør Celestee stå højt på din liste. Måske helt øverst.