: Epson SureColor P800

Fotokvalitet i A2-format

Store billeder er meget federe at se på, men de kræver ordentligt værktøj.
Januar 2016Epson SureColor P800
Lyd & Billede mener
Fejlfrie print i stort format gør, at billederne virkelig kommer til deres ret. Trådløs udskrivning og fleksibel papirhåndtering gør også P800 meget brugervenlig, selv for nybegyndere.
Rulleholder er ekstraudstyr.
Specifikationer
  • 9 x 80 ml UltraChrome HD blækpatroner
  • 2,84 Dmax
  • A2-papirformat, 43,2 x 55,9 cm, 2880 x 1440 dpi
  • Wi-Fi, AirPrint, Google Cloud Print, USB 2.0, Ethernet
  • 6,8 cm touch-skærm
Annonce
Annonce
forfatter

Fotografer, der skal sælge deres billeder, kræver høj udskriftskvalitet. Det koster penge. For billederne skal ikke kun holde længe; de skal også se så godt ud som muligt. Så er det ikke er nok med en simpel A4-printer fra supermarkedet. Man må lægge væsentlig flere penge på disken for at få professionel udskriftskvalitet.

Hvis man kan klare sig med en A3-printer, behøver det ikke at være så dyrt. En Canon Pixma Pro eller Epson SureColor farveprinter koster langt under 10.000 kroner og giver fremragende udskriftskvalitet i A3-format. Der er bare ét problem: De kan ikke udskrive i A2.

Forskellen er større, end det måske lyder. Et billede i A2-format er dobbelt så stort som et billede i A3-format. Det giver et helt andet indtryk af et fotografi, når det er monteret i glas og ramme. Landskaber, makro eller portrætbilleder ser meget flottere ud i A2 end i A3, når billederne skal op på væggen.

Men der er også ulemper ved A2. Printeren bliver meget større, og blækforbruget stiger. Store blækpatroner koster også mere. Derfor er det som regel de mest kræsne fotografer, som skal sælge deres billeder, der har brug for en printer i dette format.

 

Annonce

Hurtigere

Epson SureColor P800 er ikke blandt de største printere. Det er den professionelle version af den anmelderroste P600 med A3-print og ikke større, end at den kan være på en 70 x 40 cm overflade. Med rullen (som er ekstraudstyr) monteret skal den bruge 75 cm i dybden.

Det er noget mindre, end den større model 4900 fra Epson, som mange fotografer kender. Design, funktioner og blækteknologi er stort set magen til den dyrere A2-model, og den erstatter den populære 3880, ligeledes med A2-print.

Det betyder, at den nye P800 har Epsons pigmenterede UltraChrome HD-blæk og MicroPiezo AMC (Active Meniscus Control) printhoveder for bedre farvedynamik og -mætning samt finere detaljegengivelse.

For fotografer indebærer det bedre farvegengivelse, dybere sort og finere kontrastgraderinger. Noget, man skal kunne se på både sort-hvid- og farveudskrifter. Med 80 ml kapacitet er de ni blækpatroner i P800 meget større end normalt for en fotoprinter. 10-20 ml langt mere almindeligt i blækpatroner på almindelige hjemmeprintere.

De forskellige blækpatroner omfatter to sorte og to grå samt to cyan, to magenta og en gul. De sorte og grå (light black, matte black, light light black og photo black) anvendes til mætning, graduering og glansning af billederne og hjælper især på sortniveau og gråskala for sort-hvide print.

Annonce

Printeren er betydeligt moderniseret i forhold til 3880-modellen og langt mere brugervenlig. Med vipbar touch-skærm og trådløs udskrivning er den også mere fleksibel. Og så er den meget hurtigere.

P800 udskriver et A3+ billede på ca. fem minutter – ikke helt så hurtig som P600, der klarer det på under to et halvt minut. Den bruger ikke mere end godt syv minutter på et A2 ved almindelig foto-opsætning, men næsten 13 minutter på et A2-print, når udskriftsindstillingerne er sat til maksimal kvalitet.

Med ni 80 ml patroner – heraf fire sorte og grå – er Epson-printeren fremragende til sort-hvide billeder. Foto: Epson
Med ni 80 ml patroner – heraf fire sorte og grå – er Epson-printeren fremragende til sort-hvide billeder. Foto: Epson

Sortniveau og kontrast

Det fine ved Epson P800 er, at den kan tage papir, karton, lærred og kunstpapir med op til 1,5 mm tykkelse, og der er ICC-profiler til en lang række forskellige typer papirmedier til printeren.

Her kan også ligge en kilde til afvigelse, som fotografer ikke er interesseret i, da forskellige typer papir opfører sig forskelligt, når de mættes med blæk. En papirprofil (ICC) til print kompenserer for det, men kræsne fotografer vil kunne se forskelle på blankt papir og tyk, mat papirkvalitet, hvilket kan betyde, at man må tilbage i Photoshop og tilpasse printprofilen.

Uden at gå alt for videnskabelig til værks, men baseret på forskellige udskrifter, såsom krævende testplancher, er der ikke meget tvivl om P800’s fotokvaliteter. Forskellen i forhold til P600 er – ikke overraskende – relativt lille. Hvis man bruger et forstørrelsesglas, kan man se lidt finere detaljegengivelse på udskrifter fra P600. Det kan skyldes mindre dråbestørrelse (2 mod 3,5 picoliter) og lidt højere opløsning.

Annonce

En sammenligning med udskrifterne fra dengang, vi testede 3880, viser tydeligt, hvor meget bedre den nye printergeneration er. Der er ikke så stor forskel på farvedynamikken som forventet, men kontrastgraderinger og sortniveau er meget bedre på P800. Ser man på blå himmel, rødtoner, grønne blade på landskabsbilleder og hudtoner, er farverne bedre mættet med endnu finere graderinger på P800. Dermed ser billederne mere livagtige ud.

Skifter man til sort-hvid, er forskellen til at tage og føle på. Billeddynamikken og gråskalagraderingerne på P800 er fremragende. Her kan man se flere detaljer i skygger, og gråtoner i portrætter er simpelthen pænere tegnet på udskrifterne.

Dybden i sortniveauet er måske den største forskel sammenlignet med 3880, og det kan være grund nok til at skifte for dem, der printer meget i sort-hvid. Ellers er forskellen ikke så stor, at en velfungerende 3880 må på lossepladsen og erstattes af en P800.

 

Konklusion

Med SureColor P800 har Epson formået at forbedre en af de bedste printere, vi har testet. Den er hurtigere, nemmere at bruge og kan udskrive fra smartphone og tablet. F.eks. den nye iPad Pro, som nogle fotografer garanteret kommer til at bruge til fremvisning af deres portfolio og til redigering og udskrift af billeder, der overføres trådløst fra kamera til tablet.

Annonce

Men det betyder ikke, at P800 kun er til professionelle. Den kan bruges af både amatører og professionelle, som har behov for en fleksibel A2-printer, der giver gallerikvalitet på en lang række forskellige papirmedier.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Annonce
Annonce

Læs også

Canon opgraderer EOS M50 med en række nye videofunktioner.
Sony lancerer FX3 til håndholdt professionel video.
Kompakt og let zoomobjektiv med stor rækkevidde.
Sony FX3 er blevet lækket på nettet.
Mola Mola Kula er et unikum af en forstærker. Vi har sandsynligvis aldrig hørt sådan en overflod af detaljer før!
Dette års Samsung Galaxy S21-serie er tilgængelig i tre forskellige udgaver: Galaxy S21, Galaxy S21+ og Galaxy S21 Ultra. Her kan du læse, hvilken model der passer bedst til dine behov.
Bang & Olufsen har lånt inspiration fra 1970’erne og skabt en tillidsvækkende musikmaskine, man kan tage med sig.
Med Samsungs nye projektorer kan man få et enormt billede direkte på væggen hjemme i stuen.
Her er den moderne surround-forstærker til dig, der vil have rigtig god lyd i hjemmebiografen, men som er fornuftig med pengepungen.
Med absolut alle de funktioner, man har brug for, giver Marantz NR1711 store hjemmebio-oplevelser fra et slankt og lækkert format.
Philips ultrabrede skærm placerer dig midt i handlingen, hvad enten det er spil, film eller regneark.
Den elektriske Volvo XC40 er en fabelagtig bil, specielt i denne udgave.
JBL Bar 5.0 er en enkel og elegant soundbar, som ikke har brug for en subwoofer for at give bas nok.
DJI Mavic Air 2 er et flyvende kamera, der giver dig et helt nyt perspektiv.
Hjemmekontor eller hjemlig hygge? Denne skærm er velegnet til begge dele!
De første aktive trådløse fra engelske Q Acoustics er lette at få plads til i det smarte hjem. Lydmæssigt er de ikke helt i mål.