Få kameraer har været et så stort hit – eller hype, vælg selv – som FujiFilm X100 blev efter Photokina-messen i 2010. Kameraet, som ser ud som det er fra 60´erne, dukkede op på forsiderne og netsteder verden over og blev umiddelbart omtalt som det mest spændende fotoværktøj længe. Man behøver ikke at være hverken sentimental eller specielt optaget af retrodesign for at mene, at kameraet er attraktivt. Det holder, når man holder det i hånden, ser gennem søgeren og stryger over den pragtfulde udførelse.
X100 er et fantastisk kamera til reportage, rejse og til og med portrætter. Så længe man ved, hvad man gør. For X100 kræver en del erfaring for at resultatet skal blive godt og en tænkende fotograf. Det kræver, at man sætter sig ind i menuer for at lave selv simple indstillinger. Hvilket vil frustrere enhver, som er vant til for eksempel et Nikon D7000 spejlrefleks eller et Canon PowerShot G12 kompaktkamera.
Brugervenlighed
Man får et relativt kompakt og let kamera i X100. Det er ikke meget større end et Olympus PEN E-PL2 med Panasonic Lumix G 17 mm ff2.8, som vi sammenlignede med, men det er mindre og lettere end et Leica M9. Til gengæld er det større og tungere end Leica X1, som er udpeget som den nærmeste konkurrent, i hvert fald hvad billedkvalitet angår. For X100 er trods sine frustrerende øjeblikke et bedre valg på mange måder. X100´s autofokus er hurtigere. Lagringen tager meget kortere tid, og den overlegne hybridsøger er en sand fryd. Herudover kan det optage video, og det kan X1 ikke.
Bagsiden er temmelig konventionel. Med knapper til billedvisning, med zoom eksponering- og autofokuslås, hvidbalance, serieoptagelse, makro, blitz, skærmindstilling og valg af råfiloptagelse. Et vertikalt indstillingshjul bruges til at bladre i skærmmenuerne og ændre indstillinger, mens et lille indstillingshjul øverst på bagsiden bruges til blandt andet at bladre i billeder under billedvisning eller zoome ind i billedfladen på valgt fokuspunkt.
Meget overskuelig og temmelig tilforladelig altså. Men der er malurt i bægeret. Manuel fokus er en pine. Når den er aktiveret, flytter fokusen sig i små trin, ikke trinløst, og at fokusere fra uendelig til 10 cm tager en evighed. Fokusringen må drejes flere omgange bare for at flytte fokus fra 1 til 5 meter.
Billedkvalitet
Billedkvaliteten fra X100 er fremragende under de fleste forhold. Billedstøj behøver man ikke bekymre sig om før ved 6400 ISO, og selv da er den relativt moderat, finkornet nok til forstørrelser i A3. Mens alt under 3200 til 800 er så at sige fri for kornstøj og 800 til 100 silkeglatte. 12800 ISO er ikke uventet mere problematisk, med grovkornet støj, og farvestøj, hvis man skyder i farver.
Billedstøj fra X100 ligger omtrent på niveau med Nikon D7000 og Canon EOS 60D, hvilket betyder, at X100 leverer udmærkede billedfiler.
Farvegengivelsen er meget jævn med gengivelse af nydelige hudtoner. Man kan selvfølgelig lave justeringer i kameraet her også og vælge andre farveprofiler. Foruden et ND-filter foran billedsensoren, som dæmper lyset med tre eksponeringstrin, således at man kan kombinere lange eksponeringstider med stor blændeåbning i lysstærke omgivelser, har kameraet også filterindstillinger til sort/hvid. Med gul, rødt eller grønt filter kan man øge kontrasten i tilhørende farvekanal.
Konklusion
Videokvaliteten er der ikke lagt vægt på i karaktergivningen. Selv om den er god for et kamera i denne klasse, med fungerende autofokus under optagelse, er den bedst egnet til kortere filmklip og som bidrag til multimediepræsentationer. Dette er først og fremmest et diskret kamera til stillfotografer og til målgruppen reportage, rejse, dokumentation og lignende, er FujiFilm X100 et fremragende kamera. Billedkvaliteten er virkelig i topklasse. Optikken er knivskarp, og kvaliteten sådan at man har lyst til at holde det hele tiden.
Brugervenligheden trænger hårdt til forbedringer. Særlig gælder det menuerne, som er så ulogiske, at det er en gåde for os, hvordan X100 er sluppet gennem slutkontrollen hos FujiFilm. Det meste af dette kan fikses i en opdatering af kameraets software, og det håber vi, at FujiFilm gør. For der er så lidt at udsætte på resten af kameraet. Ikke bare er det en fryd at arbejde med, hvis man glemmer menu strukturen for en stund, billedkvaliteten står ikke tilbage for nogen. Ikke engang for dyrere spejlreflekskameraer.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer