annonse
annonse
annonse

Test: Hasselblad X1D

Billedkvalitet i en klasse for sig

Hasselblad stiller nærmest op i deres helt egen klasse med dette spejlløse mellemformatkamera.

Plus
Klasseledende billedkvalitet, tiltalende design, kompakt og praktisk med touch-skærm og stor søger.
Minus
Træg autofokus, lav skudtakt, kun HD-video og elendig batterilevetid.

Engang for længe siden var alle kameraer store, tunge og uhåndterlige. De glasplader, de anvendte, fyldte meget, de var skrøbelige og blev senere erstattet af den langt mere praktiske emulsionsfilm.

Film kom efterhånden i forskellige størrelser. Kodak brugte 127-rullefilm i deres bokskameraer; Leitz, der senere blev til Leica, valgte den smallere 135-film, også kendt som småbilledformat; og den bredere 120-film blev udbredt som mellemformatfilm.

Det brede 120-format havde imidlertid en ulempe: Kameraerne blev meget store. Ikke så enorme som de kameraer, Ansel Adams brugte, med store ark bladfilm; de var fuldt ud håndtérbare til studiefotografering og efterhånden pressebrug.

120-filmen blev hurtigt populær. Den kunne bruges i mange forskellige formater – fra 6 x 4,5 cm til 6 x 24 cm (!) – og fandtes på større 220-ruller, når der var brug for flere eksponering pr. filmrulle.

I Sverige havde Hasselblad eksisteret som et handelsfirma fjernt fra udviklingen af film, kamera og optik. Men et møde med Kodaks grundlægger, George Eastman, førte til, at Hasselblad blev Sveriges første distributør af Kodak-produkter.

Efter Anden Verdenskrig havde Victor Hasselblad allerede overtaget virksomheden og startet udviklingen af et kamera. De første kameraer blev lavet på bestilling fra det svenske luftvåben, senere kom civile udgaver, og i 1957 kom 500C, som skulle sætte virksomheden på det fotografiske landkort.

Annonse: Artikkelen fortsetter nedenfor
(Foto: Lasse Svendsen)

6 x 6

500C-kameraet var meget kompakt af mellemformat at være og anvendte objektiver udviklet af Carl Zeiss til mellemformat med centrallukker. Tallet 500 afslørede den korteste lukkertid, og C indikerede centrallukker.

500C og de efterfølgende udgaver i 500-, 2000- og senere 200-serien anvendte hovedsagelig filmbagstykker til kvadratiske 6 x 6 cm billeder, som Hasselblad efterhånden blev synonym med. Der fandtes bagstykker med andre formater, men hvis man kiggede ned i skaktsøgeren på et 500C, så man en kvadratisk matskive med spejlvendt billede.

X1D

Hasselblad blev legendarisk for deres enestående kvalitet og holdbarhed, og NASA valgte Hasselblad som partner, da de skulle bruge kameraer, som kunne tages med på rumrejser. Flere af dem blev efterladt på månen efter Apollo-missionerne for at spare vægt på hjemrejsen.

Den digitale tidsalder indhentede også Hasselblad, der lancerede det analoge og digitale mellemformatkamera H1 i 2002. Kameraet kunne både bruge analoge og digitale bagstykker i 6 x 4,5 cm format.

H-serien var store, komplekse studiekameraer med langsomme digitale bagstykker med en for den tid ekstrem opløsning. Imacon leverede et bagstykke med 22 megapixel, et svimlende tal dengang.

H-serien findes stadig, men for knap to år siden kom det langt mere håndtérbare og transportable X1D. Sammenlignet med Hasselblad H6D er det et lille kamera, men ikke desto mindre med mellemformat billedsensor. Nemlig den ikke ukendte 44 x 33 mm store CMOS-billedsensor med 51 megapixel, som vi kender fra Pentax 645Z og Fujifilm GFX50S.

Det er den bedste, vi har testet til dato, og billedkvaliteten fra de tre kameraer vil for alle praktiske formål være identisk. Forskellene har kun akademisk betydning, men det kan man ikke sige om de andre egenskaber.

Programhjulet kan sænkes ned i kameraet, så man ikke kommer til at ramme det. (Foto: Lasse Svendsen)

Kompakt, let og langsomt

De tre kameraer er meget forskellige på andre områder. Pentax har det mest traditionelle design og er det største af de tre kameraer. Fuji-kameraet er meget mindre og har aftagelig søger, vipbar touch-skærm og et væld af knapper, hjul og kontroller.

Hasselblad X1D er det mindste og letteste af de tre. Det ser ud som et spejlløst systemkamera af moderat størrelse. Vægten er godt 700 gram – plus objektiv, som der indtil videre findes fire af: En 30 mm vidvinkel med lysstyrke f/3.5, en 45 mm f/3.5, en 90 mm f/3.2 og en 120 mm makro med f/3.5.

Brændvidderne svarer til henholdsvis 24, 35, 71 og 95 mm i full-frame-format.

Hasselblad-kameraets lysfølsomhed stopper ved ISO 25.600, lukkeren ved 1/2000 sekund, og skudtakten er beskedne 2,3 fps. Men det har en fremragende elektronisk søger med 2,36 megapixel opløsning, en 3 tommers touch-skærm samt Wi-Fi, USB 3.0 og to SD-kortpladser. Det har også tilslutning til mikrofon og hovedtelefoner, og understøtter almindelig 1080p HD video-optagelse.

Den relativt kompakt størrelse, et stort gummieret håndgreb og generelt gennemtænkt ergonomi gør kameraet let håndtérbart og nemt i brug. Det kan holdes i én hånd, som et spejlreflekskamera.

Symbolerne på skærmen kan arrangeres således, at den kun viser de mest brugte indstillinger. To bank på skærmen forstørrer billedet, når man fokuserer manuelt.

Det har også Live View på skærmen, men ikke med fokusstyring eller udløserfunktion. En joystick-knap havde løst behovet for at kunne flytte fokus, men en knap kan bruges til aktivering af fokuspunkt (35 sensorer), som man så flytter med de to indstillingshjul.

Programhjulet på toppen kan trykkes ned i kamerahuset. Praktisk, men i stående stilling oplevede jeg det som for fladt. Det skal vrides med to fingre, så grebet bliver trangt, og hjulet har en tendens til at dykke, når man drejer på det.

X1D er ikke særlig hurtigt. Det fokuserer langsommere end Fuji-kameraet, og skudtakten er ikke noget at skrive hjem om.

Touch-skærmen er ikke specielt skarp, men man kan selv arrangere indholdet på den. (Foto: Lasse Svendsen)

Billedkvalitet

Men billedkvaliteten er fantastisk. Med de to XCD-objektiver, vi testede kameraet med – 90 mm og 45 mm – fik jeg en rent ud sagt chokerende detaljeskarphed, der slår selv full-frame-kameraer som Sony a7R III og Canon EOS 5DS R. Farvegengivelsen er fornem med pragtfulde hudtoner, og billeddynamikken er – sammen med Fuji GFX50S – den bedste, vi har set.

Omfanget af billedstøj fra den store sensor matcher også Fuji-kameraet, og både ISO 6400 og 12.800 giver fuldt brugbare billedfiler. Det er som regel også muligt at bruge ISO 25.600 uden problemer, og billedfilernes samlede kvaliteter rykker Hasselblad helt op i den øverste top blandt systemkameraer. Uanset format.

Hasselblad leverer kameraet med deres egen software, Phocus, der minder om en krydsning mellem Adobe Lightroom og Capture One Pro. Den er skræddersyet til billedfilerne fra Hasselblad X1D og H-serien, og er faktisk et godt argument for at vælge X1D.

