TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: DJI Pocket 2

Håndholdt actionkamera

Det lille DJI-kamera er et 4K-videokamera, der kan lave spektakulære optagelser.

Af / 16/03/2021 - 10:33
DJI Pocket 2

Lyd & Billede mener

  • Sjovt at filme med. Godkendt videokvalitet. Mange muligheder for fede optagelser.
  • Lillebitte skærm. Moderat skarphed på stillbilleder. Følsomt over for strølys.

Hvis du har prøvet at løbe efter ungerne, mens du filmer med mobilen, har du nok også opdaget, at optagelserne ikke blev så sjove at se på, som du havde regnet med. Selv om telefonen måske har billedstabilisering, formår den ikke at kompensere særlig meget for dine egne bevægelser.

Løsningen er en gimbal – en slags håndtag, man holder i hånden, som man fastgør mobilen til. En gimbal har indbygget stabilisering, som fungerer meget bedre end mobilens, men den er ret stor, især hvis stabiliseringen skal være kraftig nok til at håndtere de største mobiltelefoner.

En anden løsning er simpelthen at bygge kameraet ind i en gimbal, som dronespecialisten DJI har gjort med Pocket 2. Der er et lillebitte, håndholdt kamera med stabilisering, ligesom en gimbal. Et actionkamera, om man vil.

For Pocket 2 inviterer til action. Det er ikke et kamera, man tager portræt- eller landskabsbilleder med, men et, man filmer skatere, cyklister, skiløbere eller børnene med. Alt er lagt til rette for, at man rent faktisk skal kunne løbe efter ungerne og få et seværdigt resultat på TV’et bagefter.

DJ2 P skjerm scaled 1
Den mindste touch-skærm, vi længe har set. (Foto: Lasse Svendsen)

Stabiliseret kamera

Pocket 2 er – som navnet antyder – lige til at stikke i lommen og kan hurtigt startes op, når man har lyst til at filme.

Annonce

Kameraet sidder i en bøjle, der har stabilisering på tre akser, og er en 20 mm vidvinkel, som kan optage 4K 60 fps video med stereo- eller surround-lyd, eller stillbilleder op til 64 megapixel. Selve billedsensoren er ikke særlig stor – 1/1,7 tomme, dvs. ikke meget større end i en medium mobiltelefon – og det skal vise sig at være et af minusserne ved Pocket 2.

DJ2 P kamera scaled 1
Billedsensoren er ikke stor og bedst egnet til video. (Foto: Lasse Svendsen)

Følger motivet

Alt er småt på kameraet, lige fra den frimærkestore touch-skærm til de få tilgængelige knapper, og mens det gør Pocket 2 meget rejsevenligt, gør det ikke ligefrem underværker for brugervenligheden.

Det er ikke let at se noget på skærmen, i hvert fald ikke i sollys, så motivfangsten bliver lidt hip som hap, men man kan koble Pocket 2 til mobilen via ladestikket, og der medfølger en Lightning- og USB-C-adapter, som sættes ind i spalten med multistik på kameraet. Så kan man bruge DJI’s Mimo-app på telefonen til at styre kameraet, ændre indstillinger og redigere klippene.

Lidt ligesom på det banebrydende iPhone-kamera DxO One, som vi testede tilbage i 2016.

Læs også DxO One Ingen er lykkedes så godt med et iPhone-kamera som DxO. Hvis altså det er billedkvaliteten, der er vigtigst.

De fleste indstillinger kan også laves på den lille touch-skærm, og når man først er blevet vant til, hvor alle indstillingerne sidder, fungerer betjeningen tilfredsstillende nok.

DJ2 P ba scaled 1
Det lille joystick monteres i multistikket under skærmen på Pocket 2. (Foto: Lasse Svendsen)

Kameraet har op til 8x zoom – 4x på video – og man kan nemt skifte mellem stillbilleder og video, ligesom man kan live-streame til Facebook eller YouTube. Der er også en glamourindstilling, der udglatter rynker på selfies, så man ser godt ud på billederne.

Man kan sætte kameraet til at følge f.eks. en skater, og så klistrer det sig til skateren og følger bevægelserne ved at bruge gimbalen. Så kan man selv bevæge sig, som man vil, i forhold til motivet og faktisk lave ret fede videoer. Som man kan slippe for at redigere selv, hvis man vil. Lad AI Editor-funktionen i app’en tage sig af klippene, eller sæt dem sammen i Storymode og tilføj den musik, du ønsker.

Kameraet kan også lave timelapse-videoer og 180 graders panoramabilleder, og man kan selv vælge billedformat. Det er også muligt at gemme billederne som DNG-filer – raw-filer – eller jpeg, og der findes en del tilbehør til Pocket 2. Såsom stativ, undervandshus og trådløs mikrofon.

DJ2 P iPhone scaled 1
Sæt kameraet til mobilen og styr det fra mobilskærmen. (Foto: Lasse Svendsen)

Billed- og videokvalitet

Det er faktisk smadderskægt at filme med Pocket 2, og når man først har lært at sigte med den håbløst begrænsede skærm, kan man få rigtig fede videoer. Stabiliseringen fungerer glimrende, men den formår ikke at kompensere for, at fotografen løber, så bløde bevægelser gælder også her, når man filmer.

Med joysticket monteret og kameraet i hånden har man god kontrol over kameravinklerne, men sørg for, at solskin og andet lys ikke kommer direkte ind i objektivet. Ellers får man meget strølys på billeder og optagelser.

Video-optagelserne bliver rigtig gode i 4K-opløsning, med fin skarphed, god farvemætning og relativt få artefakter. Dem kan man godt vise på 65-tommeren i stuen. Stillbillederne bliver til gengæld aldrig særlig skarpe eller detaljerede, selv med 64 megapixel. Her er de fleste mobiltelefoner bedre, og f.eks. en iPhone 12 har meget bedre billedprocessering, som giver skarpere stillbilleder med flere detaljer.

Det er som videokamera, man bør overveje Pocket 2, og her følger det meget bedre med sammenlignet med video på en iPhone. Med den ikke ubetydelige bonus, at følgefunktionen og stabiliseringen kan give spektakulære optagelser, som mobilen kræver ekstraudstyr for at klare.

DJ2 P liggende scaled 1
Stillbilleder er ikke kameraets stærkeste side trods 64 megapixel. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Selv om det håndholdte Pocket 2 ikke er noget særligt som stillbilledkamera, er videofunktionerne virkelig gode. Som actionkamera er det lille DJI-kamera et meget fleksibelt værktøj med mange nyttige funktioner. Følgefokus og sporing af motivet fungerer rigtig godt, og sammen med mobilen bliver Pocket 2 en stærk combo for dem, der gerne vil lave fede optagelser uden at slæbe en stor kamera-rig med.

Karakter
DJI Pocket 2
Basic
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere