TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Fujifilm X-T4

Det bedste kamera i sin klasse

Fujifilm X-T4 adresserer næsten alle forgængerens svagheder og scorer topkarakter.

Af / 07/06/2020 - 21:00
Fujifilm X-T4

Lyd & Billede mener

  • Klassens bedste billed- og videokvalitet. Velfungerende billedstabilisering. Høj skudtakt og rigtig god fokuspræcision. Nyttig drejelig touch-skærm til video. Solid, vejrbestandig kvalitet.
  • Mangler følgefokus på video-optagelse. Lille buffer ved 15 fps raw-serier. Leveres uden oplader. Hovedtelefoner kun med adapter.

Fujifilm er blandt dem, der er lykkedes med at opbygge et nyt kamerasystem fra bunden. Deres X-serie fremstår som et vellykket kompromis mellem full-frame systemkameraer og det mindre Micro Four Thirds-system.

Kameraer med billedsensor i APS-C-format kræver ikke så store objektiver som full-frame-kameraer, og det giver kamerakombinationer, der ikke står tilbage for full-frame og samtidig er lettere og mere kompakte.

X-serien af systemkameraer har været med et stykke tid nu, og udvalget af objektiver og tilbehør er vokset hele tiden. Gennembruddet med X-T1 gjorde hurtigt Fujifilm til en hård konkurrent til de etablerede producenters spejlreflekskameraer.

Den virkelig store opgradering kom på Fujifilm X-T3. Som fik ny billedsensor, højere skudtakt, bedre autofokus og, ikke at forglemme, 4K-video og en bedre søger. Det nye XT-4 har samme billedsensor og billedkvalitet, men har indbygget billedstabilisering, drejelig touch-skærm, forbedret autofokus og højere skudtakt – og er endelig fuldendt.

Fuji XT4 topp scaled 1
Genkendelige kontroller for Fuji-fotografer. (Foto: Lasse Svendsen)

Kameraet, der er henvendt til avancerede fotografer, er på visse områder en krydsning mellem X-T3 og det mere video-orienterede X-H1. Som var det eneste i X-serien med billedstabilisering før X-T4.

Annonce

For dem, der har et af ​​hver, kan et skifte til X-T4 være en praktisk opgradering, mens X-T3-ejere, der overvejende tager stillbilleder, strengt taget ikke behøver at tænke på at opgradere endnu.

Men for de mange, der har lurepasset et stykke tid, er Fuji-kameraet måske lige det, de har ventet på. Kameraet, der har stærke konkurrenter som bl.a. Sony a6600 og full-frame-kameraet Nikon Z6, er det hidtil mest komplette systemkamera i APS-C-klassen.

Og det bedste, vi har testet i denne klasse.

Fuji XT4 cards scaled 1
To SD-kortpladser til UHS-II-format. (Foto: Lasse Svendsen)

Integreret billedstabilisering

Den store nyhed er den indbyggede billedstabilisering. Som giver op til 6,5 eksponeringstrins kompensation på broderparten af ​​Fujinon-objektiver, ca. fem trin på de resterende, og som både fungerer på stillbilleder og video-optagelse.

Men lad os starte med de vigtigste funktioner i X-T4:

  • Samme 26 Mp X-Trans CMOS billedsensor som X-T3
  • Forbedret autofokus
  • 425 fokuspunkter med ansigts- og øjenfokus
  • Ny mekanisk lukker testet til 300.000 eksponeringer
  • 4K UHD/DCI 60 fps 10 bit 4:2:0 video, 200/400 Mbit/s, F-Log
  • 6,5 trins intern billedstabilisering
  • Op til 20 fps skudtakt, 38 jpeg-, 17 raw-billeder
  • Drejelig og vipbar touch-skærm
  • Joystick-knap bagpå
  • To SD-kortpladser
  • Forbedret batteritid, 500 eksponeringer
  • Vejrbestandigt kamerahus
  • ISO 80-51.200

 

Fuji XT4 rear scaled 1
Touch-skærmen er lidt skarpere på X-T4. (Foto: Lasse Svendsen)

Video

De fleste af videofunktionerne er overført fra X-T3. Man kan optage 4K-video i DCI- eller UHD-opløsning i H.265-format med 30, 25 eller 24 fps og op til 400 Mbit/s i All-Intra. Eller 60 eller 50 fps med op til 200 Mbit/s i Long GOP. Der er også understøttelse af F-Log live på skærmen ved 10 bit optagelse med 4:2:0 i H.265 – 8 bit i H.264 – og kameraet understøtter ukomprimeret 4K fra HDMI op til 10 bit 4:2:2

Desuden er det muligt at lave ordentlig slowmotion i 1080p HD med op til 240 fps. Optagelser er begrænset til 30 minutter ad gangen eller 20 minutter på de to højeste frame-frekvenser.

Billedstabiliseringen kan også kombineres med digital stabilisering, hvis man har brug for mere hjælp. Men så beskæres udsnittet med en faktor på 1,29x. Der er også en boost-mode, der gør billedstabiliseringen mere aktiv.

Kameraet kan optage PCM-lyd i stereo og har mikrofonindgang – der også kan bruges som line-indgang til en afspiller – men ikke hovedtelefonudgang. Der medfølger dog en USB-til-minijack-adapter, så man kan bruge hovedtelefoner som monitor under optagelser.

Da kameraet har to kortpladser, kan man vælge at bruge et af kortene som backup til optagelser. Men med samme opløsning og format på dem begge.

Fuji XT4 ports scaled 1
HDMI, USB med opladning samt mikrofonindgang, men hovedtelefoner kræver adapter. (Foto: Lasse Svendsen)

Autofokus

For hver ny generation har Fujifilms ingeniører forbedret kameraernes autofokus. På X-T4 finder vi den samme hybride AF som på X-T3 med en respons helt ned til 0,02 sekunder, men Fuji har forsøgt at forbedre følgefokus og er efter vores mening lykkedes godt med det.

Her benyttes farveinformation til at hjælpe autofokus med at holde fast i bevægelige motiver. Bemærk, at denne funktion ikke kan bruges til video-optagelse, men den fungerer godt til billedserier. Serieoptagelse er øget til 15 fps med den nye – lidt mere støjsvage – mekaniske lukker, som Fuji har testet til 300.000 eksponeringer.

Med elektronisk lukker øges skudtakten til 20 fps, men bemærk, at bufferen stopper efter kort tid, hvis man skyder raw-filer med høj skudtakt.

Ansigts- og øjenfokus er markant forbedret, og i de fleste tilfælde er præcisionen på niveau med autofokus på Sony a7R IV. Som er ledende på netop det område.

Fuji XT4 screen scaled 1
Q-menuen kan både bruges til stillbilleder og video. (Foto: Lasse Svendsen)

Brugervenlighed

Det meste på kamerahuset er identisk med X-T3. Nogle knapper har skiftet plads, og skift mellem stillbilleder og video har erstattet knappen til lysmåling under lukkertidshjulet. Joystick-knappen er bevaret, men øjenmuslingen af gummi er blevet større, og X-T4 har fået en drejelig – ikke kun vipbar – touch-skærm. Hvilket gør kameraet endnu bedre egnet til håndholdt video.

Håndgrebet, som vi kritiserede på X-T3, er blevet større og bedre, dog ikke lige så godt som på X-H1. Kameraet har også fået to kortpladser til SD-kort, der understøtter UHS-II. Det kan bruge vertikalgreb, der udvider batterikapaciteten yderligere fra de specificerede 500 billeder.

Den fine OLED-søger er ikke ændret, men touch-skærmen har fået højere opløsning. Kameraet har næsten uendelige muligheder for at tilpasse funktionerne efter behov, og de overskuelige indstillingshjul gør i grunden skærmen overflødig det meste af tiden. Undtagen ved Live View, selvfølgelig.

Fuji XT4 AF switch scaled 1
Fokusknappen er placeret foran. (Foto: Lasse Svendsen)

Billedkvalitet

Som sædvanlig er det meget tilfredsstillende at arbejde med et Fuji-kamera. Der er gjort meget for at højne brugeroplevelsen, og det meste er gjort så intuitivt og overskueligt for fotografen som muligt.

Det kommer heller ikke som nogen overraskelse, at billedkvaliteten i praksis er den samme som på X-T3. Der var heller ikke så meget at forbedre. Fuji er kendt for deres raffinerede jpeg-processering, og kameraet skuffer heller ikke her.

Ser man på kontrast, farvetoner og graderinger, er det simpelthen fornemt gengivet. Billedsensoren – der har et asymmetrisk X-Trans farvefilter i stedet for det klassiske Bayer-filter – giver en detaljeskarphed, der på mange måder overgår forventningerne. Sammen med en Fujinon 90 mm f/2.0 var det muligt at få en detaljeskarphed på f.eks. øjenvipper, som man normalt forbinder med sensorer med meget højere opløsning.

Der er heller ikke meget billedstøj ved høje ISO-værdier, og man kan fotografere i svagt lys op til ISO 6400, før farve- og kornstøj bliver et synligt problem.

Fujifilm har nogle af de mest anvendelige filtereffekter, og X-T4 har filmsimuleringer som Velvia, Eterna, Provia, Astia, Acros, Classic Negative, Classic Chrome og valg mellem Eterna Cinema og Eterna Bleach Bypass. Sidstnævnte øger kontrasten på Eterna-filteret og dæmper farvemætningen lidt.

Fotografen kan også selv justere tonekurven, også når filmsimuleringer er valgt.

Fuji XT4 mode scaled 1
Hurtig adgang til serieoptagelse, bracketing, HDR m.m. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Fujifilm X-T4 er så gennemført og komplet, at det er svært at se, hvad der kan forbedres. Bortset fra at vi savner følgefokus på video-optagelse. Men resten, såsom billedkvalitet, brugervenlighed og ikke mindst anvendelighed, er forfinet til perfektion.

X-T4 er et fremragende allround-kamera til folk, der lige så ofte skyder video som stillbilleder. Det har måske nok en lidt mindre billedsensor, men det kan give full-frame-kameraer, der koster det dobbelte, kamp til stregen om kunderne.

Fuji XT4 1 scaled 1
Fujifilm X-T4 er det bedste kamera i ASP-C-klassen. (Foto: Lasse Svendsen)
Karakter
Fujifilm X-T4
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv