: Focal Sopra No2

Focal – tidligere kendt som JMLab efter grundlæggeren Jacques Mahul – er en af Europas mest fremgangsrige højttalerfabrikanter. Måske er de bedst kendt for den kompromisløse Utopia-serie, som har fået en velfortjent plads på listen over verdens bedste – og utopisk dyre – højttalere. Og sådan skal det forblive, mener Focal – ellers ville det jo ikke være utopi!

Heldigvis findes der alternativer for de af os, der ikke sidder på en guldmine eller oliebrønd, eller har en fed arv i vente, men alligevel er villige til at strække os langt for at nå det lydmæssige nirvana. Den spritnye Sopra-serie fra Focal henter meget teknik direkte fra Utopia plus meget nyt. Desuden er der lagt vægt på formgivningen, hvilket har resulteret i betydelig lækrere linjer, end Focal tidligere har været kendt for.

 

Fabriqué en France

Focal er også en førende producent af højttaler-elementer, og det tætte samarbejde mellem afdelingerne har resulteret i en række avancerede og dristige løsninger gennem årene. Frem for alt brugen af det eksotiske materiale beryllium i diskant-elementerne, men også specielle glasfibermembraner og højeffektive magnetsystemer er blandt meritterne.

Undertegnedes tidligere erfaring med Focal-højttalere er begrænset, men det tager ikke lang tid at indse, at vi har med en seriøs, forskningsbaseret producent at gøre. Her er intet overladt til tilfældigheder, “snake oil” eller overdrevne superlativer – alt er videnskabeligt dokumenteret og handler om at lave højttalere med så bred og jævn frekvensgang, så præcis timing og så lav forvrængning som overhovedet muligt.

Og som vi efterhånden erfarede, er det en glimrende opskrift på underholdende højttalere!

 

Sopra

Sopra Nº2 er den største af foreløbig to lancerede modeller. Fuldvoksne trevejs gulvhøjttalere, som dog ikke er større, end at de fint kan passe ind i mange dagligstuer.

Den runde form gør dem væsentlig mindre dominerende end mange andre “ladeporte” i samme prisklasse. Men selvfølgelig: I en pangfarve som rød eller orange er de vanskelige at gemme væk! Og hvorfor skulle man også det, når udførelsen er så udsøgt som her?

 

La qualité du son

(lydkvalitet)

Selv om der sikkert findes undtagelser fra reglen, har vi stadig til gode at høre nogle decideret dårlige højttalere i prisklassen omkring 100.000 kroner. Her befinder vi os i topklassen, på grænsen til de virkelig kompromisløse high-end højttalere, hvor så at sige alle producenter har meget at byde på, hvad angår lydkvalitet.

Hvad har Focal Sopra så at tilbyde i denne benhårde prisklasse? De lyder i hvert fald aldrig fladt, gråt eller kedeligt, så meget er sikkert!

Sopra serverer musikken for os med masser af energi, nerve og følelser. Der er lidt fransk temperament over gengivelsen, hvor man aldrig helt ved, hvornår de slår til næste gang. En runde med yndlingsnumre fra Tidal-playlisten afslører, at vi har med en meget præcis og afslørende musikgengivelse at gøre.

Forskellen er større end ventet: Visse “demo”-sange og indspilninger, som man tidligere troede var gode, afsløres som mere middelmådige. Mens stykker, som man tidligere har afskrevet som mørke og lukkede, pludselig fremstår i et nyt lys. Der er hele tiden et ubønhørligt fokus over lyden, som kalder alle detaljer frem – gode eller dårlige.

Men musikalsk er de altædende: Sopra holder ikke noget tilbage, og her kan du skrue op for et nyt Kygo-nummer, Infected Mushroom, Gustav Holsts Planeterne eller noget gammel Led Zeppelin, AC/DC eller Metallica uden at blive skuffet. Og de kan spille HØJT! Det er hi-fi-højttalere, som du sagtens kan fyre op under til en fest uden at komme i forlegenhed.

Lydbilledet fra Sopra Nº2 er noget af det mest præcise, jeg har oplevet. Separationen mellem højre og venstre kanal er fremragende, kombineret med et massivt, men alligevel præcist centerbillede. På de bedste indspilninger kan man høre, hvordan lydbilledet breder sig ud i vifteform med præcis placering af musikerne, og ikke mindst hvordan de tydeligt er adskilt fra hinanden.

Det er kvaliteter, vi også normalt forbinder med topklasse højttalere, men det er tydeligt, at Focal har opnået en endnu skarpere og mere præcis fokusering end normalt.

Højttalerne har også et usædvanlig bredt “smørhul” (sweet spot). Med langt de fleste højttalere oplever man et fint fokuseret lydbillede, hvis man sidder lige foran, men så snart man bevæger sig væk fra centrum, falder lydbilledet sammen som et korthus. I Sopras tilfælde går det imidlertid fint at sidde i stolen ved siden af og stadig få en god oplevelse – langtfra en selvfølge med mange eksotiske højttalere.

Mange af de afslørende egenskaber kan tilskrives beryllium-diskanten, som utvivlsomt er en af verdens bedste. Men den går ikke ubemærket hen: Hvis man er vant til høflige silke-dome diskanter, kan man godt blive skræmt af den rå dynamik, som Focals inverterede dome formår at frembringe – energisk, fremadlænet og realistisk.

Opløsningen er nærmest total, men tager lidt tid at blive vant til, for her vil man høre detaljer, som selv studieteknikerne kan have overset. Den dynamiske kontrast giver plads til utrolig meget information i toppen, før alt går i mætning. Vokaler, tromme-whiskers, strygere og blæsere – alt skilles let fra hinanden. For ikke at tale om klaver, som er lakmusprøven par excellence.

Mellemtonen er i samme familie. Når sandheden skal frem, er det næsten umuligt at afgøre, hvor mellemtone-elementet ruller af, og diskant-elementet tager over; de to fungerer nærmest som ét. Deres placering, hvor mellemtonen er sat lidt på skrå for at være på samme sigtelinje som diskanten, gør også, at timing og fokus stemmer på en prik.

Jeg har måske nok hørt endnu bedre samspil fra de bedste koaksial-elementer, men ikke uden at det også har introduceret nogle ulemper undervejs.

 

Tremblement de terre (jordskælvsbas)

Det kræver sit at skulle matche diskant og mellemtone af denne kaliber. Hvilket også understreges af brugen af kraftige 13 og 15 tommers basser i de fuldvoksne Utopia-modeller.

Her er Sopra Nº2 mere beskedent udstyret med to 7 tommers basser. Men det rummelige, godt afstivede kabinet med basport i bunden giver alligevel fine forudsætninger for en spændstige basgengivelse. Bassen er kontant, stram og lineær, men kan også slå hårdt, når det er nødvendigt. Manglen på forvrængning og “party-pukkel” i bassen gør, at mange musikstykker lyder anderledes, end man er vant til – men som regel til det bedre.

Den jævne, præcise og boom-frie bas gør det også relativt let at finde en god placering i lytterummet. Vi endte med fronten af højttalerne omkring 70 cm fra bag- og sidevæg.

Sopra Nº2 går virkelig dybt i bassen – nok til at få gulvbrædderne til at ryste ved de laveste oktaver. Frekvensområdet er opgivet til at strække sig til 28 Hz (6 dB) i bunden, men i vores lytterum fik vi både hørbar og følbar basrespons ned mod 20 Hz, hvilket er en imponerende præstation.

Selv om der findes højttalere med større slagvolumen, mere slagkraft og definition nederst i dybbasområdet, fortjener Sopra Nº2 afgjort et stempel som fuldfrekvens højttalere. Og selv på de mest hårdkogte basnumre er kabinettet fuldstændig dødt!

Konklusion

Efter at nogle flotte, men lidt beherskede hi-fi-højttalere har været forbi vores testrum, er Sopra Nº2 et frisk spark i den rigtige retning. For undertegnede er det kombinationen af dynamik, musikalitet og knivskarp opløsning, der gør dem til nogle yderst interessante højttalere.

I denne klasse skorter det selvfølgelig ikke på konkurrenter. Guldvinderne KEF Reference 5 og de nye Bowers & Wilkins 803 D3 er nærliggende at nævne. Men bare det at associeres med A-liste højttalere som disse siger noget om, hvilket niveau Sopra befinder sig på.

Disse temperamentsfulde franske skønheder får hermed vores varmeste anbefaling og bør høres af alle, der overvejer at smadre den store sparegris til fordel for nye højttalere – f.eks. i Lamborghini-orange!