TEST: Ford Mustang Mach-E GT

Jeg cruiser ned ad vejen i en lynhurtig SUV, der er som skabt til biljagter på det store lærred. Men i stedet for lyden af en brølende V8’er bliver jeg omfavnet af det gigantiske lydbillede fra La Scala-operaen i Milano, hvor Timernes Dans strømmer ud af lydanlægget fra Bang & Olufsen.

Musikken står ud fra en musestille baggrund; en herlig kontrast til den heftige bil, som ryster mig og trykker mig hårdt bagud i sædet – mens 487 hidsige hingste jager ud ad vejen. Fra stilstand til 100 km/t tager 3,7 sekunder. Det her, mine damer og herrer, er Ford Mustang Mach-E GT. Wow!

Perfektioneret Mach-E

Efter en glimrende oplevelse sidste vinter med Mach-E AWD med det største batteri har jeg spekuleret på, hvor meget bedre den kommende GT-version kunne blive. Var den simpelthen bare en hurtigere – og dermed for de fleste totalt unødvendig – version af den i forvejen sprælske elektriske Mustang? Eller ville Mustang Mach-E GT formå at gøre en god køreoplevelse endnu bedre?

Hvor god den originale udgave end var, så havde jeg et par ting at sætte en finger på. Mest prekært var styringen, som jeg hele tiden følte lå nogle millisekunder efter ratbevægelserne. Det gjaldt også i den sportskørselstilstand, som Ford så fængende kalder Untamed, og dermed blev den ellers rå og hidsige sportsoplevelse reduceret. Jeg foretrak derfor så godt som altid den blødere normaltilstand Active.

Det skal også siges, at Mach-E er blandt de få nye el-SUV’er med firehjulstræk, der ikke bestod den såkaldte elgtest i Teknikens Värld. Fordi den svingede for meget med rumpen.

En helt andet opsætning

Men GT-versionen er helt anderledes sat op end standardversionen. For det første er den sænket med 1,7 cm. Det lyder ikke af så meget, men det har faktisk betydning for tyngdepunktet. Desuden kommer de øgede hestekræfter (fra 351 til 487) næsten udelukkende fra en kraftigere motor foran, der nu er den samme som den bagi.

Hvor kraftfordelingen på standardversionen tilfører baghjulene mere effekt, er GT-versionen næsten perfekt afbalanceret, så den glider problemfrit gennem svingene.

Magneride

Sidst, men ikke mindst har GT-udgaven fået Fords Magneride-dæmpningssystem. Luftdæmpere kan balancere komfort og fasthed efter køremønsteret, men de er alligevel begrænset af hastigheden på de mekaniske bevægelser i selve dæmpningssystemet. Det er altså begrænset, hvad de kan.

Her bruger Ford i stedet magnetisk væske i dæmperne, kombineret med elektromagneter, der tændes og slukkes ud fra dæmpningssystemets ønskede opførsel i forhold til underlaget. Dermed kan dæmperne være bløde eller hårde, alt efter hvad der er brug for. Og bilen overvåger hele tiden underlaget og reagerer derefter.

Fantastisk i vinterføre

Alt dette plus sæder med bedre sidestøtte gør Mustang Mach-E GT til en helt anden bil at køre end den almindelige Mach-E AWD. Især i vinterføre mærker jeg, hvordan bilen ligger som klistret til vejen, med fuld kontrol selv i sneføre.

Det skal så meget til, for at bagenden slår ud, at det ikke er noget, man behøver at tænke på. Og man kan køre hårdt, hvis man vil, også om vinteren. Det var jeg mere bange for med standard Mach-E AWD.

Kørselstilstande

I Untamed kørselstilstand er den ekstra sjov, men også den mere moderate Active fungerer fint. Kørselstilstanden Quiet er den blødeste, uden regenerering og med den blødeste dæmperopsætning. Men også den er mere fast i kødet, hvis man er vant til bløde fossil-SUV’er.

Der er også en Untamed Plus kørselstilstand, som dog er forbeholdt banekørsel. Man kan faktisk slet ikke aktivere den på offentlig vej, så jeg fik ikke testet den i testperioden. Men den giver mere kraftfordeling til baghjulene (ca. 40/60), for bedre køreegenskaber på bane, og den ophæver trafikale hjælpemidler og sætter ESP til minimum. Desuden reducerer den motorkraften noget, så bilen kan klare flere omgange.

I oktober testede jeg GT-versionen i det varmere kroatiske klima og kunne konstatere, at bilen er en rigtig kraftkarl. Man har måske ikke fuld kraft i mere end fem sekunder ad gangen, men det er også alt, hvad man har brug for. Den er et bæst ved alle hastigheder under 120 km/t, og er man i situationer, hvor man har brug for 150, er det heller ikke noget problem.

Vilddyret er først og fremmest en familiebil

Når man stresstester Mach-E GT (med verdens bredeste smil på læben), er det let at glemme, at der er tale om en fuldblods familiebil. Med god plads i kabinen til både for- og bagsædepassagerer – såvel langbenede som kortbenede – og god bagageplads, hvis man også regner den rummelige frunk med.

Der er også mulighed for anhængertræk, som kan tage en lille trailer, en cykelholder eller en ekstra bagageboks. Men ingen tagboks, for det må man nemlig ikke her.

Perfektioneres af fremragende B&O-lyd

Prikken over i’et på hele køreoplevelsen er et meget intuitivt infotainment-system med en stor og overskuelig skærm samt lydanlægget fra B&O. Alt dette er præcis det samme som i standardudgaven og er mere udførligt beskrevet i testen af denne (se ovenfor).

Den lækre soundbar-lignende front, der rummer de glimrende fronthøjttalere, følges op af en separat centerhøjttaler oven på instrumentbrættet, som binder det hele sammen. Der er også taget hånd om bagsædepassagererne med separate mellemtoner og diskanter.

I bagagerummet sidder en 6,5 tommers basenhed, som ganske vist kunne have været større, men som alligevel klarer de nederste oktaver godt nok. Den kan ikke helt følge med, hvis man skal dundre løs, men samlet set lyder anlægget meget fint – og kan spille mere end højt nok for de fleste.

Musikken gengives med både luft og rum, og med rigtig god sammenhæng. Bedre end Bose-anlægget i Ioniq 5, og jeg synes også, det lyder mere finmasket end Premium-anlægget i Tesla Model Y.

OBS!

Der er dog noget, man skal være opmærksom på her om vinteren. For det første har Mustang’en et ret højt forbrug. Jeg fik den næsten aldrig under 25 kW pr. 100 km, når termometeret viste minusgrader. Faktisk var den som regel tættere på 30 kW, hvilket giver den en rækkevidde på under 350 km. Det er på niveau med Hyundai Ioniq 5 og Skoda Enyaq iV 80X trods et større batteri i Mustang’en.

For det andet lider aftenkørsel under varmetrådene i forruden. Is og sne smelter ganske vist lynhurtigt med disse, men samtidig har de et mønster, der giver strølys fra modkørende køretøjers forlygter. Det er måske en vanesag, men det giver faktisk lidt dårligere sigtbarhed om aftenen og natten, hver gang man møder en anden bil.

Endelig skal jeg nævne bakkameraet, som bliver snavset efter kun få meters kørsel, hvis vejret er med sjap. Linsen er nemlig slet ikke afskærmet, så man er nødt til at gnide en tommelfinger over den, næsten hver gang man skal på tur, og efter bare nogle minutter i tøsne er det fuldstændig ubrugeligt.

Lidt om udstyret

Når man skal købe en Mach-E GT, er der få tilvalgsmuligheder, og det er egentlig ganske rart. Stort set alt, hvad der er ekstraudstyr på Mach-E AWD, er standard her. Det eneste, man kan betale ekstra for, er en anden farve end sort plus panoramasoltag.

Vores testbil var i en cool appelsinfarvet Cyber Orange og havde soltag, som giver en mere åben følelse i kabinen, men strengt taget ikke er nødvendigt. Dertil kommer vinterhjul og anhængertræk.

Prisen inkluderer B&O-anlægget, 20 tommers fælge med 19 tommers røde Brembo-bremsekalipre, en særlig GT-“kølergrill” med et sejere look end standardvarianten samt handsfree motoriseret bagklap.

GT-logoet går igen flere steder, både uden på og inden i bilen, og interiøret har sorte ruskindssportssæder og mere diskrete sømme i forhold til de røde kontrastsømme i standardudgaven.

Konklusion

Med Ford Mustang Mach-E GT har de taget alt, hvad der er godt ved den originale Mach-E AWD Extended Range, og forbedret det mindre gode, og dermed forvandlet den til et vilddyr på vejene.

Det er en fantastisk bil at køre, hvad enten man kører vildt, langt eller bare korte ture til supermarkedet. En bil, som man kan have det sjovt med, og som samtidig er den tryggeste familiebil, man kan tænke sig. Den udmærker sig ikke mindst om vinteren, da den nærmest er perfekt sat op til sne.

Det hele går op i en højere enhed, når man spiller musik over Bang & Olufsen-anlægget. Som virkelig lyder fornemt.

At bilen har et større batteri end konkurrenterne, udlignes desværre næsten helt af et højere forbrug. Alligevel får man respektabel rækkevidde, og selv om vi godt kunne ønske os hurtigere ladehastighed, er også den acceptabel.

Alt i alt en fortryllende bil, som får to racertommelfingre opad herfra!