Test: Canon EOS R

Selv om der tages billeder som aldrig før, kæmper de traditionelle kameraproducenter med at sælge kameraer. Det er især gået ud over kompaktkameraerne, men spejlreflekserne har også fået et par på skrinet.

Angiveligt fordi de fleste – hvem de så end måtte være – foretrækker at tage billeder med mobilen.

Derfor må kameraproducenterne finde på noget nyt.

En vej at gå er at slippe taget i spejlreflekssegmentet og melde ud, at man går over til spejlløse kameraer. Det har Olympus, Panasonic og Sony gjort for længst, og det lader til at have fungeret godt for dem.

Men Nikon og Canon har strittet imod. Jovist, Nikon har allerede lagt floppet med Nikon 1-systemet bag sig, og Canon skulle bruge fem år på at et seriøst spejlløst kamera (EOS M50), men i lyset af det seneste års tid er der meget, der tyder på, at fremtiden tilhører de spejlløse full-frame systemkameraer.

Nikon lancerede to kameraer sent i 2018, og Nikon Z7 er måske det bedste kamera, de har lavet siden D850. Det mener vi i hvert fald, som det fremgår af vores test.

Canon har ikke råd til at stå udenfor og udsendte EOS R kort efter, og dermed er den sidste brik faldet på plads. For ikke at sige full-frame-sensor. For kameraet har, ligesom Z-serien og Sonys Alfa-serie, en 24 x 36 mm stor billedflade, og dermed stiller EOS R op i godt selskab blandt full-frame-kameraer.

Det er en sandhed med modifikationer, men en større billedflade kan fange mere lys og give bedre støj-egenskaber ved høj ISO. Men full-frame-kameraerne er større, og det betyder større objektiver og dermed højere vægt. Sammenlignet med APS-formatet, som Fujifilm anvender, eller Olympus og Panasonics MFT-format.

De nærmeste konkurrenter til EOS R er Sony a7 III og Nikon Z6. Men jeg vil mene, at Fujifilm X-T3 også har funktioner, der gør det til en seriøs konkurrent i denne klasse. Og det til en meget lavere pris.

EOS R

Canon har ikke sparet på lækkerierne på deres første full-frame-kamera i den spejlløse klasse. Hvis vi altså ser bort fra videodelen, hvilket vi vender tilbage til.

Indvendig sidder en ny version af Canons fine, bagbelyste 30 megapixel full-frame CMOS-billedsensor. Den første udgave testede vi i EOS 5D Mark IV, Canons måske bedste allround-kamera.

Den nye udgave har intet mindre end 5.655 Dual Pixel fasefokussensorer (nej, det er ikke en slåfejl). De dækker stort set hele billedfladen og fungerer fremragende under forskellige lysforhold, og følgefokus er utrolig hurtigt og præcis. For ikke at glemme lydsvag.

Billedsensoren har dog ikke billedstabilisering, som Nikon Z7 og Sony a7 III har. Her sætter Canon i stedet deres lid til den optiske billedstabilisering i EOS EF-objektiverne.

Som alle spejlløse kameraer har også dette en elektronisk søger. En stor OLED-søger med 3,7 megapixel opløsning og 0,76x forstørrelse. Det har en vipbar touch-skærm, der også kan bruges som styreflade til valg af fokuspunkter. Det kan Nikon Z7 f.eks. ikke, som i stedet har en joystick-knap ved siden af skærmen.

Kameraets skudtakt er godkendt, men 8 fps (billeder i sekundet) er lidt lidt for et actionkamera. Eller 5 fps med kontinuerlig autofokus, som falder til 3 fps med følgefokus aktiveret. Det hjælper dog lidt, at kameraets autofokus er så god, at den leverer med skarpe billeder på alle eksponeringer, næsten uden undtagelse.

Video

Men vi må også tale om elefanten i rummet. For selv om Canon har hentet lidt dna fra EOS 5D Mk IV, har de været alt for forsigtige, da de bestemte sig for videofunktionerne på EOS R.

Det kan ganske vist prale af 4K/30p video i 8 bit (4:2:0 og 480 Mbit/s) til hukommelseskort eller 10 bit 4:2:2 til ekstern optager via HDMI. Også med Canon Log, som er praktisk til gradering af videoklippene i postproduktionen.

Men alt dette sker med hele 1,76 x beskæring. Hvilket gør en 50 mm til en 88 mm, en 16-35 mm zoom til en 28-62 mm, og en 70-200 mm til en 124-355 mm.

4K-optagelser kan gøres fra hele billedfladen, eller som Super35 med beskæring, med flad eller N-Log billedprofil og i 30p, 25p eller 24p og med op til 144 Mbit/s.

Som man kan se, er det en fordel på video-optagelser med tele, men en ulempe med vidvinkel. Der er som nævnt ikke intern stabilisering af billedsensoren, men man kan aktivere digital stabilisering på video-optagelse (som giver yderligere beskæring og dårligere skarphed), og så har de fleste af Canons telezooms optisk billedstabilisering.

Kameraet viser ikke noget zebramønster under optagelse, så man kan holde øje med eksponeringen. Men man kan ændre eksponering sømløst og flytte fokus lydløst på touch-skærmen.

Videokvalitet

Kvaliteten af video-optagelserne afhænger til dels af indstillingsvalg såsom elektronisk billedstabilisering eller ej, og hvor godt Canons fokussystem følger med på bevægelser. Optagelser med EOS RF 50 mm f/1.2 gav fremragende skarphed på både HD- og 4K-video (internt i kameraet). Detaljeskarpheden er god, men ikke helt på højde med Sony a7 III eller Fujifilm X-T3. Som begge giver lidt skarpere 4K-filer.

Absolut godkendt, men ikke klasseledende på samme måde, som EOS 5D Mk IV har været.

Autofokus gør et godt stykke arbejde, men er ikke lige så hurtig og præcis i svagt lys indendørs, som den er i godt lys udendørs. Men den er hurtigere end på Nikon Z7 under optagelse.

Der er synlig rullende lukker – brydning af linjer på panoreringer. Noget, jeg ellers havde håbet, at Canon havde fået luget væk på EOS R.

Nyt kamerasystem

Hvis man starter fra bunden, som Nikon gjorde med Z-systemet og Sony med Alpha-serien, og som Canon har gjort med EOS R – får man muligheder, man ikke har, når udgangspunktet er et eksisterende kamerasystem.

Med det pladskrævende spejlhus ud af verden kan kameraet gøres mindre, lettere og mere fleksibelt end et spejlreflekskamera. Som her, hvor Canon har elektronisk søger, en ny objektivfatning med 54 mm diameter og kortere registerafstand. Det giver plads til ekstremt lysstærk optik ned til f/0.9, uden alle ulemperne.

Kameraet kan anvende stort set alle eksisterende EOS EF-objektiver med den medfølgende adapter, og selv om Canon ikke har offentliggjort nogen oversigt over kommende objektiver, ligger det i kortene, at de mest almindelige brændvidder vil blive dækket først.

Indtil videre er der annonceret fire RF-objektiver til EOS R-serien. Vi har prøvet alle fire. Den lysstærke EF 28-70 f/2.0 kommer ikke før i 2019, men vi har fotograferet med et tidligt eksemplar. Uden at tage netop disse billeder med i vurderingen af kameraets billedkvalitet.

Men de andre tre har vi brugt i flere uger sammen med kameraet. Det er en nykonstrueret RF 24-105 mm f/4.0, som også fås i sæt sammen med kameraet, en lille, let RF 35 mm f/1.8 makro – med billedstabilisering – og den ekstremt skarpe RF 50 mm f/1.2.

Tests af disse objektiverne vil løbende komme i bladet og på nettet.

Brugervenlighed

Efter utallige kameratests de sidste 20 år bliver man temmelig tilpasningsdygtig. Det tager normalt ikke mange minutter at få betjeningen til at sidde i fingerspidserne, så jeg kan koncentrere mig om fotograferingen. Og slippe for at lede efter knapper og funktioner.

Med EOS R brugte jeg længere tid end normalt. Det skyldes ikke kun, at Canon har valgt at starte fra scratch i ordets egentlige betydning, men også at de har prøvet at tænke nyt. Med skiftende held.

Men lad os tage det fra begyndelsen. Kameraets OLED-søger slukker nogle millisekunder mellem hvert billede ved serieoptagelse, men er ellers på niveau med de bedste på billedkvalitet.

Touch-skærmen fungerer næsten fejlfrit, men nogle gange skete det, at den tøvede et kort sekund, når jeg forsøgte at flytte fokuspunkt med fingeren. Så langt, så godt.

Der er i øvrigt kun én kortplads her. Til SD-kort, helst med UHS-II-understøttelse, men for målgruppen vil det næppe være et problem, at kameraet ikke har to kortpladser. Som professionelle kameraer gerne har. Lad mig tilføje, at det – praktisk nok – har USB-opladning.

Ved første øjekast kan placeringen af on/off-knappen virke fornuftig nok. Men jeg kan ikke slippe den tanke, at det er spild at placere den ved siden af søgeren. På toppen af kameraet. Her ville det have passet med et indstillingshjul til serieoptagelse og selvudløser, valg af lysmåling, hukommelsesbank eller andet, som fotografen skal have hurtig adgang til.

Multifunktion

Canon har fundet ud af, at det er mere fornuftigt at placere den mindste knap på kameraet ved udløserknappen – M-Fn MFP, som når man trykker på den, giver adgang til ISO, serieoptagelse, servofokus og blitzkompensation, sammen med indstillingshjulene på kameraet. Tryk og drej for at vælge funktion og ændre indstilling.

Man kan også ændre indhold under M-Fn, og hvidbalance, eksponeringskompensation, lysmåling, fokusområde og billedstil kan også ændres her.

Andre knapper kan ligeledes programmeres, men det er mærkeligt, at det ikke er muligt at flytte serieoptagelse ud af menuerne og til en egen knap på kameraet. En mærkelig forglemmelse.

Men alt dette og meget mere er tilgængeligt på touch-skærmen. Bare tryk på Q, så har man adgang direkte på skærmen. Det fungerer nemt og hurtigt, men forudsætter, at skærmen ikke er drejet 180 grader.

Programhjulet, som vi kender fra EOS 5D Mk IV, EOS 6D II og EOS M50, er erstattet af en knap og et hjul. Tryk og drej for at ændre programvalg på den lille OLED-skærm til højre for søgeren, og tryk på INFO-knappen for at skifte mellem indstillinger og programvalg til stillbilleder og video. Nemt og bekvemt.

Mens ergonomien med de nævnte undtagelser er godt gennemført, blev jeg aldrig helt fortrolig med Canons innovation på EOS R. I højre hjørne over skærmen, der hvor tommelfingeren havner på bagsiden, har Canon placeret et touch-felt: M-Fn Bar.

Det kan konfigureres til at aktivere flere af funktionerne på kameraet, som så kan ændres. Men først skal det aktiveres i menuerne, og derefter kan det konfigureres.

Seks af funktionerne – autofokus, ISO, hvidbalance, video-optagelse, fokustjek/skærmvisning og fleksibelt eksponeringsvalg – kan hentes ved at stryge med en finger hen over fladen. Derefter kan man vælge at ændre f.eks. ISO-værdi (eller Auto ISO), fokusområde eller hvidbalance.

Godt tænkt, men efter en uges tid kom jeg frem til, at en knap og et indstillingshjul havde været meget hurtigere. Ofte reagerede touch-fladen ikke på kommandoen, og jeg endte med at deaktivere den i menuen. Her kunne man f.eks. have brugt den plads, hvor Canon har valgt at placere on/off-knappen.

Man kan håbe, at M-Fn Bar bliver mere raffineret med en kommende firmware-opdatering.

Billedkvalitet

Canon kikser sjældent på billedkvaliteten og gør det heller ikke her. Billederne er næsten identiske med testbillederne fra EOS 5D Mk IV, men jpeg-filerne har fået justeret farvegengivelse. Som jeg oplever som bedre med mere mættede farver og lidt bedre detaljeskarphed. Der er små forskelle i skarphed på filerne sammenlignet med Sony a7 III, mens a7R III har lidt bedre detaljer.

Canon-kameraets 30 megapixel tåler fint sammenligning med 45 megapixel billedsensoren i Nikon Z7, men i lighed med a7R III’s 45 megapixel ligger Canon-kameraet et hak bag de to på detaljeskarphed.

Men det spiller nok ikke den store rolle for dem, der primært er målgruppen for EOS R. Nemlig bryllupsfotografer – der går op i bl.a. farver, hvidbalance og billedstøj – og portræt- og rejsefotograferer, der ikke efterspørger ekstrem opløsning.

Jeg lagde i øvrigt mærke til, at kameraet havde en tendens til at undereksponere op til et halvt trin på motiver med stor kontrast og enkelte lyse flader. Det virkede nogle gange, som om det lod sig narre af lidt hvidt på billedfladen, men for det meste var træfsikkerheden glimrende.

Det samme kan siges om omfanget af billedstøj, der er ikke-eksisterende før ISO 6400, hvor detaljeskarpheden falder og kornstøj gør sin entré. Det går også fint at fotografere ved ISO 12.800, men så er støjen mærkbart til stede.

Konklusion

Det nye Canon EOS R har nogle betjeningsmæssige børnesygdomme. De fleste af dem kan løses med en firmware-opdatering af kameraet, mens andre næppe bliver fikset, før den næste model kommer.

Videokvaliteten er godkendt, også på 4K, men ikke klasseledende som håbet. Og den kraftige beskæring er og bliver en ulempe ved video-optagelse. Men Dual Pixel-autofokus, den velfungerende touch-skærm og den fornemme optiske kvalitet trækker meget op for EOS R-systemet.

Der er ikke meget at udsætte på billedkvaliteten, og selv om kameraet ikke er det hurtigste i klassen, er det stadig et interessant allround-alternativ til de nærmeste konkurrenter. Især for fotografer, der allerede har flere Canon-objektiver.