Konklusion

Hasselblad X1D er ikke uden fejl. Kameraet er langsomt, batterilevetiden er svag, og det minimalistiske design giver enkelte ergonomiske udfordringer. Men det har blitz-synkronisering på alle lukkertider, hvilket er perfekt til studiearbejde; kamerahuset er både kompakt og vejrbeskyttet, perfekt til location-fotografering; og billedkvaliteten overgås ikke af andre kameraer på markedet i dag. For mange vil det, trods svaghederne, være grunde nok til at vælge X1D.

Men billedkvaliteten er fantastisk.

<
>
(Foto: Lasse Svendsen)
Engang for længe siden var alle kameraer store, tunge og uhåndterlige. De glasplader, de anvendte, fyldte meget, de var skrøbelige og blev senere erstattet af den langt mere praktiske emulsionsfilm.Film kom efterhånden i forskellige størrelser. Kodak brugte 127-rullefilm i deres bokskameraer; Leitz, der senere blev til Leica, valgte den smallere 135-film, også kendt som småbilledformat; og den bredere 120-film blev udbredt som mellemformatfilm.Det brede 120-format havde imidlertid en ulempe: Kameraerne blev meget store. Ikke så enorme som de kameraer, Ansel Adams brugte, med store ark bladfilm; de var fuldt ud håndtérbare til studiefotografering og efterhånden pressebrug.120-filmen blev hurtigt populær. Den kunne bruges i mange forskellige formater – fra 6 x 4,5 cm til 6 x 24 cm (!) – og fandtes på større 220-ruller, når der var brug for flere eksponering pr. filmrulle.I Sverige havde Hasselblad eksisteret som et handelsfirma fjernt fra udviklingen af film, kamera og optik. Men et møde med Kodaks grundlægger, George Eastman, førte til, at Hasselblad blev Sveriges første distributør af Kodak-produkter.Efter Anden Verdenskrig havde Victor Hasselblad allerede overtaget virksomheden og startet udviklingen af et kamera. De første kameraer blev lavet på bestilling fra det svenske luftvåben, senere kom civile udgaver, og i 1957 kom 500C, som skulle sætte virksomheden på det fotografiske landkort.[caption id="attachment_76899" align="alignnone" width="930"] (Foto: Lasse Svendsen)[/caption]

6 x 6

500C-kameraet var meget kompakt af mellemformat at være og anvendte objektiver udviklet af Carl Zeiss til mellemformat med centrallukker. Tallet 500 afslørede den korteste lukkertid, og C indikerede centrallukker.500C og de efterfølgende udgaver i 500-, 2000- og senere 200-serien anvendte hovedsagelig filmbagstykker til kvadratiske 6 x 6 cm billeder, som Hasselblad efterhånden blev synonym med. Der fandtes bagstykker med andre formater, men hvis man kiggede ned i skaktsøgeren på et 500C, så man en kvadratisk matskive med spejlvendt billede.

X1D

Hasselblad blev legendarisk for deres enestående kvalitet og holdbarhed, og NASA valgte Hasselblad som partner, da de skulle bruge kameraer, som kunne tages med på rumrejser. Flere af dem blev efterladt på månen efter Apollo-missionerne for at spare vægt på hjemrejsen.Den digitale tidsalder indhentede også Hasselblad, der lancerede det analoge og digitale mellemformatkamera H1 i 2002. Kameraet kunne både bruge analoge og digitale bagstykker i 6 x 4,5 cm format.H-serien var store, komplekse studiekameraer med langsomme digitale bagstykker med en for den tid ekstrem opløsning. Imacon leverede et bagstykke med 22 megapixel, et svimlende tal dengang.H-serien findes stadig, men for knap to år siden kom det langt mere håndtérbare og transportable X1D. Sammenlignet med Hasselblad H6D er det et lille kamera, men ikke desto mindre med mellemformat billedsensor. Nemlig den ikke ukendte 44 x 33 mm store CMOS-billedsensor med 51 megapixel, som vi kender fra Pentax 645Z og Fujifilm GFX50S.Det er den bedste, vi har testet til dato, og billedkvaliteten fra de tre kameraer vil for alle praktiske formål være identisk. Forskellene har kun akademisk betydning, men det kan man ikke sige om de andre egenskaber.[caption id="attachment_76894" align="alignnone" width="930"] Programhjulet kan sænkes ned i kameraet, så man ikke kommer til at ramme det. (Foto: Lasse Svendsen)[/caption]

