TEST: DJI Mavic 3 Fly More Combo

At fotografere fra luften har aldrig været nemmere. Eller billigere. Små droner kan købes for mindre end, hvad et systemkamera koster, og er så lette at flyve, at man ikke behøver at bekymre sig om et pludseligt styrt, der smadrer det lille fartøj. Billederne tager man med controlleren fra jorden, og man kan selvfølgelig også filme i 4K-opløsning fra luften.

Den enkleste og billigste mulighed er kameradroner som DJI’s miniserie, der vejer under 250 gram, og som man ikke skal bestå en eksamen for at have tilladelse til at flyve.

Men de mindste droner har nogle begrænsninger. Flyvetiden er kort, de kan ikke tåle særlig meget vind, og de har relativt simple kameraer med meget små billedsensorer. Hvilket begrænser, hvor god billedkvaliteten kan blive.

Den nye DJI Mavic 3 stiller op i en anden klasse. Den næsten 900 gram tunge drone har et 24 mm Hasselblad-kamera med 20 megapixel og en 4/3 CMOS-billedsensor samt valgbar blænde på f/2.8-11, 4x zoom og autofokus. Den har også et ekstra kamera med en 162 mm f/4.4 tele og digital tele med 28x zoom.

Det gør Mavic 3 til et meget potent værktøj for fotografer, der ønsker bedre billed- og videokvalitet, og de muligheder, som en telebrændvidde giver. Her kan man også optage 4K-video – eller 5,1K.

Vælger man Mavic 3 Cine-versionen, får man samtidig 1 terabyte intern lagring og optagelse i Apple ProRes 422, så man har det bedst mulige udgangspunkt for efterbehandling i Final Cut Pro.

Men som altid når det gælder droner i denne vægtklasse, kræves det, man skal have gennemført og bestået en eksamen på Trafikstyrelsens hjemmeside for at få lov til at flyve den. Hvis man består, får man et “kørekort”, som viser, at man er droneoperatør.

Kort fortalt er reglerne for droneflyvning som følger:

Sikkerhedsregler

• Hav altid øjenkontakt med dronen.
• Flyv ikke over sportsarrangementer, koncerter og militære områder.
• Flyv ikke over ulykkessteder.
• Flyv ikke højere end 120 m.
• Flyv ikke tættere på lufthavne end 5 km.
• Hold en sikkerhedsafstand på 150 m til mennesker og bygninger.
• Tag hensyn til folks privatliv.
• Du skal have godkendelse til at flyve i mørke (gælder ikke droner under 250 g).
• Du skal have en ansvarsforsikring.
• Overhold de gældende sikkerhedsafstande.
• Al flyvning skal ske på hensynsfuld vis.

Længere, højere, hurtigere

Mavic 3 kan enkelt beskrives som en kameradrone for dem, der har brug for højere billedkvalitet, tele, længere flyvetid og skarpere video-optagelser. Den er mere stabil, kan tåle mere vind og har længere rækkevidde og flyvetid end DJI mini og Mavic Air 2. Mavic 3 kan flyve op til 46 minutter i svag vind, og rækkevidden er næsten fordoblet til 30 km. Den kan tåle vind på op til 12 m/s og kan flyve i en højde af op til 6.000 meter.

I sportstilstand kan den flyve op til 75 km/t, hvilket gør den til den hurtigste i Mavic-serien, kun slået af DJI’s FPV-droner.

Vores testeksemplar kom med Fly More Combo-pakken, der indeholder reservepropel, tre store batterier, en oplader med plads til alle tre, controller, ND-kamerafiltre og en skuldertaske med plads til det hele.

Den standard-controller, der følger med, kræver en mobil med DJI Fly-app’en installeret, som man bruger som monitor og til at ændre f.eks. kameraindstillinger.

Man kan også bruge DJI’s RC Pro, en ny version af deres Smart Controller, som er mere avanceret med programmérbare knapper, 4G og en 5,5 tommers touch-skærm. Det er også muligt at streame optagelser fra luften live i 1080p.

Stabil og adræt

Mavic 3 er legende let at flyve. Dels fordi den er så stabil og kan klare så meget vind, og dels fordi den har et 360 graders sensorsystem – kaldet APAS 5.0 – som bremser dronen, når sensorerne registrerer forhindringer. Så man ikke ved et uheld parkerer en drone til 22.000 kroner i en trætop.

Den startes og flyves på samme måde som DJI mini: Man trykker på Take Off på skærmen, indtil hele cirklen er grøn, så letter dronen langsomt og står og svæver over jorden, indtil man skubber til styrepindene for at få den til at flyve. Dronen har også en Return to Home-knap – RTH – som automatisk returnerer dronen tilbage til startpositionen, uden at man behøver at flyve den manuelt.

Det er især smart, hvis man har mistet dronen af syne (noget, man ikke bør gøre) eller skal lande i et område med mange forhindringer og kraftig vind.

DJI har lagt mange videoer ud på deres website, hvor man kan lære mere om de forskellige flyvetilstande, som giver færdiglavede flyvemønstre. Her kan man f.eks. vælge Hyperlapse, som er time-lapse-video,

Der er også en følgetilstand kaldet ActiveTrack, hvor dronen låser fokusrammen på et motiv i bevægelse, mens man flyver og filmer.

I en nylig opdatering blev der tilføjet endnu flere tilstande, bl.a. Helix, Boomerang, Panorama, Circle og Rocket. Samtidig fik dronen serieoptagelse af stillbilleder, bedre farvekorrektion og forbedret skarphed på jpeg-filerne fra telekameraet. Blandt meget andet.

Bedre kamera

Med et Hasselblad-kamera med en CMOS-billedsensor i 4/3-format (som vi kender fra Olympus’ og Panasonics Micro For Thirds-systemkameraer) har man lov til at forvente høj billedkvalitet. Jeg tror, de færreste vil blive skuffet.

Med vidvinklens brændvidde på 24 mm kan man dække store områder fra luften, og et let tryk på mobilen skifter til 162 mm, som trækker motivet væsentlig tættere på. Det er meget praktisk, hvis man vil fotografere på lidt afstand – eller filme i 5,1/4K-opløsning – og så forstyrrer man ikke i samme grad en begivenhed som f.eks. et bryllup med brummen fra motorerne.

Kameraerne – der sidder på en treaksers gimbal med mekanisk billedstabilisering – kan vippes 90 grader for at få den billedvinkel, man ønsker, og med op til 28x digital zoom kan man komme endnu tættere på motivet.

Lige præcis dét er jeg ikke sikker på, at man vil. Altså bruge den digitale zoom til at komme endnu tættere på. For så introducerer man markant billedstøj, og alverdens interpolation kan ikke forhindre, at alt over 4x digital zoom bliver grumset af støj og forsvindende opløsning.

Telekameraet på 162 mm med blænde f/4.4 er faktisk rigtig godt. Trods 12 megapixel (det samme som iPhone 13 Pro) er billedkvaliteten fin med korrekte farver samt god kontrast og skarphed.

Men det er hovedkameraet med en Hasselblad-skabt farveprofil, der er skarpest. Og bedst. Her er detaljeskarpheden synligt bedre, der er mere dynamik og smæld i billederne, og det er dette kamera, man skal bruge til video.

Videospecifikationerne er rimelig imponerende, og det afspejler sig også i praksis. Med op til 200 Mbit/s video-stream (H.254) og 4K-video med 60 fps er filkvaliteten meget høj. Video med 5,1K-opløsning og 50 fps ser ikke mærkbart bedre ud end 4K, som giver så skarp og støjfri video, at det er svært at se, hvad man skal med Cine-udgavens Apple ProRes-format.

Sidstnævnte egner sig bedst til professionelle, der arbejder med video i situationer, hvor optagelser fra flere kameraer skal sættes sammen. F.eks. til broadcasting, til musikvideoer eller andre produktioner, hvor udstyret understøtter Apple ProRes.

Bryllupsfotografer osv. kan klare sig med den almindelige Mavic 3.

Konklusion

DJI Mavic 3 er en kærkommen kameradrone til dem, der har brug for bedre stillbilled- og videokvalitet, end man kan få fra f.eks. Mavic Air 2S. Flyvetiden er næsten 50 procent længere, og Mavic 3 er desuden endnu mere sikker – og lettere at flyve i blæsevejr – ligesom rækkevidden er forbedret.

Men det er de to kameraer, der er det mest attraktive ved Mavic 3. Billedkvaliteten er højere end fra nogen anden drone i Mavic-serien, og man taber kæben over kvaliteten af video-optagelserne fra dronen. Den digitale zoom fungerer dog ikke så godt som en optisk og giver synligt dårligere kvalitet, og vi mener, at DJI burde have inkluderet den nye RC Pro-controller i prisen.

Mange vil nok også finde prishoppet fra Mavic 2 Pro eller Air 2S til Mavic 3 svært at sluge.