TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Sony HDR-AS30

Meget for pengene

Sony har raffineret deres populære actionkamera HDR-AS15 med et nyt hus og GPS-funktion.

Af / 20/02/2014 - 15:07
Sony HDR-AS30

Lyd & Billede mener

  • Her får du masser af sjov for pengene. Kameraet har NFC og GPS, der kan vise rute, hastighed og vejen til mål direkte på videoen. Det nye hus er mere kompakt og giver bedre lydkvalitet end forgængeren.
  • Videokvaliteten er ikke bedre end på forgængeren. Tværtimod lader det nye kamera til at give lejlighedsvis slørede billeder, trods samme optik og videoprocessor.

Sony har givet deres populære action-videokamera HDR-AS15 nogle opgraderinger. For det første er undervandshuset mindre end før og giver nu adgang til knapperne på siden af kameraet, så man kan lave indstillinger og slukke og tænde kameraet uden at tage det ud af huset. Det nye hus har ventilation til mikrofonen, som giver bedre lyd. Det betyder desværre også, at undervandsoptagelser er begrænset til fem meters dybde, mens det gamle kunne klare hele 60 meter. Men dykkere kan tage det roligt: Det gamle hus stadig kan købes.

Det nye kamera tager bedre stillbilleder og har fået GPS, så du kan få hastighed, tid og vejen til målet direkte på videoen. En app til iOS og Android giver et godt overblik ved filmning og fotografering. Integreret NFC gør, at du kan holde en kompatibel Android-mobil hen til kameraet og automatisk koble med app’en. Fedt.

Sony_HDR-AS30

To selvklæbende fæster medfølger, og kamerahuset kan fæstnes til universalstativ. Andre holdere kan købes, f.eks. til montering på cykelstyr, pandebånd eller bryst, for bare at nævne et par stykker. Der findes endda en “protese”, der forvandler kameraet til et almindeligt videokamera med LCD-søger og det hele.

Kameraet i brug
Forgængeren gav god videokvalitet for pengene, og HDR-AS30 ser identisk ud. Bortset fra at billederne faktisk ikke er helt så skarpe. Lidt underligt, for optikken og processoren er – så vidt vi har forstået – de samme. Det er mest synligt indendørs og i svagt lys, hvor man næsten ikke skulle tro, at det var fuld 1080p opløsning. Men også ude i skoven ser billederne lidt blegere ud end med forgængeren.

Annonce

Ellers giver kameraet fine, lyse billeder med gode detaljer i skygge. Hvidbalancen er også god udendørs, og kameraet tilpasser sig hurtigt, når det kommer indendørs.

Sony har den bedste lydkvalitet blandt action-videokameraer, og til og med i stereo. Men selv om det nye hus lukker mere lyd ind end det gamle, ville vi ønske, at man kunne montere kameraet på stativ uden at skulle bruge huset.

Også i denne test:

GoPro Hero3+ Black Edition

Fuld pakke

Verdens mest populære action-videokamera giver flot billedkvalitet i et super kompakt format kombineret med en bred vifte af udstyrsmuligheder.

Det mest kompakte actionkamera på markedet kan virkelig fæstnes til hvad som helst. Billedkvaliteten er rigtig god, og der er næsten ingen grænser for det tilgængelige udstyr.
Universelt skruefæste medfølger ikke, og kameraet skal være i undervandshuset for at kunne fastgøres til forskellige ting, medmindre man vil rode med strips og gaffertape. Batterilevetiden er ikke imponerende.
Læs hele testen

Garmin VIRB Elite

Det bedste billede

Testens bedste billedkvalitet står Garmin for. Kameraet har interessante funktioner som GPS, pulsmåler og automatisk optagelse, når man står på ski.

Den bedste billedkvalitet, vi har set fra et actionkamera. GPS-funktionen giver bl.a. automatisk stop og start af optagelse på skibakken. Trådløs pulsmåler og termometer kan også tilsluttes.
Holderen er højere end på de andre kameraer, hvilket gør Garmin VIRB toptungt på hjelmen. Det filmer kun med amerikansk billedstandard (30/60 fps), og lyden er elendig.
Læs hele testen

AEE S70 First Descent Edition

Avanceret topmodel

Kameraet fra AEE har avancerede funktioner og glimrende brugervenlighed. Men det vigtigste er billedkvaliteten, som er rigtig god.

Her får du god billedkvalitet kombineret med vigtige funktioner, der er direkte tilgængelige på knapper på forsiden af kameraet. Kameraet giver naturlige farver og god skarphed, og udmærker sig også indendørs.
I mørke situationer kan der forekomme en del billedstøj, og billederne er ikke så skarpe, som vi kunne ønske os. På lydsiden er der også hørbar baggrundssusen.
Læs hele testen

JVC GC-XA2 Adixxion

Skarp fokus

JVC’s kamera giver gode, skarpe billeder og behøver ikke undervandshus for at blive taget med på en dukkert. Det tåler også et ordentligt stød.

Adixxion tager skarpe billeder, især udendørs. God billedstabilisering giver mere rolige billeder, og på trods af den lille størrelse er der blevet plads til en LCD-søger.
I svagt indendørs lys bliver billederne lige lovlig mørke. Lyden er også ganske tynd.
Læs hele testen

Isaw Extreme

Veludstyret

Isaw Extreme byder på skarpe billeder plus den mest veludstyrede standardpakke i testen.

Videokvaliteten er god med skarpe, detaljerede billeder og god farvemætning. Kameraet har testens største standard-udstyrspakke.
Ved den mindste smule modlys bliver billederne mørke, og lyden er præget af susen. LCD-søgeren gør kameraet lidt stort.
Læs hele testen

Liquid Image Apex HD+

Brillerne brillerer ikke

Liquid Image har indbygget kameraet i et par skibriller. God idé, der desværre falder igennem på kvaliteten.

Alle skibriller burde have indbygget kamera! Liquid Image gør slalomturen mere strømlinet end andre actionkameraer. Hvidbalancen er også rigtig god.
Billedkvaliteten lider under uskarphed med meget grums og støj. Lydkvaliteten er også elendig. At integrere kameraet i skibriller begrænser kameraet til situationer, hvor det er naturligt at bruge sådan nogle.
Læs hele testen

Panasonic HX-A100

Lav cigarføring

Panasonic HX-A100 er et cigarformet kamera, der fæstnes til hovedet med en bøjle. Desværre er billedkvaliteten ikke så god.

Kameraet har god brugervenlighed, og søgeren i mobil-app’en viser billedet selv ved højeste HD-opløsning.
Billedkvaliteten er middelmådig med et ringe kontrastniveau, der gør, at kameraet hele tiden må vælge imellem lyst og mørkt ud fra omgivelserne. Mange scener bliver for mørke med synlig billedstøj.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere