TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Canon PowerShot G9 X

Simpelt snapshot-kamera

Canon gør det enkelt for dem, der vil have bedre billedkvalitet i et lille kamera.

Af / 07/03/2016 - 06:00
Canon PowerShot G9 X

Lyd & Billede mener

  • Fin billedkvalitet under alle lysforhold og let at bruge for alle.
  • Skuffende optisk ydelse og svag batteritid trækker ned på helhedsindtrykket.

Man slipper for at fare vild i knapper og hjul på Canons enkleste kompaktkamera, der har den samme roste billedchip som Årets Bedste kompaktkamera 2015, Canon PowerShot G7 X.

De to kameraer deler meget af den indvendige teknik, der skaber billedkvaliteten, men G9 X er mindre, lettere og nemmere i brug. Kameraet er det mindste i Canons G-serie og har også samme 1 tommes billedsensor på 20 megapixel som G7 X.

G9 X er til dem, der vil have et bedre kamera end mobilen, men er ligeglade med det tekniske, så længe billedkvaliteten er god. Billederne kan man altid dele online med venner og bekende senere ved at overføre dem trådløst til mobilen. Derfor er der ikke mange knapper på kameraet. På bagsiden er der således kun tre ud over Record-knappen til HD-video.

 

Nemt og bekvemt

På toppen sidder det sædvanlige funktionshjul til valg af bl.a. eksponeringsautomatik, motivprogrammer og videofunktion samt en position, hvor man selv kan bestemme funktionen.

Annonce

Og det er sådan set det. Foran sidder et indstillingshjul rundt om zoomobjektivet, der dækker fra 28 mm vidvinkel til 84 mm portrætbrændvidde. Ligesom de zoomobjektiver, der følger med spejlreflekskameraer. På indstillingshjulet foran kan man vælge blænde, eksponeringskompensation og ISO-følsomhed.

Andre indstillingshjul eller programmérbare knapper er der ikke.

Men kameraet har dog touch-skærm. Ikke vipbar som på G7 X, der også har flere indstillingsmuligheder, men vældig praktisk både til at vælge indstillinger, og når man vil tage billeder. Man peger bare på motivet på skærmen, så vælger kameraet lysmåling, fokus og eksponering, og – vips! – har man taget et billede.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Billedkvalitet

Canon-kameraet er lille nok til at være i en lomme, men det skyldes flere kompromiser. Nogen søger er der ikke, skærmen er som sagt ikke vipbar, og zoomen er begrænset til 28-84 mm med moderat lysstyrke, så snart man forlader vidvinkelområdet. Så springer den maksimale blændeåbning fra f/2.8 til f/4.9. Til sammenligning har G7 X blænde f/1.8 på 24 mm vidvinkel og f/2.8 på 100 mm tele.

Det betyder, at objektivet på G7 X lukker mere lys ind end det på lillebror G9 X.

I praksis bevirker det, at kameraet fristes til at hæve ISO-følsomheden, hvilket genererer mere billedstøj. Når det holder sig under ISO 3200, er det ikke noget problem, for billedsensoren og processoren er så gode, at man ikke ser meget støj før ved ISO 6400.

Man kan faktisk fotografere i svagt lys og få både skarpe og relativt støjfri billeder med G9 X. Det kan du godt glemme alt om med mobilen.

Billedkvaliteten er stort set identisk med den fra G7 X, med rigtig god farvegengivelse, god billeddynamik og lav støj.

Men den adskiller sig på ét område: Zoomobjektivet på G9 X ikke så gennemført fra et optisk synspunkt. Selv om skarpheden er fin i centrum af billederne – især på 50 mm – bliver hjørnerne meget uskarpe på fuld blændeåbning, såsom f/2.8 på vidvinkel.

Her er linjefortegningen også meget synlig, og man kan tydeligt se mørkere hjørner – såkaldt vignettering. Holder man sig til blænde f/5.6 eller f/8.0, er den optiske ydelse mere ensartet over hele billedfladen, og det gælder alle brændvidder.

 

Konklusion

Den største konkurrent til Canon PowerShot G9 X er det lige så billige G7 X, som kun er en lille smule større, men endnu bedre i brug på grund af vipbar touch-skærm og bedre betjening. Bl.a. med et ekstra indstillingshjul, som gør, at ændring af indstillingerne går hurtigere. Billedkvaliteten er også bedre, fordi G7 X har et bedre og mere lysstærkt zoomobjektiv.

Dermed er der kun størrelsen tilbage som fortrin for G9 X, og det er ikke nok. Så vælger vi hellere G7 X.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv