I dag tager vi billeder og viser dem i langt højere grad på smartphone og tablet eller måske på en bærbar pc eller Mac. Men der er fortsat tilfælde, hvor man gerne vil have papirkopier af sine billeder. Måske for at sætte dem på køleskabet, lave en fin collage eller give til venner og familie.
Hvis man ønsker at udskrive billederne og sætte dem ind i albummet, er det stadig nemmest at sende dem til en fotohandler. Men måske vil man have en ekstra kopi af favoritbillederne, behandle med og teste forskellige effekter eller udskrive i andre størrelser. Her kommer fotoprinterne til deres ret. Det selv at have kontrol over udskriften – og frem for alt at kunne se resultatet omgående – kan ofte være mere værdifuldt end prisen pr. kopi.
Fotoprinterne er kommet langt, siden de engang blev koblet til en bestemt computer med ledning. Trådløst netværk er nu standard, og det gør det nemt at udskrive fra en hvilken som helst computer, samtidig med at man kan sætte printeren væk. De seneste modeller understøtter desuden udskrift fra smartphone og tablet, så man slipper for at skulle forbi en computer. Det er bare at downloade producentens gratis-app fra Google Play eller iTunes App Store.
De testede modeller understøtter også forskellige internettjenester. F.eks. Google Cloud Print, som lader dig udskrive hjemme fra en computer til et andet sted. Eller HP’s løsning kaldet ePrint, hvor man kan maile dokumenter over til printeren. Lidt ligesom faxen i gamle dage, men mere praktisk.
HP Photosmart 7520
Kontorvidunderet
En praktisk printer med masser af funktioner, men den er ikke god som fotoprinter.
Epson Expression Photo XP-750
Sejrsrækken fortsætter
Handy format, nem håndtering og frem for alt bedste kvalitet på udskrifterne giver guldmedalje.
Canon Pixma MG6350
Brugervenlig kvalitetsprinter
Udmærket billedkvalitet, mange finesser og nem betjening takket være den store trykfølsomme skærm.
Canon Pixma MG5450
Meget for pengene
En opkoblet printer med storebrors fotokvalitet, men lidt dårligere betjening fra panelet.
HP Photosmart 5520
Opkoblet, men bleg
Mange finesser for en billig printer, men fotokvaliteten er ikke tilstrækkelig god.
Epson Expression Premium XP-605
Lille, men god
Så længe man udskriver fra computeren, er det vanskelig at finde noget at klage over til denne pris.