TEST: Fujifilm GFX 50S II

Lad os bare sige det med det samme: Fujifilm GFX 50S II er et dyrt kamera. Men det er samtidig det billigste mellemformatkamera på markedet i dag, og i den forstand er det et kup.

Det er dog ikke et kamera, der passer til alle. F.eks. dem, der ofte fotograferer dyreliv eller sport med hurtige bevægelser, dem, der har brug for et 4K-videokamera, eller dem, der ønsker et kompakt systemkamera til rejser.

Fujifilm GFX 50S II er nemlig lidt for sløvt, det har kun 1080p HD-video, og selv om det er relativt kompakt, er det ikke det første kamera, jeg ville tænke på, hvis jeg f.eks. skulle rejse en tur til Fjernøsten.

Men til landskaber, portrætter, arkitektur, kunstfoto og det meste andet er det næsten perfekt.

Kameraet er baseret på GFX 100S, som vi for nylig kåret til Årets High-End Kamera, bare med nogle mindre ændringer, f.eks. en mellemformat-billedsensor med 51 megapixel mod 102 i GFX 100S.

Fakta, GFX 50S II:

• 51,4 Mp 44 x 33 mm mellemformat-billedsensor (sv. til GFX 50S)
• 1080p HD-video
• 5-aksers 6,5-trins billedstabilisering
• 3 fps skudtakt
• 425 fokuspunkter
• 16 bit raw-filer, lossless eller ukomprimeret
• 1/16.000 s elektronisk lukker
• ISO 50-102.400
• 3,69 Mp OLED-søger
• 3-vejs touch-skærm
• Vejrbestandigt

Så det at kameraet næsten er identisk med GFX 100S, betyder også, at det er et helt andet kamera end GFX 50S, som det erstatter – selv om billedsensoren er den samme. Den vipbare søger finder man f.eks. ikke her. Formfaktoren er heller ikke den samme, for kameraet har ikke kun hentet det tekniske fra årets kamera, kamerahusene er også ens.

Det vil sige den samme touch-skærm, som kan vippes i tre retninger, en række programmérbare knapper og indstillingshjul, en OLED-søger med programhjul på den ene side og et monokromt status-display på højre side.

Tilslutninger

Batteriet er det samme som i 100S og kan oplades i kameraet via USB-C. Der er også tilslutninger som video ud via mikro-HDMI, hovedtelefon- og mikrofonstik og stik til kablet fjernstyring. Under dækslet til højre er der plads til to UHS-II-kompatible SDXC-hukommelseskort.

Da layoutet er det samme som på 100S, får man det samme fine tommelfingergreb bagpå kombineret med et håndgreb foran, som giver et sikkert tag om kameraet. Også selv om man har meget større objektiver på end den 35-70 mm zoom, der følger med kameraet.

Med andre ord gælder det, der gælder for GFX 100S, også for GFX 50S II på dette område.

Autofokus

Det gælder i alt væsentligt også autofokus, som holder rigeligt, hvis man ikke har travlt. Og motivet ikke har travlt. Den er trods alt meget bedre end på GFX 50S – og GFX 50R – men sammenlignet med Fujifilm X-T4 eller Sony a1 er den en sløv banan.

Da skudtakten kun er tre billeder i sekundet (fps), er det ikke så kritisk, hvor hurtig autofokus er, eller hvor god den er til at følge bevægelige motiver. Så er det lidt værre, at autofokus ikke helt formår at hæfte sig på øjne lige så godt som GFX 100S.

Det fungerede bedst, da jeg afgrænsede fokusområdet og skrumpede fokuspunktet til den næstmindste ramme, men her må man prøve sig frem. Det fungerer måske bedre med andre objektiver end det nye GF 35-70 mm F4.5-5.6 WR, som jeg testede kameraet med.

Billedkvaliteten

Men så er der billedkvaliteten. For sikke nogle billeder, man får. Den tekniske kvalitet er fænomenal, og det ser ikke ud til at gøre nogen væsentlig forskel, at kameraet kun har halvt så mange pixels som 100S. Hvis man har brug for mere, vælger man bare multi-shot. Så bruger kameraet billedstabiliseringen og billedprocessoren til at sammensætte 16 raw-filer til én 205 megapixel fil.

Det er få kameraer, der kan matche detaljeopløsningen, billeddynamikken og farvegengivelsen fra GFX 50S II, som leverer meget fleksible raw-filer og en fornem jpeg-kvalitet. Fujis gennemtænkte filmsimuleringer er altid en fornøjelse at arbejde med, og med kameraets opløsning og farvedybde fungerer filmsimuleringerne overordentlig godt.

Billedstøj behøver jeg nærmest ikke at komme ind på. Medmindre man pinedød skal over ISO 12.800, er det ikke et tema.

Video er straks en anden sag. Kvaliteten er helt okay for 1080p HD, men når man er blevet vant til 10 bit 4K, føler man, at man går glip af noget, når man er låst til 1080p. Når det er sagt, så er video ikke det, man forbinder med et mellemformatkamera.

Konklusion

Fujifilm GFX 50S II er ikke uden konkurrence. Desværre kommer den ikke fra mellemformatkameraer, men fra full-frame-kameraer som Sony a1 og a7R IV samt Canon EOS R5 og Nikon Z7 II. De er alle lynhurtige sammenlignet med GFX 50S II. Især Sony a1, der kombinerer 50 megapixel med en høj skudtakt (til næsten den dobbelte pris), og de har meget højere video-opløsning – op til 8K for bl.a. EOS R5’s vedkommende.

På stillbilleder kan de dog ikke matche kvaliteten fra GFX 50S II, selv om især Z7 II kommer tæt på. Og det er hele pointen med at vælge dette kamera: Det er ikke det hurtigste, og videokvaliteten er en antikvitet, men på stillbilledkvalitet er det uslåeligt i denne prisklasse.