: Fujifilm X70

Et kompakt, diskret og stiligt kamera står på manges ønskeliste, hvilket populariteten af kameraer som Sony RX100 IV og Fujifilm X100T er et bevis på. De er ikke billige, men til gengæld langt bedre end et billigt kompaktkamera.

Sådanne kameraer kaldes ofte entusiast- eller professionelle kompakter, fordi de har billedkvalitet på linje med spejlreflekskameraer, og mange af dem er avancerede nok til, at professionelle kan styre alt selv og få den filkvalitet, de har brug for.

Det nævnte Fujifilm X100T er en af vores favoritter blandt disse kompaktkameraer. Det har klaret det kunststykke at holde samme pris fra lancering til end-of-life – når kameraet går ud af produktion.

Årsagen er, at det er virkelig behageligt at fotografere med og giver meget høj billedkvalitet. Prisen på omkring 9.500 kroner lader ikke til at have skræmt folk væk, for det er stadig udsolgt.

Men der vil altid være et marked for billigere kameraer. Derfor laver flere kameraproducenter billigere versioner med mindre udstyr og mere simple specifikationer. Noget, som i det aktuelle tilfælde kan lede til jubelscener blandt entusiasterne. For her har vir et lille, uforskammet stiligt og kompetent kompaktkamera af samme støbning som X100T. Bare endnu mindre og – ikke mindst – billigere.

Med en startpris på under 6.000 kroner er Fujifilm X70 næsten 4.000 kroner billigere. Så går man ganske vist glip af den dejlige hybridsøger – både optisk og elektronisk – som sidder i det større kamera, men får til gengæld en 180 graders vipbar touch-skærm med skærmudløser.

 

Tekniske ligheder og forskelle

Kameraet anvender samme type billedsensor som X100T: En 16,3 megapixel X-Trans CMOS-sensor i APS-format, som uden lavpasfilter giver en ekstrem detaljeopløsning, og som har fotosensorerne fordelt i et mere tilfældigt mønster. Dermed undgår man moiré-artefakter, der er almindelige med de RGB-sensorer, som andre kameraer har.

X70 er langt hen ad vejen en tro kopi af X100T – med samme formfaktor, lukkertidshjul og eksponeringskompensation på toppen af kameraet. På objektivet sidder en blændering med tredjedelstrin og en fokusring, og man kan styre lukkertid og blænde på den klassiske, analoge måde.

Et hurtigt vip med Auto-knappen ved siden af lukkertidshjulet overstyrer manuelt valg af lukkertid, blænde og fokusindstillinger. Hvis man har brug for hurtig tilbagevenden til eksponeringsautomatik med autofokus, er det en praktisk funktion, som vi også har set på systemkameraet Fujifilm X-T10. Og det øger faktisk brugervenligheden, for så kan man overlade kameraet til andre uden erfaring, hvis man f.eks. vil have et billede af sig selv og ikke har lange nok arme.

Kameraet har ikke 4K-video, kun 1080p HD, men det er heller ikke noget rendyrket videokamera.

Den store nyhed på X70 er det nye vidvinkelobjektiv på 28 mm med f/2.8 som største blændeåbning. Det giver en betydelig bredere billedvinkel end det 35 mm objektiv, der sidder på X100T, men giver også nogle udfordringer med vignettering, skarphed og fortegning. Som vi straks skal vende tilbage til.

 

Mange indstillingsmuligheder

Den vipbare touch-skærm giver mulighed for at fotografere i ubemærket stilhed. Gadefotografer kan vippe skærmen 90 grader og aktivere den elektroniske lukker – ned til 1/32.000 sekund – og bare prikke på skærmen for at fokusere og tage billedet.

Skærmen kan også vippes nedad, hvilket er praktisk, hvis man skal holde kameraet over hovedet eller gerne vil fotografere noget på jorden uden at få sine sko med på billedet. Stræk armene ud og vip skærmen imod dig – eller vend det den anden vej for at få fede billeder fra frøperspektiv.

Kameraet har den samme Q-knap på bagsiden som de fleste af Fujis X-kameraer, og den giver adgang til de vigtigste indstillinger: Valg af dynamikområde, skarphedsjustering, farvemætning, filmsimulation, billedkvalitet, fokus og meget andet. Her er også en filtereffekt kaldet Classic Chrome, som giver billederne et 70’er-agtigt præg med dæmpede toner og dybere farver.

Sort-hvid-indstillinger er der flere af, men ikke Acros, som debuterede på X-Pro2. Den giver et helt andet udtryk på billederne, som vi gerne havde set, at også X70 havde.

 

Lynhurtig autofokus

Kameraet har otte programmérbare funktionsknapper, og valgene på knapperne kan ændres ved at holde den pågældende knap inde i tre sekunder.

Øverst til højre over det gummierede felt på bagsiden sidder en vertikalt indfældet drejeknap, der kan bruges til at bladre i skærmmenuerne med, men også til at ændre størrelse på fokusrammen, som bestemmer antallet af fokuspunkter, der skal være aktive. Fokusrammen kan derefter flyttes med firevejsknapperne nedenunder.

Autofokus har vi set før. Det er Fujis nye 49 punkts hybride fokuseringssystem med i alt 77 fokuspunkter i Wide-indstilling. F.eks. når følgefokus er aktiveret. Derfor er der ingen grund til at blive overrasket, når kameraet fokuserer lynhurtigt – ned til 0,06 sekund, siger Fuji, og det har vi ingen grund til at betvivle.

Kameraet klarer fint at holde fokus på motiver, der bevæger sig hurtigt, og med en skudtakt på op til 8 fps og lukkertider ned til 1/32.000 sekund med den elektroniske lukker vil de fleste kunne få skarpe billeder.

 

Genkendelig billedkvalitet

Med samme billedsensor som i X100T holder filkvaliteten fra kameraet ikke uventet et højt niveau. Derfor er detaljeopløsningen fra den usædvanlige 16 megapixel billedsensor næsten identisk med X100T, og farvegengivelsen har mere jævne toner og dybere mætning, end man vil se fra de allerfleste sammenlignelige kompaktkameraer.

Hvis man kigger på billeder taget ved høj ISO – typisk over ISO 3200 – er mængden af korn- og farvestøj ikke påfaldende. Man kan sagtens bruge op til ISO 6400 uden at se meget til skæmmende billedstøj, men – som sædvanlig for X-Trans-chippen – heller ikke højere i råformat. Hvis man har brug for mere end ISO 6400, f.eks. de maksimale ISO 51.200, skal billederne gemmes i jpeg-format. Vi vil mene, at grænsen for brugbare billeder går ved ISO 12.800. Men det er også mere end rigeligt for de fleste.

Billeddynamikken ser ud til at være ligesom i vores øvrige tests af samme billedsensor og ligger omkring 13 eksponeringstrin, hvilket næsten er på niveau med dyrere spejlreflekskameraer, der kan klare op til 14 trins dynamik.

Det er glimrende for et kamera med “kun” 16 megapixel, men spændingen knytter sig også mere til det nye 28 mm vidvinkelobjektiv. Så bred vidvinkel begrænser brugsområdet en del, og man er nødt til at tænke sig lidt mere om, når man komponerer sine billeder. Især med mennesker, f.eks. portrætter tæt på, kan det være en udfordring. Det er den optiske kvalitet dog ikke.

Det slanke objektiv med kun syv elementer – heraf to asfæriske – og ni blændelameller er lidt følsomt over for strølys uden solblænde (som er ekstraudstyr), og man kan se vignettering på de største blænder. Det lystab, man får, er heldigvis ikke generende, og det er let at kompensere for, hvis man ønsker det.

Fortegningen er moderat tøndeformet, men heller ikke den er særlig påfaldende. På blænde f/2.8 er skarpheden god i centrum, og den bliver synligt bedre på blænde f/4.0, hvor vignetteringen også forsvinder, og man kan se, at hjørneskarpheden er bedre.

Fujinon-objektivet er forbavsende godt korrigeret, for størstedelen af billedfladen er skarp på f/2.8, og det hele er skarpt fra f/5.6, ligesom der ikke er meget diffraktion og astigmatisme at spore. Kromatisk aberration er også godt under kontrol, hvilket viser, at Fuji bedre end de fleste ved, hvordan samspillet mellem optik og billedsensor skal fungere.

Fuji-folkene har i øvrigt tilføjet en digital telekonverter, der giver 35 og 50 mm brændvidde, hvis man har brug for lidt smallere billedvinkel. Men så reduceres opløsningen også tilsvarende.

 

Konklusion

Fujifilm X70 er et herligt kamera at have med i jakkelommen. Det er hurtigt og nemt i brug, og byder på upåklagelig billedkvalitet fra det velkonstruerede vidvinkelobjektiv og den velkendte – men stadig gode – X-Trans billedsensor. Det er fint til gadefotografering, rejsebilleder, dokumentar, landskaber og allround-fotografering, hvor man ikke hæmmes nævneværdigt af en fast brændvidde på 28 mm.

En søger ville utvivlsomt have gjort kameraet bedre, men også dyrere, og så kan man jo vælge X100T i stedet. Begrænsningerne vil imidlertid ikke hæmme flertallet, som med X70 får et fuldværdigt professionelt kamera i lommeformat.