TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Canon EOS 6D

Trådløst prof-kamera

Full-frame er ved at blive det nye modeord i fotobranchen. Ud fra dette kamera er det let at forstå hvorfor.

Af / 05/04/2013 - 04:48
Canon EOS 6D

Lyd & Billede mener

  • Meget høj detaljeskarphed Billedkvalitet i topklasse Brugervenlig Wi-Fi-funktion Relativt kompakt
  • Skudtakt og fokushastighed efter de bedste i klassen Strømafbryderens placering Ikke fuld søgerdækning

Egentlig er der ikke noget nyt i begrebet full-frame format, som fortæller om den størrelse, billedfladen på billedsensoren har. Kameraer med lige så store billedsensorer som gamle dages 135-film med småbilledformat – 24 x 36 mm – har eksisteret længe. Men de var store, tunge og dyre, og uden for rækkevidde for de fleste entusiastiske fotoamatører. Full-frame kameraer har været forbeholdt de professionelle.

Indtil nu.

Canon skal have æren af at være først til at krympe de store prof-kameraer til normal størrelse med deres første EOS 5D, som kom i 2007. Nu tager de et stort skridt videre med EOS 6D, som er det hidtil mindste og letteste spejlrefleks med full-frame CMOS billedsensor. Fysisk er den næsten identisk med EOS 60D, som bruger en mindre 18 megapixel billedsensor i APS-C format. Men her får man GPS-logging og trådløs overførsel af billeder via Wi-Fi integreret i kameraet.

Skal det være mindre end det med full-frame, så må det blive et Sony RX1 (se testen i denne udgave) eller rammesøgerkameraet Leica 9 (se testen på lydogbillede.dk).

Fordelen ved full-frame billedsensor er, at objektivets foreskrevne billedvinkel ikke ændrer sig. En 24 mm vidvinkel på et EOS 6D ændrer ikke billedvinkel svarende til 38 mm brændvidde, som den gør på et EOS 60D. Desuden er det lettere at beholde smal skarphedsdybde på et objektiv med god lysstyrke, hvor billedfladen ikke beskæres på grund af den brændviddeforlængelse, som mindre billedsensorer giver.

Annonce

Nedskaleret
EOS 6D kan betragtes som en nedskaleret udgave af EOS 5D Mark III – et af de bedste kameraer, vi har testet. Så 6D har meget at leve op til. Det skal også slås om markedsandele med Nikons nye D600. Også det med full-frame CMOS billedsensor. Med 24 megapixel mod 6D’s 20, vel at mærke.

Canon-EoS-6D-bak

Billedsensoren er af samme type som – men ikke identisk med – den 22 megapixel CMOS-sensor, som Canon bruger i EOS 5D Mark III. Men EOS 6D har flere enklere løsninger end sin dyrere storebror. Bl.a. er autofokussen mere simpel, med 11 fokuspunkter mod 5D’s 61; skærmen er lidt mindre, men opløsningen er den samme; og søgeren dækker 97 mod 100 procent af billedfladen. Hurtigste lukkertid er her 1/4000 sekund, og skudhastigheden er nede på 4,5 billeder i sekundet.

Fuld HD-video
Men som nævnt har 6D indbygget GPS og Wi-Fi, som er ekstraudstyr både på EOS 5D Mark III og D600. Canon har længe haft fokus på HD-video, og 6D deler egenskaber med 5D Mark III. Altså fuld 1080 HD-video med 30, 25 eller 24 billeder i sekundet og understøttelse af intra-frame video, som bruges i den professionelle verden.

Billedkvalitet
Med så mange gener fra storebror 5D Mark III er det ikke mærkeligt, at billedkvaliteten er fremragende. Canon-kameraet stiller absolut i samme klasse som rivalen Nikon D600, men nogle små forskelle er der. Og her mener jeg ikke detaljeopløsningen, som i praksis bare er marginalt bedre på D600, men hvordan de to kameraer processerer billedfilerne forskelligt.

Der er ikke megen forskel på råfilerne, men D600 giver lidt bedre grundskarphed på jpeg-filer, end 6D gør. Og D600 er også bedre til støjdæmpning ved høje ISO-værdier, men ikke så meget, at det bør være afgørende. Kameraet blev testet med Canons velprøvede 24-105 mm IS USM zoom og den nye 24-70 mm f/2.8 L II USM til heftige 20.000 kroner. Sammen med 6D er det en super fin, omend kostbar kombination, hvor hvidbalance, lysmåling og farvegengivelse er helt i top.

EOS-6D-TOP-DISPLAY-WiFi-GPS

Der er heller ikke meget, der adskiller 6D fra 5D Mark III, hvad billedstøj angår. Her kan du fint skyde i svagt lys op til ISO 25.600 uden at bekymre dig særlig meget om generende korn- eller farvestøj, som ikke kan dæmpes i efterbehandlingen. Bevæger du dig videre opad, så bliver støjen fremtrædende og til slut generende.

For de fleste er billeddynamik og farvegengivelse vigtigere. Og her svigter 6D aldrig. Man skal være usædvanlig gnaven for at kritisere toneomfanget på hudtoner eller farvegengivelsen fra blade, blomster eller genstande, for kameraet gør også her et fremragende stykke arbejde. Detaljeskarpheden ligger måske en ganske lille smule efter EOS 5D Mark III og D600, men ikke nok til at have betydning. Billedkvaliteten sidder som en kugle i våd beton. Det er pindehuggeri at kritisere den tekniske kvalitet fra EOS 6D. Det bliver ikke meget bedre end det her.

Ikke kun for professionelle
Noget er der altid at trække ned for. Autofokussen er ganske vist præcis, også i svagt lys, men den følger ikke med på hurtige bevægelser. Skudtakten er god, men ikke ligefrem i action-klassen, og EOS 6D er bedre egnet til professionelle og amatører, som stiller store krav til billedkvaliteten. For dér leverer kameraet til guld. Den store billedsensor ligger ikke meget efter kvaliteten af, hvad det dyrere EOS 5D Mark III leverer, og med GPS og Wi-Fi indbygget er det her det perfekte kamera for alle, som bruger en iPad til at vise eller uploade billeder. Videokvaliteten holder høj klasse, og for dem, der ikke behøver hovedtelefonudgang, er det et godt egnet videokamera også.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?