Det professionelle Samsung NX1 er et af de bedste systemkameraer, vi har testet. Med samme nyudviklede 28 megapixel billedsensor og 4K-video kan NX500 levere tilsvarende billedkvalitet til en langt mere behagelig pris. Kameraet er baseret på det kompakte NX300, men med teknologien fra NX1 til 15.000 kroner om bord. Det kan mærkes, og ikke kun på billedkvaliteten.
NX500 har også 4K-video. Med 24 fps giver det langt bedre video end konkurrenterne med 1080p video – eller det lille Nikon 1 J5 med 4K og 15 fps, for den sags skyld. Skudtakten er høj med 9 fps, og kameraets avancerede hybridfokus med 209 fokuspunkter sørger for lynhurtig og præcis autofokus.
Kameraet har ikke mulighed for søger, og blitzen er separat, men det har en knivskarp touch-skærm med 180 graders selfie-stilling.
Billedkvalitet
Med samme billedsensor som NX1 er der ikke noget at udsætte på billedkvaliteten fra NX500. Detaljeskarpheden er i referenceklasse og overgås kun af full-frame kameraer med flere megapixel. Farvegengivelsen er virkelig god med jævne toner og god mætning uden farvestik eller synlige afvigelser. Skarpheden i hjørnerne begrænses kun af den medfølgende 16-50 mm zoom, og kamera kan sagtens klare endnu skarpere objektiver.
Der er marginalt med kornstøj op til ISO 6400, og man skal helt op på ISO 12.800 for at finde betydelige mængder af farvestøj. Billeddynamikken står ikke tilbage for noget spejlløst systemkamera, og ingen i denne prisklasse kan slå Samsung-kameraet på teknisk kvalitet. Heller ikke på video, hvor NX500 har fordelen af fire gange højere opløsning end 1080p Full HD.
Passer bedst til
De, der er optaget af opløsning og gerne vil have 4K-video, vil blive lykkelige med Samsung NX500, som er et af de bedste kompakte systemkameraer. De alt for små indstillingshjul, som ovenikøbet er skidt placeret, og fraværet af elektronisk søger gør ganske vist andre kameraer til bedre køb. Men den tekniske kvalitet er der ingen, der kan slå lige nu.
Også i denne test:
Canon EOS M3
Canon til folket
Endelig har Canon et opdateret spejlløst systemkamera, som vi godt kunne tænke os.
Panasonic Lumix GF7
Simpelt begynderkamera
Panasonic er lykkedes med at gøre det let at få gode billeder, men kameraet har sine begrænsninger.
Sony a6000
Bedst til det meste
Sony-kameraet skiller sig ud ved at være mere gennemført end de fleste andre systemkameraer.
Olympus OM-D E-M10
Det bedste allround-kamera
Olympus-kameraet er et af de bedste valg, uanset om man er nybegynder eller viderekommen fotograf.
Fujifilm XA-2
Overkommelig indgangsbillet
For nybegyndere er kameraet fra Fujifilm et godt valg, så længe man er klar over begrænsningerne.
Nikon 1 J5
Lynhurtigt og kompakt
Nikon jorder de andre på fokushastighed og skudtakt, men er ikke uden svagheder.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer