Xiaomi har længe lavet mobiler i kategorien “god til prisen”, men med Mi 10 Pro går de, samtidig med OnePlus, et trin op til en ægte premiummobil.
Kameraopsætningen kender vi fra Xiaomi Note 10, med et hovedkamera på hele 108 megapixel takket være en sensor fra Samsung, et ultravidvinkelobjektiv og to teleobjektiver. Den største af dem kalder Xiaomi “8 Mp 10x hybridzoom”, men det er i virkeligheden en 5 megapixel sensor, som opskaleres, samt et 3,7x objektiv, hvilket giver 5x effektiv zoom. Indviklet.
App’en
I autotilstand har man hurtig adgang til blitz, HDR, AI samt filtre, mens billedforhold, timer og tilt-shift ligger i en undermenu. Blandt de utallige fototilstande er slowmotion, 108 megapixel, portræt, nat, panorama og pro. Ud over at kunne justere hvidbalance, blænder, lukkertid, ISO samt eksponeringskompensation er der hurtigvalg af objektiv, opløsning, filter og fokuspunkter.
Der er alt, hvad man har brug for, men det er ikke altid der, hvor man ville ønske det. Hvorfor kan man ikke selv vælge, hvad man vil have som hurtigvalg?
Billedkvalitet
Med tanke på, at Xiaomi jo anvender Samsungs billedsensor, er det overraskende, at de faktisk opnår et bedre resultat. Måske skyldes det, at de ikke gør det mere kompliceret end blot at tage gode billeder med en glimrende automatik. De indgår nogle gode kompromiser mellem at bevare detaljer og undertrykke støj, samtidig med at eksponering og hvidbalance er korrekt.
Skulle man klage over noget, så er det, at kameraet indimellem fokuserer “forkert”, og at man kan opleve farvestøj i skyggerne.
Konklusion
Med sin første rigtige high-end-mobil gør Xiaomi alting rigtigt, hvad angår kameraet. De har smart nok købt sensoren fra Samsung, men undladt at tilføje en masse finesser, som ingen efterspørger. I stedet koncentrerer de sig om at få så god en billedkvalitet som muligt med automatiske indstillinger. Det vil sige, præcis hvad størsteparten af forbrugerne vil have.
De når godt nok ikke op på Huawei P40 Pro+ niveau, men prisen er også betydelig lavere. Og mobilen har adgang til flere apps.
Også i denne test:
Apple iPhone 11 Pro (kamera)
Et stort skridt frem for iPhone-kameraet
Mangler spektakulære fototilstande, men mislykkes sjældent med at tage et godt billede.
Huawei P40 Pro+ (kamera)
Huawei først med 10x zoom i mobilen
Det er forbløffende, hvor meget kamerateknik Huawei har formået at klemme ind.
OnePlus 8 Pro (kamera)
Stærk oprykning af OnePlus kamera
Efter flere års usikre kameraforsøg fra OnePlus ser de ud til at have fundet den rette konfiguration.
Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)
Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus
Masser af innovative funktioner, som trods flere opdateringer stadig gør knuder.
Sony Xperia 1 II (kamera)
Skyder som et systemkamera
Xperia 1 II er smart-mobilen til dig, som vrænger på næsen af at skyde i fuldautomatisk tilstand.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer