Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fujifilm XF 16 mm F2.8 R WR

Superkompakt vidvinkel

Denne fikse vidvinkel er latterligt lille – og latterligt god.

Skrevet af / 25/07/2019 - 14:27
Fujifilm XF 16 mm F2.8 R WR
Lasse Svendsen

Med fare for at gentage mig selv er jeg nødt til at sige, at Fujifilm har lavet endnu et strålende objektiv. Og dyrt er det heller ikke.

Den kompakte 16 mm vidvinkel vejer kun 155 gram og er det perfekte valg for dem, der leder efter en skarp 24 mm vidvinkel. Som er den effektive brændvidde på Fujifilms kameraer med APS-C billedsensor.

Objektivet er faktisk vejrbeskyttet og har både fokus- og blændering. Det er fremragende til landskaber, også i dårligt vejr, og til rejser, fordi det er så lille og let.

Den effektive brændvidde på 24 mm passer fint til bylandskaber og gadefotografering, og med f/2.8 som største blænde fungerer det også godt i svagt lys. Nærgrænsen er kun 17 cm, så det duer fint som – moderat – makro-objektiv med 0,13x forstørrelse.

Foto: Lasse Svendsen

I stram line

Hurtigt er det også. Objektivet har intern fokusering, og autofokus er hurtig og lydsvag. Der er trods alt heller ikke meget, der skal flyttes indeni, men alligevel. Konstruktionen består af ti elementer i otte grupper og er udstyret med ni afrundede blændelameller.

Den lille 16-millimeter er ikke helt så skarp som den meget dyrere XF 16 mm F1.4, men forskellen er minimal. Der er lidt fald i hjørneskarpheden på f/2.8 og f/4.0, men derfra op til f/16, hvor diffraktionen sætter ind, er objektivet knivskarpt. Mellem f/5.6 og f/11 bliver billederne tindrende skarpe.

Så korte brændvidder betyder ofte vignettering (lystab i hjørnerne) og fortegning, men her er der god kontrol over begge dele. Vignetteringen er så moderat, at det ikke er noget at bekymre sig om. Mens fortegningen er chokerende lav for en 16-millimeter og nærmest ikke synlig, medmindre man går meget tæt på motivet.

Der er også god kontrol over strølys og kromatisk aberration, så hvad mere kan man forlange til prisen?

Konklusion

Fujifilms overkommelige 16 mm vidvinkel er et fortræffeligt objektiv, der er så godt, at man næsten misunder Fuji-brugerne. For det føjer sig til rækken af strålende og billige objektiver, som desværre kun passer til Fujis X-T-kameraer, såsom X-T30 – det kamera, vi testede objektivet med.

Lysstyrken er måske ikke noget at skrive hjem om, men den optiske ydelse er afgjort alle pengene værd. Og desuden er det lille, let og vejrbeskyttet.

Karakter
Fujifilm XF 16 mm F2.8 R WR

Lyd & Billede mener

Lille, let og billig med upåklagelig skarphed og minimal fortegning. Vejrbeskyttet. Intet væsentligt til prisen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top