Canon EOS M3

Canon til folket

Endelig har Canon et opdateret spejlløst systemkamera, som vi godt kunne tænke os.
Lyd & Billede mener
God billedkvalitet med lav billedstøj og flot farvemætning. Rigtig god ergonomi og fremragende touch-skærm.
Det dyreste i testen og langsommere i brug end de andre. Lidt bleg kontrast i billederne. Kun 250 billeders batteritid.
Specifikationer
  • Type: 24 MP systemkamera med APS-C billedsensor
  • Optik: 18-55 mm f/3.5-5.6 (tilsv. 28-88 mm), 3x zoom
  • Skærm: 7,6 cm LCD
  • Søger: 2,36 MP EVF-DC1 (ekstraudstyr)
  • Højdepunkter: Touch-skærm, Wi-Fi, NFC, 4,2 fps
forfatter

Dette kamera burde Canon have lanceret i 2012 i stedet for EOS M, som det hed dengang. Det nye EOS M3 er på alle måder et langt bedre kamera. Det mangler ganske vist søger (fås som ekstraudstyr), men har en fremragende touch-skærm, som kan vippes 180 grader til selfies.

Kameraet er trådløst, og ikke alene ligger det godt i hånden, det har også et gedigent, gummieret håndgreb og et funktionshjul omkring udløseren, som gør det til en fornøjelse at arbejde med. EOS M3 leveres med Canons bedste kitzoom og har en ny 24 megapixel billedsensor, 1080p HD video og 4,2 fps skudhastighed.

 

Billedkvalitet

Autofokus på forgængeren var en katastrofe, men her er den 49 punkts hybride autofokus langt hurtigere og meget mere præcis. Men underligt nok famler og misser den oftere, end jeg bryder mig om, og M3’s autofokus er ikke i samme klasse som de bedste i testen.

Kameraet har en tendens til undereksponere, så man indimellem må kompensere selv. Men billedkvaliteten er god med mættede farver. Kontrasten er lidt flad, og jpeg-filerne er ikke så skarpe, som mange kan lide dem. Det kan der let rettes op på senere, men billederne sprudler ikke ligefrem.

Billedstøjen er godt under kontrol, og her behøver man ikke at bekymre sig om grums eller farveafvigelser før ISO 6400. Kornstøj dukker op i skyggerne ved ISO 1600, men Canon har gjort et godt stykke arbejde med processeringen, så problemet er minimalt, så længe man holder sig under ISO 6400 lysfølsomhed.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Passer bedst til

Canon EOS M3 er det dyreste i testen og udmærker sig først og fremmest ved, at det ligger komfortabelt i hånden og er let at bruge. Derfor er det et glimrende kamera for nybegyndere med et rummeligt budget. Elektronisk søger koster ekstra, men hvis man synes, den er for dyr, så fungerer touch-skærmen fint under de fleste lysforhold, og den har også udløserfunktion.

Selv om billedkvaliteten er god, når Canon-kameraet dog ikke helt i mål.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Også i denne test:

Samsung NX500

Ulv i fåreklæder

Samsung-kameraet leverer professionel billedkvalitet og byder på brugbar 4K-video.

Fornem billedkvalitet, god 4K-videokvalitet, knivskarp touch-skærm og lynhurtig autofokus.
Små indstillingshjul, ingen mulighed for søger, glat kamerahus med meget plastic.

Panasonic Lumix GF7

Simpelt begynderkamera

Panasonic er lykkedes med at gøre det let at få gode billeder, men kameraet har sine begrænsninger.

God billedkvalitet og smart programautomatik. Kompakt og let at bruge.
Små knapper og meget plast trækker ned på brugervenlighed og kvalitetsindtryk. Batteritid på kun 230 billeder.

Sony a6000

Bedst til det meste

Sony-kameraet skiller sig ud ved at være mere gennemført end de fleste andre systemkameraer.

Eksemplarisk billedkvalitet, god brugervenlighed og hurtig, præcis autofokus. Meget kamera for pengene.
Mangler touch-skærm, og den elektroniske søger er ikke så skarp som de bedste.

Olympus OM-D E-M10

Det bedste allround-kamera

Olympus-kameraet er et af de bedste valg, uanset om man er nybegynder eller viderekommen fotograf.

Fremragende billedkvalitet for denne klasse, stor søger, touch-skærm og nyttige funktioner.
Små knapper, lille håndgreb og fejlplaceret on/off-knap.

Fujifilm XA-2

Overkommelig indgangsbillet

For nybegyndere er kameraet fra Fujifilm et godt valg, så længe man er klar over begrænsningerne.

Godt og billigt kamera med fremragende billedkvalitet og nemt i brug. Skarpt zoomobjektiv.
Træg autofokus, ingen touch-skærm eller søger og meget plastic. Håndgrebet er fladt og glat.

Nikon 1 J5

Lynhurtigt og kompakt

Nikon jorder de andre på fokushastighed og skudtakt, men er ikke uden svagheder.

Meget kompakt, superhurtigt og nemt at bruge – med fremragende touch-skærm.
Ubrugelig 4K-video og lav batteritid på 250 billeder, microSD-kort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.