Test: Canon PowerShot G5X Mark II

I et marked, hvor dagligdagens snapshots tages med mobilen, er det ikke let at sælge kompaktkameraer. Den del af fotomarkedet er en rygende ruinhob, men heldigvis findes der positive undtagelser midt i al elendigheden.

Hvis man leder lidt i askedyngen, finder man kameraer som Sonys RX100-serie og Canons G-serie. Små high-end kompaktkameraer med 1 tommes billedsensor, høj skudtakt og lynhurtig autofokus. Og en billedkvalitet, der jorder ikke bare mobilen, men også de fleste andre kompaktkameraer.

Sonys og Canons high-end-kompakter kan faktisk måle sig med mange systemkameraer, i hvert fald hvad egenskaber angår. Disse små kameraer er nemlig proppet med funktioner og temmelig avancerede i forhold til deres ringe størrelse.

Billedkvaliteten er også tæt på, og på nogle områder faktisk bedre, for objektivet på disse kameraer er skræddersyet til billedsensoren bagved. Skudtakten er overlegen på de små kameraer, og det eneste, de mangler, er en ordentlig størrelse på knapper og hjul samt bedre batterikapacitet.

Men til de aktive, der har brug for et mindre kamera og ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, er disse små high-end-kompakter fortræffelige.

Konkurrenten

Det gælder f.eks. PowerShot G5X Mark II, som er Canons svar på Sonys RX100 VI/VII. Et handy kamera med vipbar touch-skærm, opklappelig elektronisk søger, 20 megapixel 1 tommes (bagbelyst CMOS) billedsensor, op til 30 fps skudtakt, 4K-video og en nyttig 24-120 mm zoom. Med en god lysstyrke på f/1.8-2.8.

Canon har klogt nok prissat G-kameraet under Sonys RX100 VII, men uden at gå på kompromis på ydelsen. Okay, Sony-kameraets zoom går længere – til 200 mm – men den har dårlige lavtlysegenskaber med f/2.8 som bedste lysstyrke.

Næsten perfekt betjening

Canon-kameraet er lidt større, men også bedre at holde på. Mens Sony-kameraet er glat som et stykke sæbe, har G5X II godt med gummi på grebet foran samt bag på kameraet. Knapperne er også større, og det har en separat skala for eksponeringskompensation.

Sony er ikke helt lykkedes med touch-skærmen, mens Canons er langt mere tilfredsstillende at bruge. Responsen er øjeblikkelig, man kan hurtigt flytte fokuspunkter med fingeren på skærmen, og udløserfunktionen på den vipbare skærm tøver aldrig.

Men Canon kunne godt have gjort som Sony og sørget for, at okularet også popper ud, når man klapper blitzen op. På Sony-kameraet kan man også tænde og slukke kameraet ved at klappe søgeren op og ned.

Begge kameraer har en programmérbar funktionsring omkring objektivet, som man kan tildele en foretrukken funktion.

Video

Mens Sony har fundet ud af, at en ekstern mikrofon giver bedre lyd på video-optagelser, har Canon fravalgt mic-indgang her. Den findes sjovt nok på det mindre og billigere G7X Mark III (se separat boks). Dog placeret på den side, hvor G5X II har den opklappelige søger.

Kameraet kan optage video i – for et kompaktkamera – glimrende 4K 30 fps kvalitet, men også i Full HD (1080p) med op til 120 fps. Skudtakten på 30 fps gælder, hvis man vælger raw-filer, og den falder til 8 fps, hvis man vil have kontinuerlig autofokus. Det er stadig rigtig godt, men ikke så godt som Sony-kameraets (dog ultrakorte) 90 fps billedserier.

Billedkvalitet

Canon-kameraet er en fornøjelse at fotografere med. Det ligger rigtig godt i hånden, søgeren er tilstrækkelig stor og skarp, autofokus er hurtig (omend ikke lynhurtig), og touch-skærmen er en leg at bruge, men …

Nogen hos Canon har fået den fikse idé, at den sensor, der registrerer, at øjet dækker søgeren, og derfor tænder for den, skulle placeres midt på skærmens øverste kant. Det betyder, at man skal være usædvanlig tykhovedet, for at sensoren registrerer noget som helst. Nogen burde fortælle Canon, hvor skabet, undskyld, sensoren skal stå!

Billedkvaliteten, derimod, er strålende. Uden at være for kategorisk vil jeg sige, at den faktisk er bedre end på Sony RX100 VI, med en mere jævn og nøjagtig farvegengivelse. Sonys farver er lidt køligere, og Canons hudtoner er afgjort at foretrække.

Billederne bliver ikke inficeret med billedstøj, før man passerer ISO 3200, men derfra og opad går det også opad med kornstøjen, som er meget synlig fra ISO 6400.

Canon-zoomen er meget skarp, måske med undtagelse af på fuld blænde (altså f/1.8), hvor hjørnerne bliver lidt defokuserede og lidt mørkere (vignettering kaldes det sidste). Ellers er kombinationen af Canon-optikken og billedsensoren meget vellykket. Man får en detaljeskarphed her, som man kan glemme alt om med telefonen.

Konklusion

Canon PowerShot G5X Mark II leverer så høj billedkvalitet, og det er så tilfredsstillende at bruge og så sjovt at fotografere med, at det burde komme med statstilskud. Hvis du kun skal have ét kamera, er det et rigtig godt valg. Canon-kameraet er ikke det hurtigste i klassen, og problemet med søgeren bør Canon løse til næste gang, men resten er så gennemført, som næsten kun Canon kan gøre det.

Canon PowerShot G5X Mark II

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.