TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Canon PowerShot D30

Forældet dybvandsdykker

En ny facade kan ikke skjule det faktum, at der ikke er sket meget, siden kameraet hed D20.

Af / 07/07/2014 - 05:12
Canon PowerShot D30

Lyd & Billede mener

  • Sætter en ny dybvandsrekord. GPS-funktion, så man kan se, hvor billederne taget. Godt tilbehør.
  • I bund og grund det samme kamera indeni som 2012-modellen. Dårligste billedkvalitet i svagt lys, f.eks. under vand.

Der går lang tid mellem de vandtætte modeller fra Canon. Det første, PowerShot D10, udnævnte vi til Bedste Køb, men efterfølgeren, D20, som vi testede i 2012, var ikke forbedret særlig meget.

D30 har fået et nyt design med et væsentlig bedre gummiagtigt greb og sætter ny rekord for funktionel vanddybde. Men det har stadig ikke lige så gode låse som konkurrenterne for at forhindre, at man åbner lugerne ved en fejl. Det fås kun i blå, og som tilbehør findes bl.a. en bæretaske, et silikone-etui og et flyde-element.

Der er flyttet rundet på knapperne, og ændringen er afgjort til det bedre. De sidder nu der, hvor man forventer, og der er tilstrækkelig afstand imellem dem til at undgå “fejltryk”.

Canon-PowerShot-D30-BLUE-BCK

Ud over automatisk motivvalg og programautomatik er der flere nye motivprogrammer og effekter. Men der er ingen dedikeret knap til motivprogrammer, som kræver, at man bladrer i menuerne. Heldigvis har undervands- og snefoto egne hurtigvalg. Men man skal vide, hvilken menu man skal kigge i, og det bliver unødvendig mange knaptryk.

Annonce

Desværre ser der ikke ud til at være sket meget indvendig i D20. Specifikationerne er de samme, og billedkvaliteten meget lig forgængerens. I 2012 var vi ganske vist forholdsvis tilfredse, men siden da har konkurrenterne opgraderet deres modeller to gange. Man får ikke så høj skarphed, kameraet har en tendens til at overeksponere, og hvidbalancen rammer ofte forkert, især under vand. Og med en forholdsvis dårlig lysstyrke bliver billedet i svagt lys både rige på billedstøj og fattige på detaljer.

Konklusion
I betragtning af at der er gået to år siden sidste model, er Canon PowerShot D30 noget af en skuffelse. Det er ganske vist blevet lidt lettere at bruge, og vandtætheden sætter ny dybderekord. Men på indersiden er der ikke sket meget, så det er bagefter konkurrenterne på billedkvalitet. Især når det gælder dårlige lysforhold, og det er jo netop dér, et undervandskamera skal brillere. Derfor går den samlede bedømmelse en tand ned i forhold til den tidligere model.

Også i denne test:

Nikon Coolpix AW120

Undervandskongen

Nikons AW-serie går fremad med stormskridt og er forbedret på alle tænkelige måder.

GPS med kort direkte på skærmen. Kan overføre billeder og styres fra smartphone. Fremragende billedkvalitet, også under dårlige lysforhold.
Få muligheder for egne indstillinger. Det kræver mange knaptryk at skifte optagetilstand.
Læs hele testen

Olympus Tough TG-850

Praktisk og brugervenligt

Bedre optik og smart vippeskærm gør Olympus-kameraet tillokkende trods færre funktioner.

God betjening og vipbar skærm gør det let at bruge. Generelt god billedkvalitet i de fleste situationer.
Ingen funktioner, der skiller sig ud. Kæmper stadig i dårligt lys.
Læs hele testen

Ricoh WG-4 GPS

Stadig høj klasse

WG-4 er næsten magen til den tidligere model, men den var til gengæld også fremragende.

Praktiske funktioner som GPS og trådløs opladning. God billedkvalitet. Unik makrofunktion med hjælpelys.
Kun marginalt forskelligt fra sidste års WG-3. Lille zoomområde og ikke specielt hurtigt.
Læs hele testen

Fujifilm FinePix XP70

Trådløst og hurtigt

Mere hårdført og flere funktioner til samme pris som før, men desværre er billedkvaliteten middelmådig.

Betydelig billigere end de andre kameraer i testen. Let at tage hurtige billedserier. Billeder kan overføres til computer eller smartphone via Wi-Fi.
Billedkvaliteten holder ikke niveau, især i dårligt lys. Det kræver mange knaptryk at ændre indstillinger. Batterikapaciteten er svag.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?