TEST: Fujifilm XF 500mm f5.6 R LM OIS WR

Hvis det er sandt, at efterspørgslen efter lange teleobjektiver kun stiger, er det ikke underligt, at Fuji-film lancerer et 500 mm teleobjektiv. Det er en brændvidde, som de ikke har haft i deres katalog, og fotografer, der leder efter udstyr til f.eks. fuglefotografering, har været nødt til at finde det hos andre producenter. Det tætteste, Fujifilm er kommet, er en dyr og tung 200 mm f2 og for nylig en 150-600 mm zoom. Med lysstyrke f5,6 til f8.

Som du kan se, er der et hul her, som i høj grad udfyldes af XF 500mm f5.6 R LM OIS WR. Brænd-vidden svarer til 762 mm på et full-frame kamera, og det er mere end nok til at tage billeder af fugle. Eller andre vilde dyr.

Hvis du har brug for endnu mere rækkevidde, kan du tilføje en 2x telekonverter og fordoble brænd-vidden. Og lysstyrken. Noget, der giver nogle udfordringer, som godt lys og et stativ stort set vil løse. Men du vil stadig ende med lav lysstyrke, og reduceret lystransmission vil også give udfordringer for objektivets fokuspræcision.

Normalt betyder et 500/5,6 et stort og tungt objektiv, men Fuji-objektivet vejer kun 1,33 kg og er 25 cm langt. Plus en modlysblænde.

Fujifilm XF 500mm f5.6 er lavet til Fujis kameraer med 40 Mp billedsensor, X-H2, X-T50 og X-T5, og objektivet skulle også kunne klare videooptagelse i høj opløsning i 8K.

På en Fujifilm X-H2 ligger objektivet godt i hånden, og vægten er ikke over to kilo. En aftagelig stativfatning med integreret Arca Swiss-plade kan fungere som bærehåndtag, når objektivet skal flyttes. Det har en blændering, en fokusring og programmerbare knapper. På siden har det også kontakter til fokustilstand, billedstabilisering og begrænsning af fokusområdet fra 5 meter.

Der er også remfæste på objektivet, som er vejrforseglet og tager 95 mm filtre foran et linseelement, der er belagt med Fujis Super EBC-belægning. Modlysblænden har en praktisk luge på siden til dem, der skal have fat i et ND- eller polarisationsfilter.

Den integrerede optiske billedstabilisator dækker 5,5 eksponeringstrin, og fokusgruppen styres af lineære motorer.

Fokuspræcision

Der er meget glas her. 21 linseelementer er fordelt på 14 grupper, herunder Super ED- og ED-glas, som giver en konstant høj skarphed ved alle blændeåbninger.

Det er i sig selv ikke meget værd, hvis man ikke kan holde objektivet stille, når man trykker på udlø-seren. Hvis du fotograferer håndholdt, er billedstabilisatoren vigtig for skarpheden, men det er en stor udfordring at panorere med så snæver en brændvidde. Synsvinklen er så snæver, at fuglen hur-tigt forsvinder ud af søgeren, når man panorerer. Kameraet skal være indstillet til følgefokus, og man skal vælge fugl i fokusmenuen. Jeg anbefaler at vælge et bredt synsfelt og helst maksimal sporings-følsomhed i menuen.

Men det er ikke altid, at man har brug for følgefokus og maksimal optagehastighed. I så fald skal du sætte kameraet på et stativ og vælge enten manuel fokus eller enkeltfokus. Så er det bare at knipse løs.

Det viste sig hurtigt, at autofokus er hurtig og præcis, det er kun følgefokus, der er en udfordring. Fuji hævder en fokusrespons på kun 0,33 sekunder – målt med fasedetekterende autofokus på en X-T4 i high performance-tilstand. På en X-H2 med den nyeste firmware (5.10) låste objektivet fokus med det samme. Den lange brændvidde var sjældent et problem, da billedstabilisatoren holdt motivet stabilt i søgeren.

Og selv i søgeren var det muligt at se, at det resulterede i skarpe billeder.

Optisk skarphed

Der er ingen tvivl om, at Fuji er lykkedes med Fujifilm XF 500mm. Den optiske ydeevne er fremra-gende for et så ekstremt teleobjektiv med konsekvent skarphed, minimal forvrængning og intet syn-ligt tab af lys i hjørnerne – vignettering. Skarpheden er god allerede ved blænde 5,6 og endda op til f16. Men forskellen er marginal, og heldigvis er objektivet ikke følsomt over for spøgelsesbilleder eller strejflys.

500 mm kan næppe kaldes et portrætobjektiv, men det kan faktisk bruges til makrobilleder. I hvert fald til en vis grad. Nærgrænseområdet på næsten tre meter er en markant begrænsning, men med 500 mm (762 mm) til rådighed kan du komme tæt på fugle. Men også blomster og planter i den nære og fjerne natur.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville vælge 500 til sport. Synsvinklen er for snæver til de fleste sports-grene, og lysstyrken begrænser klart indendørs sportsfotografering, men til dyreliv og natur er det perfekt.

Konklusion

Fujifilm XF 500mm f5.6 er ikke kun et ekstremt teleobjektiv, det er også den eneste tilgængelige mu-lighed over 200mm i Fujifilms kataloger. Hvis man ser bort fra telezooms som XF 150-600mm og 100-400mm. Det kompakte XF 200mm f2.0 er et bedre valg til sport, især indendørs, og et XF 300mm f2.8 ville være et velkomment kompromis mellem det noget korte 200 og det ekstreme 500. Hvilket dækker det samme område som en 305 mm og en 762 mm telefoto til fuldformat. En 300 mm midt imellem dem ville dække 457 mm. Men tilbage til Fujifilm XF 500mm f5.6. Som telefoto, primært for Fuji-fotografer, der har savnet et objektiv, der egner sig til fuglefotografering, er det tæt på per-fekt.