TEST: Canon EOS R3

Det har sandelig taget sin tid, men med EOS R3 har Canon nu også et professionelt kamera til de allermest krævende fotografer. Dem, der er mere interesseret i skarpe billeder i alle situationer end i, hvor mange pixels der er i kameraet.

Groft forenklet selvfølgelig, for vi ved, at de samme fotografer også stiller andre krav, f.eks. til skudtakt, vejrbestandighed, hurtig overførsel af billeder og ikke mindst et stort udvalg af objektiver, der egner sig på racerbanen, fodboldbanen eller dér, hvor vilde dyr færdes.

Kort sagt er fart og pålidelighed nogle af de vigtigste nøgleord. Her har Canon en lang driftstid med F- og EOS 1-serien, flere årtier tilbage, og nu har de endelig et professionelt kamera, der er lige i øjet for dem, for hvem netop de to nøgleord er vigtige.

Det er let at se EOS R3 som den spejlløse udgave af EOS-1D X Mark III. Det er det ikke. Det kamera findes ikke endnu, og det kommer formentlig til at hedde EOS R1, når og hvis det engang kommer på markedet.

Men det er altså EOS R3, vi ser på her. Kameraet, som ikke helt er et EOS R1, men alligevel har specifikationer, som om det var. Med alt, hvad Canon kan hente fra øverste hylde af teknologi, måske bortset fra to ting: Ekstrem opløsning og 8K-video. EOS R3 har ingen af delene, og det er nok her, EOS R1 vil adskille sig mest fra R3. Hvis specifikationer dog ikke er til at kimse af, se bare her:

• Øjenstyret autofokus
• Stablet 24 Mp CMOS full-frame billedsensor med Dual Pixel AF
• Billedserier op til 30 fps i 14 bit raw
• 10 bit HEIF HDR-optagelse
• 6K 60 fps raw
• 4K 120 fps DCI/UHD-video
• 10 bit H.265 C-Log 3-optagelse, HDR PQ 10 bit 4:2:2
• Forbedret følgefokus med deep learning
• To kortpladser: CFexpress B + UHS-II SD/SDXC
• 5,76 Mp 120 fps OLED-søger u. blackout
• Drejelig touch-skærm
• Indbygget billedstabilisering
• Omfattende vejrforsegling

Øjenstyret autofokus

Som man kan se, har kameraet ikke 45,7 megapixel eller 8K video-optagelse som Nikon Z9, men det har en interessant Canon-teknologi, som man ikke finder andre steder: Øjenstyret autofokus.

Jeg kan forestille mig, at nogle af de ældre læsere kan huske Canon EOS 3 fra 1998, som havde øjenstyret autofokus. Det var en god idé, der ikke fungerede særlig godt i praksis. Canon opgav teknologien dengang, måske fordi den ikke var moden. Men med mere moderne teknologi har Canon fået ideen til at fungere i EOS R3.

Faktisk til overmål, men det betyder ikke, at man kan bruge funktionen til alting hele tiden.

Efter at have kalibreret de sensorer, der registrerer, hvor pupillen rettes hen, er det forbløffende effektivt at flytte fokus derhen, hvor man vil, bare ved at kigge på det objekt, man vil have i fokus.

To orange ringe viser, hvor i søgeren man har blikket, og uanset om kameraet er sat op til at fokusere med ét eller flere fokuspunkter, følger fokus fotografens blik. Smart. I nogle situationer er det dog mere praktisk at slå funktionen fra, og man kan tildele den en knap på kameraet, så man hurtigt kan skifte.

Pointen er, at det faktisk virker og vil være nyttigt for mange fotografer.

Jeg skal også nævne, at Canon-kameraets Dual Pixel-autofokus er virkelig hurtig og frem for alt meget præcis. Der er flere indstillingsmuligheder for foretrukket motiv (dyr, mennesker, biler, cykler osv.), fokushastighed, graden af følgefokus m.m. i kameraets omfattende menuer, og fotografen kan i høj grad skræddersy sin foretrukne fokusalgoritme efter behov.

Med en skudtakt på op til 30 fps – og her taler vi raw-format og elektronisk lukker – går alting i stå, hvis autofokus ikke kan følge med. Det kan den så afgjort her, og med kontinuerlig følgefokus formår den nye 24 megapixel CMOS-billedsensor at sende skarpe billeder til et CFexpress B- eller SD/SDXC-hukommelseskort uden tøven.

Canons mest brugervenlige kamera

Den store OLED-søger blinker ikke engang, når man skyder billedserier. Lynhurtige serier tages med dæmpet lyd fra kameraet med en skudtakt på 12 fps. Skifter man til elektronisk lukker, øges tempoet til maksimalt 30 fps, og lyden forsvinder.

Men før man kommer så langt, skal man igennem en omfattende menu for at lære alle funktionerne at kende. Det er sjældent, jeg har behov for at læse manualen, men nogle af indstillingerne kræver mere indsigt, end man får fra kameraets menuer alene.

Med en kombination af kameraets touch-skærm, Canons karakteristiske scroll-hjul og joystick-knappen bagpå lærer man efterhånden at navigere hurtigt i menuerne. De fleste af de vigtigste funktioner kan lægges på programmérbare knapper. Man kan hurtigt ændre indstillinger med Q-menu-knappen, og så kan man se ændringerne på skærmen eller på den lille OLED-skærm på toppen.

To knapper foran kan også programmeres, og AF-ON-knappen har et lillebitte touch-felt, der kan programmeres til at flytte fokuspunkter. Der er ingen bagbelyste knapper på kameraet, som man finder på Nikon Z9, men man kan vælge, hvilke knapper der skal låses på kameraet, når on/off-knappen sættes på Lock.

Det vejrbestandige kamerahus smelter ind i hånden og sidder som støbt. Canon-fotografer med erfaring fra 1D-serien vil føle sig hjemme, og så alligevel ikke. Nogle ting er nemlig ændret, men ikke så meget, at det bliver underligt at skifte mellem et R3 og et EOS-1D X MKIII, når man er ude på opgave.

Fotografer, der har brug for lys til video-optagelserne, får både hovedtelefonudgang, mikrofonindgang og tilslutning til kablet fjernstyring oveni samt Ethernet og Wi-Fi til overførsel til en FTP-server. Wi-Fi og Bluetooth kan også bruges til at forbinde kameraet trådløst til en mobil, laptop eller iPad.

USB-C-porten kan også bruges til opladning, og kameraets batterilevetid varierer fra omkring 760 til 860 billeder. Men som altid, hvis man ikke “chimper” (dvs. tjekker billederne hele tiden), var det ikke noget problem at få det dobbelte antal eksponeringer på en opladning.

Kameraet har to kortpladser. Den ene er til CFexpress Type B, den anden til SD/SDXC-kort med UHS-II-understøttelse. Der er med andre ord det meste her, men Canon har ikke fundet plads til en HDMI-udgang i fuld størrelse. Kun micro-HDMI.

Videoegenskaber

Som nævnt har EOS R3 4K-video op til 100 fps (120 fps NTSC) og bruger hele billedfladen til 4K op til 50 fps (60 fps NTSC), oversamplet fra 6K. Man kan også gemme optagelser i 6K raw-format, hvis man har plads på hukommelseskortet. Det giver nogle aldeles fornemme optagelser med nul moskitostøj og meget høj skarphed og opløsning.

Video gemmes i MP4 eller H.264, i 10 bit 4:2:2 med Canon Log-3 gammaprofil og i HDR med PQ, som er kombineret med højlys-toneprioritering.

Kameraet er ikke særlig udsat for varmeudvikling under optagelse, og en times video burde ikke være noget problem. Men ved 4K 120 fps bliver kameraet meget varmt, og så kan det stoppe efter 12 minutter.

Billedkvalitet

På et kamera som dette er fart og præcision afgørende for, om billedet kan bruges eller må kasseres. I vores test legede kameraet sig igennem de udfordringer, vi udsatte det for, og efter lidt fiflen med fokusindstillingerne sad hvert billede, selv i lange serier, lige i øjet.

Kameraet er vanvittig hurtigt, og det skete kun undtagelsesvis, at det tøvede, som regel når motivet pludselig lavede en hurtigt kursændring, så det faldt ud af søgeren en brøkdel af et sekund. Netop i sådanne tilfælde er det ikke sikkert, at øjenfokus hjælper, men på vilde dyr i bevægelse er det vældig praktisk at lade øjnene følge dyret og bruge fokuspunkterne i søgeren.

Efter fotografering bør man selvfølgelig se billederne på en større skærm end kameraskærmen. Så lægger man hurtigt mærke til et bemærkelsesværdig højt antal skarpe billeder, meget mættede farver, god kontrast og stort set ingen billedstøj.

Jeg synes, billedkvaliteten er bedre end fra EOS-1D X MKIII, især på farver og hudtoner, der lader til at have mere dybde. Billedstøjen er ubetydelig op til ISO 12.800, og billederne kan godt tåle, at man trækker i kurverne. Selv ved ISO 25.600, men meget højere end det ville jeg ikke gå.

Sammenlignet med Nikon Z9 er der meget lidt forskel på billedkvaliteten. Z9 har dog højere opløsning, og det kan mærkes. Især hvis man ofte beskærer billederne, som man gerne gør med f.eks. sportsbilleder. Så mange, der skal bruge kameraet til landskabs-, mode-, arkitektur- og bryllupsfotografering, vil nok foretrække Nikon-kameraet.

Det betyder ikke, at man skal efterlade Canon-kameraet derhjemme, hvis man skal tage landskabsbilleder, men man får ikke helt samme detaljeskarphed som med Z9.

Konklusion

Canon EOS R3 er selvfølgelig ikke uden konkurrence. Ud over det nævnte Z9 er Canons eget EOS-1D X MKIII også en rival. Især for de mange, der har investeret i EF-optik og overvejer at opgradere fra et ældre 1D X. Sony a9 II og a1 er også bygget til fart, og hvis man har set søgeren på Sony a1 (9,43 megapixel), bliver selv R3’s søger en smule klejn. Men sammen med Nikon Z9 har EOS R3 efter min mening den bedste ergonomi.

Indtil EOS R1 dukker op, er EOS R3 ikke alene Canons bedste professionelle kamera, det er også et af de bedste på markedet i dag.