TEST: Fujifilm Fujinon GF 35-70 mm F4.5-5.6 WR

Hvis man overvejer at købe Fujifilms nye mellemformatkamera GFX 50S II, bør man helt klart tage kitzoomen GF 35-70 mm f4.5-5.6 WR med. Så sparer man penge på en fin zoom, som er meget praktisk at have med sig. Den kan også købes separat og bruges på hvilket som helst kamera i Fujifilms GF-serie af mellemformatkameraer.

Brændvidden på 35-70 mm svarer til 28-55 mm i 35-format, hvilket betyder, at Fuji-zoomen er en relativt kort normalzoom med kun 2x zoom. Men den dækker et meget brugt område for mange fotografer, og det handy format passer perfekt til GFX 50S II og det endnu mindre GFX 50R.

Zoomen har ingen blændering, hvilket i hvert fald undertegnede savnede – noget må man ofre for at få objektivet så kort – men den har en meget kompakt, vejrbestandig konstruktion, hvor objektivet trækkes sammen til kun 7,4 cm, når man drejer på zoomringen forbi 35 mm til det hvide mærke til højre.

Så er det bare at dreje den tilbage for at ekspandere objektivet, som så er klar til brug.

Zoomringen og fokusringen er fornemt vægtet, og det undrer mig, at Fujifilm ikke kan gøre det samme på XF-objektiverne. Fokusringen kan indstilles til at følge rotationshastigheden eller til mere lineær manuel fokusering uafhængigt af hastighed. Sidstnævnte er faktisk praktisk, når man optager video.

Den optiske konstruktion består af 11 linse-elementer i ni grupper, et af dem er asfærisk, og to er såkaldte ED-elementer (Extra low-Dispersion), og der er ni afrundede blændelameller indeni.

Autofokus

På GFX 50S II fokuserer zoomen hurtigt nok (0,13 sekunder på GFZ 100S ifølge Fuji) og næsten lydløst, men den er ikke supergod til følgefokus af den type, man bruger til sport. Men GFX-kameraerne er så heller ikke rendyrkede sportskameraer.

Det er kun moderat focus breathing her, så man kan roligt bruge manuel eller pull-fokus på video-optagelse, uden at det bliver generende.

Skarphed

Da 2x zoom ikke kan kaldes ekstremt på nogen måde, er det nemmere at korrigere den optiske ydelse, end hvis der var tale om en 5x zoom fra vidvinkel til tele. Det kan ses på den optiske kvalitet, hvor skarpheden er jævnt høj ved alle brændvidder, også på fuld blænde (altså laveste tal).

Tag f.eks. 35 mm og blænde f/4.5. Her er skarpheden jævnt god, men blænder man ned til f/5.6 kan man se, at skarpheden også øges i hjørnerne. Det er mellem f/5.6 og f/11, at skarpheden er højest og mest jævn, og det gentager sig på 45 og 70 mm. På 70 mm er der en antydning af diffraktion over f/16, men igen, alt tyder på et meget velkorrigeret zoomobjektiv.

Vignettering og kromatisk aberration

Der er moderat fortegning på 35 mm og synlig vignettering på f/4.5, men næsten ingen kromatisk aberration overhovedet. På nogen brændvidder. Fra 45 mm forsvinder fortegningen, og vignetteringen er ubetydelig.

Strølys viste sig heller ikke at være noget problem, hvilket det sjældent er på en så moderat vidvinkel.

Bokeh

Hvis man er ude efter den smallest mulige dybdeskarphed, er det ikke det ideelle objektiv til et Fujifilm GFX. Dertil er lysstyrken for moderat, men alligevel er det fuldt ud muligt at få en mere end anvendelig bokeh-effekt. Billederne ser aldeles glimrende ud, og hvis baggrunden er langt nok væk, kan man få flotte portrætter på 70 mm med blødt tegnet baggrund.

Konklusion

Den dobbelt så dyre GF 32-64 mm F4 LM WR dækker omtrent samme område, og den har blændering, samme maksimale blænde på alle brændvidder og en hurtigere fokusmotor. Sammenlignet med GF 35-70 mm F4.5-5.6 WR er den optiske ydelse også bedre, men ikke så meget, som man skulle tro. For mange vil GF 35-70 mm derfor fremstå som et meget bedre køb.

Det er en zoom, man kan bruge til langt det meste – lige fra landskaber til portrætter – og den er så let og kompakt, at den er super at have med på rejser. For dem, der alligevel skal købe et GFX 50S II, er det dumt at købe kameraet uden den fine GF 35-70 mm. Så koster zoomen nemlig kun det halve af normalprisen.