test: Canon EOS M50

Her er Canon-kameraet, der for alvor kan slå et søm i spejlreflekskameraernes kiste. Det kompakte EOS M50 adskiller sig ikke fra et spejlrefleks i ydelse, men er mindre, lettere, mere brugervenligt og slet ikke dyrt. Kort sagt er det et rigtig godt kamera til alle med en nyfunden interesse for fotografering, der er på udkig efter et simpelt kamera med god billedkvalitet.

Hidtil har Canons satsning på spejlløse hybridkameraer som dette virket ret halvhjertet. Men for nylig udsendte de EOS M100, som er et overbevisende begynderkamera, og M50 er slet ikke noget dårligt alternativ for dem, der ønsker lidt flere funktioner.

Såsom 4K-video – endelig, fristes man til at sige, og for første gang i et almindeligt forbrugerkamera. Det eneste andet Canon-kamera, der har 4K-video, er det mange gange dyre professionelle EOS 5D Mark IV.

Canon EOS M50 er bygget op omkring den samme 24 megapixel billedsensor, som vi kender fra mange andre Canon-kameraer. Bla. Canon EOS M6 og M100. Men her er den parret med en ny billedprocessor – DIGIC 8 – som giver video-optagelse op til 4K/25p, men også almindelig HD-video.

Det har også en vipbar touch-skærm, elektronisk søger med 2,36 megapixel opløsning, Wi-Fi og Bluetooth til trådløs billedoverførsel og en skudtakt på op til 10 fps. Eller 7,4 med fokus mellem hvert billede. Det er meget respektabelt for et så overkommeligt kamera.

De nærmeste konkurrenter i denne klasse er Fujifilm X-T20, Olympus OM-D E-M10 III og Sony a6300.

Brugervenlighed

EOS M50 er ikke særlig stort. Det er en mellemting mellem et kompaktkamera og et spejlrefleks, og det er let at få plads til i en taske eller rygsæk. Det leveres med en 15-45 mm zoom (svarende til 24-72 mm) med optisk billedstabilisering og koster mindre end mange spejlreflekskameraer.

Der er ikke mange knapper at forholde sig til, og touch-skærmen gør det let at ændre indstillinger i menuerne. Her har Canon også lagt en guide ind, som lærer nybegyndere, hvordan de forskellige funktioner fungerer.

Jeg anbefaler at bruge Q-menuen (som vist på billedet), fordi man her har overblik over de vigtigste indstillinger på skærmen, og så kan man nemt og hurtigt ændre nogen af dem, når det behøves.

Søgeren er vældig fin for et kamera i denne klasse, og jeg foretrækker at bruge den ved stillbilleder.

4K-video

Ved video-optagelse er den praktiske vipbare skærm derimod at foretrække. Det giver et fast greb, når man filmer, og man kan nemt flytte fokus med en finger på skærmen.

Desværre har Canon droppet Dual Pixel-fokus ved 4K-optagelse. Det fungerer kun på stillbilleder og 1080p HD-video. Det er synd, for det er hurtigere og mere præcis end kontrastbaseret autofokus, som man må tage til takke med på 4K-optagelser.

Og nå vi nu er i gang med at brokke os, så skal batterilevetiden på godt 200 billeder pr. opladning også nævnes. Lidt mere, hvis man undgår at bruge skærmen hele tiden og lader den vipbare blitz i fred. Det er ikke meget.

Ellers har kameraet lynhurtig autofokus med Dual Pixel-teknologien, hvor op til 143 fokuspunkter anvendes over størstedelen af billedfladen. Der er nogle begrænsninger med enkelte objektiver, men både følgefokus på serieoptagelser og øjenbaseret fokus (fokus på nærmeste øje) fungerer stort set fejlfrit.

Billedkvalitet

Ved 4K-video bruges hele billedfladen på sensoren ikke, men beskæres med en faktor på 1,6x. Det betyder, at brændvidden på den medfølgende zoom øges tilsvarende, og man mister bred vidvinkel på optagelserne.

Canon har tidligere haft komprimeret raw-filformat, og med M50 introduceres CR3, som giver komprimerede raw-filer i fuld opløsning for at spare lagerplads.

For de fleste i målgruppen er jpeg-filerne nok mere interessante. De er som ventet af meget høj kvalitet med velkendte Canon-farver, fornem kontrast og god detaljeskarphed. Det meste står og falder med objektivets optisk kvalitet. For kameraet leverer varen, også på 4K, som selvfølgelig er langt skarpere end HD-video.

Bemærk dog, at der er noget wobbling og rolling shutter, dvs. gelé-effekt og bøjede linjer, når man flytter kameraet for hurtigt under optagelse. Det er dog ikke unormalt for 4K-optagelser på systemkameraer.

Der er ikke noget billedstøj af betydning op til ISO 6400, hvilket er rigtig godt i forhold til konkurrerende kameraer i samme klasse. Som giver billedstøj allerede ved ISO 1600 (OM-D E-M10 III) og ISO 3200 (a6300), så her er Canon-kameraet et skridt foran.

Konklusion

Canon EOS M50 er en velkommen tilføjelse i den overkommelige ende af systemkamerasegmentet. Det er Canons første forbrugerkamera med 4K-video, som trods nogle mangler er at foretrække frem for HD-video. Det er et kamera, som alle kan bruge, og selv om det er lille og let, er det ikke nogen letvægter, hvad billedkvalitet angår.

M50 er afgjort på højde med Canons dyrere spejlreflekskameraer, bare pakket lige ind i et hurtigere og mere brugervenligt format.