Man skal se billederne fra et GFX100 II for at forstå, hvor meget bedre billedkvalitet man kan få fra et mellemformatkamera. Ikke at det er noget nyt. Hasselblad, Phase One og Fujifilm har længe vist, at de er i en højere liga end de øvrige.
Ulempen har som altid været, at kameraerne bliver store: De vejer meget, og så koster de en formue. Læg dertil en kuffert med diverse optik, og vi taler om et udstyrsstykke, der nemt kan koste en god årsløn.
Det er derfor, mellemformat stort set har været forbeholdt de professionelle. Samt selvfølgelig glade amatører med en fed pengepung og et stærkt ønske om at sikre sig den bedste billedkvalitet.
Det har de fået med Fujifilm GFX100 og GFX100 S, som begge har en 102 megapixel billedsensor på 44 x 33 mm. Det er 70 procent større billedfladen end med det lille billedformat – populært kaldet fuldformat, dvs. 24 x 36 mm.
En så stor billedflade med så mange pixels har en ulempe. Her tænker jeg ikke kun på prisen, men også på, at der genereres meget data i en billedfil fra et mellemformatkamera med 16-bit 102 Mp-filer. Tag f.eks. GFX100 S, som vi testede for godt to år siden. Det klarer en skudhastighed på fem billeder i sekundet, hvilket er stort set det samme som de hurtigste mellemformatkameraer.
For de fleste, der bruger kameraet i studiet eller til landskabsfotografering, er det ikke så vigtigt. Men det er ikke alle fotografer, der fotograferer stilleben i et opvarmet studie dagen lang.
Der findes faktisk fotografer, som fotograferer motiver i bevægelse med mellemformat, og de kunne nok godt ønske sig højere hastighed. Det får de med det nye GFX100 II, som også har disse lækkerier at byde på:
Fujifilm GFX100 II
- Ny 102 Mp BSI CMOS mellemformat billedsensor
- 400 Mp Pixel Shift multishot
- 8K30p 10-bit 422-video
- 12-bit Apple ProRes RAW via HDMI
- Femaksers 8-trins billedstabilisering
- 9,44 Mp aftagelig OLED-søger
- 8 cm trevejs touchskærm
- CFexpress B + SDXC kortplads
- 540 billeders batteritid
- VG-GFX100II håndgreb
- Ny Reala filmsimulering
Den korte praleliste mangler én ting, nej, to: Skudhastighed og nogle data om autofokus.
Den maksimale skudhastighed er 8 fps, hvilket er rekord for mellemformat, og kameraets autofokus er hentet fra Fujis lynhurtige X-H2-serie, hvilket betyder smartere motivgenkendelse og mærkbart bedre øje/ansigtsfokus. Følgefokus er betydeligt mere præcis på GFX100 II end på GFX100 S, og det betyder noget for både stillbilleder og video.
8K-video
Hvem skulle have troet, at vi ville få 8K-video i et mellemformatkamera? Men det har GFX100 II altså. Vel at mærke med en betydelig beskæringsfaktor på 1,53 x i UHD 8K30p (16:9), hvilket betyder, at man ikke bruger hele sensorfladen, men kun den nødvendige flade til 8K-kvalitet.
Vælger man DCI 8K24p, er beskæringsfaktoren 1,44x. Men de fleste klarer sig glimrende med 4K, som understøttes i både UHD- og DCI-formater, med op til 60p og en minimal beskæringsfaktor på 1,01. Man kan også sende 12-bit ProRes RAW til en ekstern optager. Kameraet kan desuden optage 5.8K60p Cine-format (2.35:1) med samme beskæringsfaktor.
Det understøtter også lagring af 8K- og 4K-video på hukommelseskortene i 10-bit 422 HEVC (H.265) eller i Apple ProRes 10-bit 422 HQ/LT på CFexpress Type B-hukommelseskort og på en SSD via USB-C.
Kameraet understøtter i øvrigt All Intra- og Long Gop-komprimering. Vælger man F-Log2, får man lidt over 14-trins dynamikområde til efterbehandlingen.
Premista
Videoegenskaberne er simpelthen de bedste på noget mellemformatkamera, hvilket gør GFX100 II til et meget mere alsidigt værktøj, og med understøttelse af Premista og anamorf optik til 35mm-videoformatet åbner der sig helt nye muligheder. For dem, der klør sig i hovedet over nye begreber, kommer der her en kort forklaring.
Fujifilm har en professionel division, der fremstiller optik til bl.a. TV- og videoproduktion. Nogle af dem hedder Premista og Cabrio, og med en GF til PL-adapter kan man bruge objektiverne på GFX100 II, som understøtter den mindre billedcirkel med op til 8K DCI og 5,4K DCI.
Men det er ikke alt. Kameraet understøtter også ProRes-video med 35 mm anamorfisk optik i formaterne 2 x 8K24p og 2,76:1 samt 4,6K i 1,38:1-format. Optagelse med anamorfisk optik komprimeres i kameraet og skal strækkes i efterbehandlingen, men skaber nogle muligheder for meget bredt videoindhold, som man ikke finder i noget andet mellemformatkamera i denne klasse.
Scroller man gennem videoindstillingerne, finder man en indstilling for waveform, hvor man kan se lys eller luminans i en RGB-bølgeform på skærmen. Mens vectorscope viser farveintensiteten i scenen.
Sådan er det at bruge
Kamerahusets ergonomi er genkendelig fra GFX100 S og GFX100, men det har ikke sidstnævntes integrerede håndgreb. Det er lidt større end GFX100 S og har grundlæggende samme placering af knapper og hjul, men to ting er markant anderledes.
Man kan bruge et vertikalgreb kaldet VG-GFX100II med ekstra batteri, og søgeren er aftagelig som på GFX100. Det har desuden en rekordhøj opløsning med en 9,44 Mp OLED-søger, der understøtter 60 Hz, eller 120 Hz, hvor man vælger en mindre 0,77x forstørrelse.
Søgeren er let at tage af, hvis man vil bruge den vertikale EVF-TL1-søger i stedet, og vertikalgrebet er praktisk, når man fotograferer portrætter håndholdt.
Touchskærmen på bagsiden af kameraet kan vippes tre veje, og fokuspunktet kan flyttes med en finger på skærmen.
På den ene side af kamerahuset finder man USB-C til opladning og overførsel, HDMI-udgang, mikrofonstik, Ethernet og stik til kablet fjernbetjening. PC-synkroniseringen til flashenheden sidder på forsiden, mens hovedtelefonstikket sidder på højre side. Der finder man også pladsen til SDXC USH II og CFexpress Type B-hukommelseskort.
Mærkbart hurtigere
En ting er, at skudhastigheden er høj, men man kan holde knappen nede i ganske lang tid ved serieoptagelse. Fuji siger, at kameraet kan gemme mere end 1.000 jpeg-filer, og at det kan håndtere 302 lossless raw-filer eller 76 ukomprimerede raw-filer. Det er ret enestående for et mellemformatkamera.
Men som nævnt er det ikke meget værd, hvis autofokus ikke kan følge med. Her kan jeg glæde dem, der har et GFX100 eller GFX100S med, at fokuseringen her er betydeligt mere præcis og hurtigere til at finde og låse fokus på motivet. På videooptagelser skifter den fokus hurtigt og jævnt, og der er ikke meget jagen eller låsning af fokus på de forkerte steder i motivet.
Eftersom det nye GF 55mm f1.7 var det eneste objektiv, jeg havde til rådighed under testen, er det endnu uvist, hvor godt autofokus fungerer ved længere brændvidder og lavere lysstyrke, men vores tests indtil videre er meget overbevisende.
Billedkvaliteten
Selv om Fujis ingeniører siger, at billedsensoren er en ny CMOS II HS, har jeg svært ved at se forskellen i billedkvalitet mellem GFX100 S og den nye GFX100 II. Med mere tid, flere objektiver og et par tusinde flere billeder kunne jeg måske have fundet nogle forskelle, men uanset hvad leverer kameraet den bedste billedkvalitet, jeg har set fra mellemformat.
Som med GFX100 S kan man sætte 16 raw-filer sammen til en enkelt 400 Mp-billedfil, hvis man har brug for ekstrem opløsning til store produktioner som boards, landskaber eller produktfotografering.
Men det er video, der er den store nyhed her, og det vi ser er helt enestående for mellemformat. Du vil kunne fremprovokere rolling shutter i 8K-opløsning, men det er ubetydeligt i 4K, jeg er dog ikke sikker på, hvor kritisk det er i praksis for alle fotografer. Som vil få en farvedybde og dynamik, de næppe har set magen til fra andre kameraer end hundedyre professionelle videokameraer som f.eks. RED.
Konklusion
Fujifilm GFX100 II leverer ikke bare den bedste stillbilledkvalitet, det leverer også en videokvalitet, vi ikke har set magen til fra mellemformat. At det derudover understøtter de fleste videoformater og anamorfisk optik åbner for flere muligheder end for noget andet mellemformatkamera. Lige så opsigtsvækkende er det, at Fuji har formået at skabe et mellemformatkamera, som for første gang kan egne sig til sport og action, ikke kunne stillestående fotografering som portrætter, landskaber og studiefotografering. Fujifilm GFX100S II er virkelig et kamera, der kan opfylde de fleste funktioner og gøre det lettere og hurtigere for fotografen at skabe indhold til klienten.
