TEST: DJI Air 3 Fly More Combo RC 2

De mindste droner er fantastiske til at filme fra luften. Så længe vejret er godt og tillader flyvning, kan du få virkelig flotte videoer – og stillbilleder – fra oven. Det er svært at opnå med en mobiltelefon eller et kamera.

Hvis dronen vejer mindre end 250 gram, kan den flyves af de fleste, uden at piloten behøver at tage en prøve først. De større droner kræver mere viden.

Ikke at de er sværere at flyve, men droner over 250 gram er i en klasse, hvor man skal have bestået en prøve som droneoperatør og har brug for mere end grundlæggende viden om videooptagelse.

DJI Air 3 er i den sidste kategori. Den vejer 720 gram, mere end dobbelt så meget som en DJI Mini, og er betydeligt mere avanceret.

Den ligner lidt Mavic 3 Pro, som vi testede sidste sommer, men har to kameraer i stedet for tre. Så det er en af DJI’s mere avancerede droner. Den har sensorer til at sikre, at den ikke styrter ned, og DJI’s avancerede APAS 5.0-system til at undgå forhindringer.

Flyvetiden er blevet forbedret i forhold til den forrige generation Air, med en kontinuerlig flyvetid på 46 minutter under optimale forhold. Hvis du køber den dyrere Fly More Combo-pakke, får du tre batterier i en taske og en oplader til alle tre. Combo-pakken indeholder også en ekstra propel – og hvis du vælger RC 2, får du en fjernbetjening med en stor touchscreen.

Vidvinkel og tele

Mavic 3 Pro har et Hasselblad-kamera med en 4/3-tommers CMOS-billedsensor, men ingen af de to kameraer på Air 3 er fra Hasselblad. I stedet bruger den to 48-megapixel 1/1,3-tommer CMOS-sensorer. Den ene sidder bag en 24mm/f1.7 vidvinkel, den anden bag en 70mm/f2.8 telefoto. Begge har en pixelstørrelse på 2,4 μm.

Stillbillederne kan gemmes som pladsbesparende JPEG-filer eller som DNG, også kendt som et RAW-format til stillbilleder. Billeder og video kan gemmes i dronens 8 GB interne hukommelse eller på et kompatibelt microSD-kort, samt uploades til brugerens SkyPixel-konto og derefter overføres til mobiltelefonen.

Video kan optages i 4K UHD med op til 100 fps, HDR understøttes med op til 60 fps, og kameraet gemmer video med 10-bit D-Log M-farveprofil eller som 10-bit HLG. Med andre ord er der alle forudsætninger for god billeddynamik i optagelserne. Det er værd at bemærke, at selvom Air 3 er enklere end Mavic 3 Pro, kan video gemmes i H.265, som er et nyere og bedre codec med tabsfri komprimering. Ved at downloade DJI’s LightCut-app kan videofiler redigeres med næsten bare et tryk på skærmen. Appen har endda en tilt-and-shift-effekt, der skifter perspektiv. Ikke dårligt! Du kan også bruge Mastershots til at skabe en fuldt redigeret video med effekter og musik.

Video kan faktisk optages lodret fra begge kameraer i en opløsning på 2,7K.

Forprogrammerede flyvetilstande

Video kan streames i 1080p/60fps på en maksimal afstand af 20 km ved hjælp af DJI’s O4-videotransmission. Dette skal sammenlignes med 15 km for Mavic 3 Pro, som bruger DJI’s O3+ transmission.

Takket være alle sensorerne er der taget godt hånd om sikkerheden, og funktioner som Auto Takeoff og Advanced Return to Home sikrer, at det er nemt at komme i gang og returnere dronen sikkert til det sted, den lettede fra. Med ATH flyver dronen den sikreste rute tilbage, ikke nødvendigvis den samme rute, som den startede på.

Ligesom Mavic 3 Pro har Air 3 Waypoint Flight, som er en ruteplan, som dronen derefter følger. Forestil dig for eksempel, at du filmer en skiløber på vej ned ad en stejl skråning. Med Waypoint kan du indstille en rute, som dronen følger og gentager, når der kommer en ny skiløber – hver gang. 

Som næsten alle DJI-droner er der flere færdige flyvetilstande. Focustrack bruger et 70 mm teleobjektiv og har tre tilstande, der følger motivet med autofokus: Spotlight 2.0, Active Track 5.0 og Poi 3.0. Fra tidligere tests genkender vi Dronie-tilstanden, hvor højden ændres, mens kameraet fokuserer og filmer et udvalgt motiv.

Helix flyver rundt om motivet i en spiral, og Circle cirkler om motivet. Rocket gør præcis, hvad det lyder som, mens Asteroid filmer i et ekstremt perspektiv, der forvandler motivet til en rund kugle, eller planet, om man vil.

Air 3 kan også bruges sammen med DJI Goggles til dem, der foretrækker førstepersonsvideo med briller.

Høj billedkvalitet

Med mindre billedsensorer end Mavic 3 Pro tænker du måske, at du ikke kan forvente den samme høje billedkvalitet fra kameraerne i Air 3. Men vi tog fejl. Selvfølgelig er stillbillederne ikke så skarpe i svagt lys, sandsynligvis på grund af pixelafstanden og de små sensorer, men skarpheden og detaljerne er bedre end med en DJI Mini-drone.

Du kan flyve dronen i en Cine-tilstand, som giver meget jævne bevægelser, eller slowmotion, hvis du vil, og begge dele ser meget godt ud på en 27-tommers Apple-skærm. Men hvis du flyver hurtigt, f.eks. i Sport-tilstand, får du tydelig pixelering. Græs bliver til grød, konturer bliver slørede, og detaljegraden falder som en sten.

Mit råd er at være forsigtig med kontrollerne, for det er de langsomme overflyvninger, der giver den bedste billedkvalitet i 4K-video.

Der er en nattilstand, som sænker billedhastigheden for at reducere så meget billedstøj som muligt. Jeg anbefaler at bruge den selv i svagt lys, da kameraerne optager med 4K/30 fps i stedet for 4K/60 fps.

Konklusion

De professionelle vil nok kigge på den større DJI Mavic 3 Pro eller DJI’s Inspire-serie, mens Air 3 er bedre egnet til entusiaster, som ikke har brug for den allermest fantastiske billedkvalitet. For de fleste af dem vil to kameraer helt sikkert være nok, og du vil spare en masse penge i forhold til Mavic 3 Pro.
Ingen af DJI’s droner er svære at flyve. Det er denne heller ikke. Og med alle de sensorer, der hjælper til, kan du koncentrere dig om at filme og tage billeder. Det gør Air 3 bedre end dronerne i Mini-serien, og med to kameraer er Air 3 mere anvendelig end en Mini 4.