TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony Alpha ILCE-QX1

Cool og lidt specielt kamera

Her er kameraet, der laver din smartphone om til et professionelt kamera.

Af / 29/12/2014 - 00:01
Sony Alpha ILCE-QX1

Lyd & Billede mener

  • Med udskiftelig optik og god billedkvalitet er QX1 et attraktivt tilbehør til mobiltelefonen. Det er som at sætte et spejlreflekskamera foran mobilen med de fordele og ulemper, det medfører.
  • Alle operationer udføres med forsinkelse, og det er lidt frustrerende at bruge.

Sonys unikke kamera giver muligheder, som ingen andre kameraer har, men det passer ikke til alle. Da det ikke har nogen skærm, er man afhængig af telefonen for at kunne betjene objektivkameraet. Selv om der er zoomknap på objektivet, indbygget blitz og udløserknap, er det ikke let at fange motivet uden telefonen.

QX1 kan hægtes fast på mobilen som vist på billedet og kobles trådløst til den. Så kan man styre eksponering, programvalg, billedkvalitet og en lang række indstillinger fra mobilskærmen. Billederne overføres automatisk trådløst til telefonens billedarkiv, men man kan også vælge at gemme dem på hukommelseskort i QX1. 

Billedkvalitet
Da det er QX1, der sørger for den tekniske billedkvalitet, er der ingen smartphones, som er i nærheden af at matche objektivkameraet. Billederne indeholder flere detaljer, og skarpheden er meget bedre. Det samme er mængden af billedstøj, som ikke er påfaldende før ISO 6400. Så QX1 mod mobiltelefonen: 1-0.

Men sammenlignet med et billigt systemkamera er det mere på det jævne. Da kan man se, at Sonys objektivkamera ganske vist er unikt, men ikke fantastisk. Den medfølgende zoom har faldende skarphed i hjørnerne, og kontrast og billeddynamik er ikke helt i samme klasse som på Sony a6000. Farvegengivelsen er generelt god med god mætning og relativt neutrale hudfarver. Absolut godkendt.

I brug
Det at kunne sætte QX1 et andet sted – f.eks. på stativ med en telezoom eller et makro-objektiv – og så fjernstyre kameraet fra mobilen, er utrolig cool. Man behøver ikke engang at sætte det fast på mobilen med den medfølgende fatning, hvilket giver muligheder, som andre trådløse kameraer ikke kan matche.

Annonce

Med en billedkvalitet langt over gennemsnittet kan det fint erstatte et systemkamera, hvis man bliver fortrolig med det klodsede design. For med en billedsensor i APS-C format bliver både kameradelen og objektivet lidt for store til at have på især små telefoner.

Desværre er skudhastigheden hæmmet af, at det tager et sekund at tage et billede, hver gang man trykker på udløseren, og plastickvaliteten virker ikke overbevisende. Men med så stor billedchip og udskiftelig optik er QX1 et spændende alternativ til et systemkamera, hvis man kan leve med alle særhederne.

Også i denne test:

Panasonic Lumix DMC-LX100

Enestående kompetent kamera

Man får i både pose og sæk med Panasonics bedste kompaktkamera, der har alt, hvad man kan ønske sig – også høj billedkvalitet.

Usædvanlig veludstyret kamera med stor elektronisk søger, lysstærkt zoomobjektiv, 4K-video og multiformat billedsensor. Billedkvaliteten er der heller ikke noget i vejen med.
Skarphed og opløsning falder ved høj ISO, og vi savner et indstillingshjul.
Læs hele testen

Canon PowerShot G7 X

Professionel kvalitet i lommen

Det mindste kamera i testen er så godt, at de færreste har brug for mere.

Næsten perfekt billedkvalitet, simpel betjening og praktisk touch-skærm gør Canon-kameraet til et af de bedste i klassen.
I denne klasse forventer man en søger, men det er der ikke. Ikke engang som tilbehør.
Læs hele testen

Leica X

Dyrt luksuskompakt

Få kameraer giver så meget besidderglæde som et Leica-kamera. Men det er på betingelse af, at det holder, hvad det lover.

Lynhurtigt og knivskarpt. Med dette kamera er det svært at gå glip af motivet. Testens bedste ergonomi.
Meget grums ved høj ISO og markant faldende skarphed på fuld tele.
Læs hele testen

Fujifilm X30

Godt allround-kamera

Fujifilm X30 er perfekt til dem, der elsker at fotografere og kan lide at have kontrol over billedkvaliteten.

Meget konsekvent billedkvalitet, pragtfuld søger og hurtig responstid gør dette kamera til en af vores favoritter. Ergonomi og batteritid er langt over gennemsnittet i klassen.
Med den mindste sensor i testen ser man mere billedstøj ved høj ISO.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere