TEST: Fujifilm XF 50 mm F1.0 R WR

Prisen taler for sig selv. Det er en udfordring at designe et objektiv med ekstrem lysstyrke. Selv en 50 mm kan hurtigt løbe op i pris, hvis man ikke vil tage til takke med f/1.4, men have en endnu større lysåbning.

Så kan man støde på en heftig prisseddel, som på Leicas Noctilux-M 50 mm f/0.95 ASPH, hvor prisen er hele 83.300 kroner. Det siger sig selv, at sådan et objektiv er for de særligt interesserede, men guderne skal vide, at det er et fantastisk objektiv. Hvilket afspejles i en lige så eksorbitant pris.

Helt så dyrt er Fujifilms XF 50 mm f/1.0 ikke. Selv om det ganske vist er dobbelt så dyrt som deres XF 56 mm F1.2, er det langt op til de priser, som Leica kræver for deres mest lysstærke objektiver.

Den nye 50 mm fra Fujifilm er det tredje i rækken af Fujinon-objektiver til X-serien. Ovennævnte 56 mm F1.2 er det ene, og det superbillige og fremragende XF 50 mm F2.0 det andet.

Med en lysstyrke på f/1.0 får man et ekstra blændetrin at lege med, men der følger også nogle udfordringer med. Den optiske konstruktion er langt mere kompleks end på en 50 mm f/2.0 til en tredjedel af prisen, fordi der er meget mere, der skal korrigeres, og vægten alene indikerer tydeligt, at der er meget mere glas i den mest lysstærke version. 845 mod 200 gram.

Massiv 50 mm

Fujinon XF 50 mm F1.0 svarer til en 75 mm i 35-fuldformat, og så er det jo nærliggende at tro, at det er perfekt til portrætter. Hvilket også er tilfældet, men det kan også bruges til video og meget andet.

De 12 linse-elementer indeni og den konstruktion, der skal til for at korrigere objektivet bedst muligt, gør det både stort og tungt. XF 50 mm F1.0 balancerer bedre på Fujis større kameraer, såsom X-T-serien og X-H1, og gør kameraer som X-E4 og X-T30 meget fronttunge.

Konstruktionen er vejrbestandig og bundsolid, og der medfølger en stor modlysblænde. Blænderingen har tredjedels klikstop, men burde have haft en knap til at slå dem fra, ligesom Sony har, så man kunne bruge blænderingen uden lyd på video-optagelser.

Den opgivne nærgrænse på 70 cm er helt fin, hvis man tænker på XF 50 mm F1.0 som en 75 mm tele og ikke et makro-objektiv. Men hvis man retter opmærksomheden mod den optiske ydelse, er der så meget desto mere at skrive hjem om.

Autofokus

Men først autofokus. Der er en del glas, der skal flyttes indeni, så autofokus er ikke så hurtig, og følgefokus er ikke objektivets største styrke. Den mindre 50 mm f/2.0 er hurtigere, men den store 50 mm er overraskende god til at fokusere i svagt lys.

Hvis man er vant til den ældre 56 mm f/1.2, vil det nyere objektiv nok opleves som mere end hurtigt nok til at fokusere.

Skarphed

For de fleste fotografer, der er i målgruppen for et så lysstærkt objektiv, er det første spørgsmål, hvordan ydelsen er på fuld blænde. Svaret er utrolig god. Men som på alle objektiver med så ekstrem lysstyrke er skarpheden ikke allerbedst på fuld blændeåbning. Den er dog væsentlig bedre end frygtet, og i centrum er den faktisk rigtig god, mens den ikke overraskende falder mod hjørnerne.

Vignettering

Dér kan man også se vignettering, hvilket heller ikke er uventet, men også her er objektivet bedre end forventet. På blænde f/2.0 er vignetteringen næsten væk, og skarpheden i hjørnerne er synligt bedre. Det bliver endnu bedre på mindre blænder (altså større tal), og fra f/4.0 er objektivet fantastisk skarpt helt ud i kanterne. Det fortsætter til f/11, og på f/16 er det kun diffraktion, der – omend moderat – dæmper skarpheden.

Objektivet er ikke særlig følsomt over for strølys, især ikke når modlysblænden er på, og man kan trygt vælge den vinkel, man vil, udendørs i sollys uden at bekymre sig.

Kromatisk aberration

Det, man kan lægge mærke til, omend i moderate mængder, er coma, der forvrænger lyspunkter som gadelygter og stjerner, samt kromatisk aberration.

Coma er stort set kun synligt i kanterne af på fuld blænde, så astrofotografer gør klogt i at blænde ned til f/2.0. Det gælder også, hvis man ikke gider fjerne kromatisk aberration i efterbehandlingen. Grønne og lilla omrids kan ses fra f/1.0 til f/2.0, men er i praksis ikke synlige fra f/2.8.

Bokeh

Den eftertragtede bokeh-effekt er simpelthen fornem. Man kan virkelig udnytte lysstyrken her, og bortset fra antydninger af ringe i defokuserede områder på billeder taget i svagt lys er bokeh-effekten blød som varm honning og lige så tiltalende. Man kan virkelig snævre dybdeskarpheden ind her og skabe effekter i billederne, der er svære at få lige så gode på en 50 mm f/2.0.

Konklusion

Fujifilms lysstærke XF 50 mm er overraskende skarpt på fuld blænde for et objektiv med f/1.0. Det er ikke fejlfrit på fuld blændeåbning, men det havde vi heller ikke forventet, og man skal ikke dreje blænderingen mange klik, før de få problemer, der er der, ikke længere er synlige.

For dem, der kan se værdien i et så lysstærkt objektivt, er det en lille pris at betale for så ekstrem lysstyrke.

Den samlede optiske ydelse er fantastisk, men størrelsen og prisen kan være afskrækkende. I hvert fald for Fuji-fotografer, der allerede har en XF 56 mm f/1.2, som stadig er et fantastisk objektiv.