TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 8 rejsekameraer

Bedste kamera til rejsen

Lommevenlige kompakte kameraer med lang zoom, der kan holde styr på, hvor billederne er taget. Her er sommerens bedste rejsekameraer.

Af / 12/05/2012 - 11:53
8 rejsekameraer

På ferie i solrige lande er det de færreste af os, der ønsker at slæbe rundt på et stort systemkamera. Nej, hvis man skal få taget nogle billeder, skal det være med et lille, handy kamera, som man kan putte i lommen. Traditionelt har man så været nødt til at ofre zoomen, hvilket har gjort, at man ikke kunne tage alle de billeder, man ønskede. Men de seneste år har rejsekameraerne udviklet sig i en rivende fart.

I kapløbet mellem kameraproducenterne kæmpes der for at få de bedste specifikationer og de seneste finesser. Det mest slående i år er, at zoomområdet er steget betydeligt, uden at kameraerne er blevet større. Sidste år var 10-14 gange zoom normalt, og vi blev imponeret over 18x. I år er 12x minimum, og intet mindre end tre af kameraerne har nu op til forbløffende 20x zoom.

Desværre er megapixel-kapløbet ikke ovre endnu. Sidste års modeller var på 12-14 megapixel, lejlighedsvis op til 16. I denne test er det få, der vover at forblive på mere rimelige 12 megapixel. I stedet har de fleste trukket det op til 16 og lejlighedsvis op til 18 megapixel. Men sensorerne er ikke blevet større, så det naturlige resultat burde blive større billeder med mere støj. Dette kan til en vis grad opvejes af billedbehandling, men sandsynligvis ville det have været bedre, hvis de vovede at gå imod trenden og sige, at nu rækker det med opløsningen.

Bagbelyst CMOS-sensor er også gået fra at være noget, man fremhævede, til nu at være blevet hverdagskost. Konceptet er en smule uklart for de fleste, men det betyder, at man har flyttet komponenter og ledninger, som tidligere blokerede for en del af lyset, til bagsiden af sensoren. Resultatet er, at mere lys faktisk når frem til den, hvilket giver bedre billedkvalitet under dårlige lysforhold.

Sidste år var det kun et par modeller, der havde GPS, men i år er det standard i flertallet af de testede kameraer. Fordelen ved det er, at man efterfølgende altid vil være i stand til at se, hvor billedet er taget. Det kan være nyttigt, hvis man sorterer dem langt senere eller ikke kan huske navnet på den lille landsby med den hyggelige restaurant, der ses på billedet.

Annonce

Nogle kameraer lagrer bare koordinaterne i billedfilen, så man kan hente placeringen på computeren. Andre viser navnet som tekst på skærmen. Men i år kan man endda få kort op på skærmen. Nyttigt, hvis man ikke har en smartphone ved hånden. Bare vær opmærksom på, at kameraets GPS-modtager kører, selv når kameraet er slukket. Ideen er, at du skal kunne få din rute på et kort bagefter. Men det bruger batteri så hurtigt, at vi anbefaler, at du slukker for funktionen.

Testkriterier
På ferie er det vigtigt, at det er let at tage kameraet med sig. Vi har derfor spurgt producenterne om lommevenlige kameraer, og vi ønskede, at de også skulle have minimum 12x zoom og gerne GPS. Samsung kunne ikke få deres nye WB850F frem i tide, og Fujifilm kunne ikke stille op med nogen aktuel model. De øvrige er de nyeste modeller.

For at vurdere hvidbalance og farvegengivelse testede vi kameraerne i et studie, hvor vi fotograferede gråkort og X-rites farvekort under dagslyslamper. Her brugte vi også kasser og mønstre til at vurdere forvrængning og uskarphed. Så tog vi kameraerne med ud for at vurdere, hvor hurtige og brugervenlige de var. Endelig undersøgte vi billedkvaliteten på en kalibreret skærm. Eftersom det er kameraer, man skal have med sig, lagde vi større vægt på håndtering og hastighed end sædvanlig. Den endelig karakter er en samlet vurdering, hvor vi også tog hensyn til prisen.

Sony Cyber-shot DSC-HX10V

Et skridt tilbage

Jagten på stadig mere imponerende specifikationer synes at være vigtigere end billedkvaliteten.

GPS Hurtigt
Støj på billeder Farvegengivelsen
Læs hele testen

Samsung WB750

Billigt med lang zoom

Hvis du gerne vil spare og ikke stiller for høje krav, er WB750 et fremragende valg.

Prisen Billedkvaliteten udendørs
Blitzen Håndtering Ingen GPS
Læs hele testen

Pentax Optio VS20

Gaber over for meget

På papiret ser det ud til at matche konkurrenterne, men virkeligheden er en anden.

Billigt
Billedkvaliteten Plasticagtigt Ingen GPS
Læs hele testen

Panasonic Lumix DMC-TZ30

Mod perfektion

De få svagheder i sidste års testsvinder er elimineret i dette års imponerende model.

Gode billeder Video GPS med kort
Prisen
Læs hele testen

Olympus SH-25MR

Touchscreen til lavpris

Fuldt spækket med funktioner og med veludnyttet touchscreen til en god pris.

GPS Touchscreen
Filmformatet Middelmådig billedkvalitet
Læs hele testen

Nikon Coolpix S9300

Peg og skyd

Automatik og et godt udseende er vejen frem, hvis man vil appellere til dem, der bare ønsker at tage billeder.

GPS Nemt i brug God skærm
Dårlig batterikapacitet
Læs hele testen

Casio Exilim EX-ZR200

Hurtigt og udholdende

Det trækker og skyder hurtigere end Lucky Luke, og batteriets levetid er fremragende.

Udmærket batteritid Meget hurtig opstart
Støj i svagt lys Ingen GPS
Læs hele testen

Canon PowerShot SX260 HS

Mesteren i mørket

Canons SX-kameraer fortsætter med at imponere, specielt under dårlige lysforhold.

GPS Billedkvaliteten i dårligt lys
Moderat batterikapacitet Tætsiddende knapper
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?