TEST: Fujifilm X-Pro3

Når et kamera leverer en billedkvalitet, der er så fornem, at man ikke kan finde noget at klage over dér, må man lede andre steder efter mangler. De findes på alle kameraer, også på det nye Fujifilm X-Pro3. Men det er ikke sikkert, at de er så vigtige.

For med upåklagelig billedkvalitet – praktisk taget identisk med Årets Kamera 2019, Fujifilm X-T3 – må man finde mangler ved betjening, autofokus, lysmåling osv. Men også hvad kameraet faktisk er bedst egnet til.

Ligesom forgængerne er X-Pro3 et målsøgerkamera i moderne aftapning, lavet til rejse- og gadefotografering, men også velegnet til portrætter og meget andet. Sport og dyreliv er uden for dets komfortzone. Det samme vil jeg sige, at video er, selv om kameraet kan optage 4K-video i rigtig god kvalitet.

Hvis man har brug for et godt videokamera med tilsvarende stillbilledkvalitet, er X-T3 et meget bedre valg. Det er også det kamera, man skal vælge til sports- og actionfotografering. Det meste andet gør X-Pro3 mindst lige så godt.

Der findes nærmest ikke noget lignende kamera. Hybridsøgeren har både optisk og elektronisk visning, og man skifter imellem dem med en knap foran på kameraet. Alle grundlæggende indstillinger er analoge. Selv ISO-følsomheden kan indstilles med et analogt indstillingshjul. Det har også en række filmsimuleringer, der gør, nøjagtig hvad det lyder som: Simulerer analoge Fujifilm-emulsioner såsom Provia, Astia osv.

Som om det ikke var anakronismer nok, har kameraet en digital “filmlomme” – en statusskærm – der viser, hvilken filmsimulering der er valgt!

Skjult touch-skærm

Der er faktisk en touch-skærm, men den er skjult bag den lille 1,28 tommers statusskærm og er kun synlig, når man vipper den ned.

Et kamera, hvor man i praksis tvinges til at bruge søgeren, er ikke nyt. Selv i disse digitale tider. Leica M-D har f.eks. ingen skærm. Kun en optisk søger, så man ikke aner, hvordan billederne ser ud, før man får uploader dem til PC eller iPad.

Fuji-kameraets skærm er der strengt taget kun, for at man kan få adgang til de sekundære indstillinger i skærmmenuen, men den kan vippes 90 grader for mere diskret Live View-fotografering. Eller 180 grader, når der er brug for det. Resten af tiden er man prisgivet søgeren.

Men lad os først se på de tørre fakta:

• Samme 26 Mp X-Trans billedsensor som X-T3

• 4K 30 fps video med 4:2:0 og 8 bit – ikke HDMI

• Ingen intern billedstabilisering

• Op til 11 fps skudtakt

• 117 til 425 fokuspunkter med fase- og øjenfokus

• Vipbar touch-skærm

• Statusskærm bagpå

• Joystick-knap bagpå

• Optisk/elektronisk hybridsøger

• To SD UHS-II-kortpladser

• Vertikalgreb som ekstraudstyr

• Vejrbeskyttet kamerahus med top- og bundplade i titanium

• Ridsefri Duratect-lak for ca. 750 kr. ekstra

Kameraet har også fået 11 filmsimuleringer, bl.a. den nye Classic Neg., som giver lidt ekstra farvekontrast, ikke ulig negativfilmen Superia.

Skærm og søger

Hvis man ikke kan leve med, at skærmen er skjult, bør man finde sig et andet kamera. X-Pro3 indbyder ikke til konstante tjek af billederne eller kontinuerlige dyk i skærmmenuerne. Det fungerer bedre, hvis man bare giver sig hen til søgeren – den ene eller den anden – og fotograferer det, man ser, som vi alle gjorde, før digitalkameraerne kom.

Se, tænk, komponér. Og tryk.

Touch-skærmen er praktisk som “skaktsøger” ved video-optagelse, selv om video er sekundært på kameraet. Der er ingen rødmærket optageknap her. Man må vippe skærmen ned, trykke på Drive-knappen og scrolle ned til videoindstillingerne.

Statusskærmen med den nostalgiske visning af filmsimuleringer er ikke bagbelyst, men ses fint i dagslys. Den viser også batteristatus samt valg af ISO-følsomhed og hvidbalance, men kan også indstilles til kun at vise status på eksponeringsdata. Den lille skærm viser også status, når kameraet er slukket.

Den optiske søger er ny, på godt og ondt. Hvis man vælger optisk søger – hvilket i praksis vil sige at slå den elektroniske fra – vises eksponeringsdata og andre indstillinger i kanten af søgeren, mens rammer indikerer brændvidden på det valgte objektiv. Ligesom i en rammesøger. Der er rammer til 23, 27, 35, 50, 56, 60 og 90 mm brændvidde, som korresponderer med mange af Fujinon-objektiverne til X-systemet.

Hvis man f.eks. vælger den glimrende XF 16 mm eller en længere brændvidde, end der er rammer til, dukker gule markeringer op, som fortæller, at brændvidden er uden for rammemarkeringerne. Løsningen er selvfølgelig bare en lille håndbevægelse væk. OLED-søgeren viser alle brændvidder. Og hele udsnittet.

Den elektroniske søger er en stor forbedring i forhold til LCD-panelet i X-Pro2. Opløsning, kontrast, skarphed og frekvens er forbedret, og forstørrelsen er øget fra 0,59x til 0,66x. Men den elektroniske hjælpeskærm, som man bruger ved manuel fokus, er begrænset til 0,52x forstørrelse, når den bruges sammen med den optiske søger.

Tilslutninger og video

Kameraet er ret spartansk udstyret med tilslutninger. Der er f.eks. ingen HDMI-udgang eller hovedtelefonindgang, men kameraet har USB-C 3.1, der understøtter USB-opladning (jubi!), samt indgang til kablet fjernstyring.

X-Pro3 kan også fjernstyres trådløst med Fujifilm-app’en på mobilen og er udstyret med Wi-Fi og Bluetooth. Det har et tilpasset håndgreb – MHG-XPRO3 – der giver et bedre greb om kameraet og også giver fotografen adgang til de to SD-kortpladser og fjernstyrer batteriet, selv om det er påmonteret kameraet.

Brugervenlighed

For et systemkamera med billedsensor i APS-C-format er X-Pro3 relativt kompakt. Hvis man sætter et lille håndgreb på et Olympus PEN-F, vil det være omtrent lige så stort som X-Pro3, og sammenlignet med et spejlreflekskamera som Canon EOS 90D eller Fujis fantastiske X-T3 er det meget kompakt.

Kamerahuset er vejrbeskyttet (jubi igen!) med top- og bundplade i sortlakeret titanium, men fås også i to farvevarianter med et ridsebestandigt materiale kaldet Duratect. Som nogle kender fra visse af Citizens mere robuste ure. Duratect-belægningen øger prisen med ca. 750 kroner i forhold til den almindelige sortlakerede version og har enten titaniumgrå eller sølvgrå, næsten gylden overflade.

I forbindelse med lanceringen havde jeg alle tre kameraer tilgængelige, og da bemærkede jeg, at de to med Duratect-belægning var følsomme over for fingeraftryk, der ses tydeligt på overfladen.

Men det er er småting, for kameraet er en sand fornøjelse at fotografere med. Med skærmen af vejen kan man koncentrere sig om at se gennem den optiske søger, slå den elektroniske til, når man har brug for det, og programmere knapperne på kameraet, præcis som man selv vil.

Over Q-knappen, der viser et rudenet over foretrukne indstillinger, som hurtigt kan ændres på indstillingshjulene, sidder der en umærket knap, som kan programmeres. Jeg brugte den til at bladre i filmsimuleringerne med. Du kan vælge det, der passer dig.

I de uger, hvor jeg har anvendt kameraet, har jeg mest brugt den elektroniske søger. At skærmen var skjult, vænnede jeg mig forbavsende hurtigt til, og det kompakte 35 mm f/2.0 blev mit foretrukne objektiv på X-Pro3.

Kameraet er lidt glat efter min mening, men det ligger godt i hånden (jeg havde ikke håndgrebet til rådighed). Dog havde jeg foretrukket lidt større indstillingshjul. De er meget små og smalle. Jeg savnede også en låseknap på hjulet til eksponeringskompensation. Det ruller så let, at det ofte var ude af position. I det mindste kunne Fuji have spenderet hårdere klikstop, så det ikke rullede så let.

Autofokus og video

Kameraet har samme type fasefokus som X-T3 med øjengenkendelse og sporing, og man kan sætte begrænsninger på fokusområdet og vælge placering af fokuspunkterne med joystick-knappen bagpå. Autofokus er lynhurtig; den finder øjne på ingen tid, og følgefokus er absolut godkendt. X-Pro3 er ikke lige så hurtigt som X-T3, og præcisionen i øjenfokus er ikke så god som på Sony a6600.

Video er et kapitel for sig. Et kort et. Kameraet optager video i standard HD eller begge 4K-formater – UHD og DCI – med op til 30 fps og 200 Mbit/s datastrøm. Men kun i 4:2:0 og 8 bit. Kvaliteten af optagelserne er derimod rigtig god, og bare det at have mulighed for 4K-video i et rammesøgerkamera som dette vil være en velkommen bonus. I hvert fald for nogle fotografer.

Billedkvalitet

Det er naturligt at sammenligne med X-T3, for de to kameraer har samme billedsensor og processor, og det er heller ikke muligt at se forskel på billedkvaliteten. Raw-filerne har samme dynamiske omfang, og jpeg-filerne har Fujifilms raffinerede processeringsalgoritmer, hvilket gør dem til de måske allerbedst processerede jpeg-filer i hele branchen.

Farvegengivelsen er pragtfuld med storartet kontrast, mætning og dynamisk omfang. Portrætter får nydelige hudtoner, og X-Trans-filteret sørger for høj detaljeskarphed i billederne.

X-Pro3 har også en HDR-indstilling, hvor tre billeder kombineres til ét for at fange mere højlys, og det fungerer fint, men man kan se artefakter i motiver med bevægelige objekter. Selv om kameraet prøver at kompensere ved at prioritere eksponeringen med den korteste lukkertid.

ISO-følsomheden stopper ved ISO 51.200, og man kan trygt gå op til ISO 6400, før billedstøjen begynder at krybe ind i skyggerne ved længere eksponering.

Velvia, Eterna, Acros og den nye Classic Neg. er mine personlige favoritter blandt de 11 filmsimuleringer. Velvia giver skarpere kontrast med øget farvemætning, ligesom diasfilm gjorde. Og mens Eterna giver et mere afdæmpet, cinematisk udtryk, og Acros giver skarpe sort-hvid-billeder med smæld i, giver Classic Neg. farvebilleder med hårdere toner og mere farvemætning.

Konklusion

Fujifilm X-Pro3 er et kamera, som nærmest er uden konkurrence – der findes ikke noget magen til – og det er et af de mest tilfredsstillende kameraer, jeg har brugt i lang tid.

Så længe man ikke er ivrig video- eller dyrefotograf, er X-Pro3 et professionelt kamera, der kan tackle langt det meste, man kan fotografere. Autofokus er mere end hurtig nok, skudtakten ligeså, og billedkvaliteten er upåklagelig. Det har nogle mindre mangler på betjeningen, men som rejsekamera og til gadefoto, portrætter og reportage er Fujifilm X-Pro3 noget nær perfekt.