Kompakt, let og langsomt

De tre kameraer er meget forskellige på andre områder. Pentax har det mest traditionelle design og er det største af de tre kameraer. Fuji-kameraet er meget mindre og har aftagelig søger, vipbar touch-skærm og et væld af knapper, hjul og kontroller.Hasselblad X1D er det mindste og letteste af de tre. Det ser ud som et spejlløst systemkamera af moderat størrelse. Vægten er godt 700 gram – plus objektiv, som der indtil videre findes fire af: En 30 mm vidvinkel med lysstyrke f/3.5, en 45 mm f/3.5, en 90 mm f/3.2 og en 120 mm makro med f/3.5.Brændvidderne svarer til henholdsvis 24, 35, 71 og 95 mm i full-frame-format.Hasselblad-kameraets lysfølsomhed stopper ved ISO 25.600, lukkeren ved 1/2000 sekund, og skudtakten er beskedne 2,3 fps. Men det har en fremragende elektronisk søger med 2,36 megapixel opløsning, en 3 tommers touch-skærm samt Wi-Fi, USB 3.0 og to SD-kortpladser. Det har også tilslutning til mikrofon og hovedtelefoner, og understøtter almindelig 1080p HD video-optagelse.Den relativt kompakt størrelse, et stort gummieret håndgreb og generelt gennemtænkt ergonomi gør kameraet let håndtérbart og nemt i brug. Det kan holdes i én hånd, som et spejlreflekskamera.Symbolerne på skærmen kan arrangeres således, at den kun viser de mest brugte indstillinger. To bank på skærmen forstørrer billedet, når man fokuserer manuelt.Det har også Live View på skærmen, men ikke med fokusstyring eller udløserfunktion. En joystick-knap havde løst behovet for at kunne flytte fokus, men en knap kan bruges til aktivering af fokuspunkt (35 sensorer), som man så flytter med de to indstillingshjul.Programhjulet på toppen kan trykkes ned i kamerahuset. Praktisk, men i stående stilling oplevede jeg det som for fladt. Det skal vrides med to fingre, så grebet bliver trangt, og hjulet har en tendens til at dykke, når man drejer på det.X1D er ikke særlig hurtigt. Det fokuserer langsommere end Fuji-kameraet, og skudtakten er ikke noget at skrive hjem om.[caption id="attachment_76893" align="alignnone" width="930"] Touch-skærmen er ikke specielt skarp, men man kan selv arrangere indholdet på den. (Foto: Lasse Svendsen)[/caption]

Billedkvalitet

Men billedkvaliteten er fantastisk. Med de to XCD-objektiver, vi testede kameraet med – 90 mm og 45 mm – fik jeg en rent ud sagt chokerende detaljeskarphed, der slår selv full-frame-kameraer som Sony a7R III og Canon EOS 5DS R. Farvegengivelsen er fornem med pragtfulde hudtoner, og billeddynamikken er – sammen med Fuji GFX50S – den bedste, vi har set.Omfanget af billedstøj fra den store sensor matcher også Fuji-kameraet, og både ISO 6400 og 12.800 giver fuldt brugbare billedfiler. Det er som regel også muligt at bruge ISO 25.600 uden problemer, og billedfilernes samlede kvaliteter rykker Hasselblad helt op i den øverste top blandt systemkameraer. Uanset format.Hasselblad leverer kameraet med deres egen software, Phocus, der minder om en krydsning mellem Adobe Lightroom og Capture One Pro. Den er skræddersyet til billedfilerne fra Hasselblad X1D og H-serien, og er faktisk et godt argument for at vælge X1D.

Konklusion

Hasselblad X1D er ikke uden fejl. Kameraet er langsomt, batterilevetiden er svag, og det minimalistiske design giver enkelte ergonomiske udfordringer. Men det har blitz-synkronisering på alle lukkertider, hvilket er perfekt til studiearbejde; kamerahuset er både kompakt og vejrbeskyttet, perfekt til location-fotografering; og billedkvaliteten overgås ikke af andre kameraer på markedet i dag. For mange vil det, trods svaghederne, være grunde nok til at vælge X1D.
Men billedkvaliteten er fantastisk.
[gallery size="medium" ids="76896,76897,76898"]
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på Hasselblad X1D
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Type: 51 MP mellemformatkamera med 44 x 33 mm billedsensor
Optik: Hasselblad XCD
Skærm: 7,6 cm LCD, 920K billedpunkter
Søger: 2,36 MP elektronisk
Serieoptagelse: 2,3 fps
Video: 1080p/25 fps
Batteri: 3200 mAh
Mål og vægt: 150 x 98 x 71 mm / 725 g
Højdepunkter: Wi-Fi, HDMI ud, USB 3.0, touch-skærm, 2 x SD-kortpladser, 1/2000 s. blitz-sync, mic ind/hovedtelefon ud
Web: goecker.dk

Pris: 62495,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Nu tjener Power penge For første gang i kædens historie har Power overskud i regnskabet.
Acer går efter Apple New York: Efter succes med at nå gamerne, vil Acer nu have fat på de kreative brugere.
Test
Leica Q2
Verdens bedste ­kompaktkamera

Når kun det bedste er godt nok, kan Leica Q2 være svaret.

Gruppetest
7 væghøjttalere
Hæng lyden op på væggen

Hvorfor acceptere middelmådig lyd, bare fordi du ikke vil have store, prangende højttalere i stuen?

Samsungs super selfie-kamera Den nye A-serie går fra budget til luksus med heldækkende skærm og vendbart tripelkamera.
Test
Sony Xperia 10 Plus
Aflangt langskud

Trods sin 21:9-skærm har Xperia 10 Plus for mange kompromiser til at overbevise.

Samsung Galaxy Fold kan bestilles om 14 dage Danmark er blandt de første lande i verden, hvor Samsung Galaxy Fold kommer til salg.
Test
Motorola moto G7 Plus
Kongen af mellemklassen

Motorola moto G7 Plus taler til fornuften. Selvfølgelig er flagskibsmodellerne på markedet bedre, men de er også tre gange dyrere.

Her er IKEAs smart-højttalere Til sommer kommer højttalerne Symfonisk, som er resultatet af et samarbejde med Sonos.
Åbent kontorlandskab? Disse hovedtelefoner lover evig lykke Logitech lancerer to modeller til dig, der er generet af støj i kontorlokalerne.
Spejlrefleks? Nej, prøv igen Panasonic Lumix G90 er lidt ud over det sædvanlige.
77″ trylleri fra B&O Kan man skjule et tv på næsten to meter i diagonalmål? Bang & Olufsen gør et overbevisende forsøg på det.
Test
Avantgarde Acoustic Zero TA XD
Fuldfed forhammer

Kan nogen få naboerne til at holde kæft? Jeg prøver at høre musik her!

annonse
Test
Canon RF 28-70 mm f/2 L USM
Perfektioneret lysstærk zoom

Du har ikke set magen. Det har vi heller ikke. Canons massive 28-70 mm er simpelthen for sej.

Kan du gætte hvad det er? Det er en McIntosh, men det er ikke en forstærker ...
Gruppetest
Tre Gaming headsets
Strid i familien

Logitech vs. Logitech. Har du brug for den dyreste model for at vinde, eller er den billigste i virkeligheden bedst?

Test
Rega Aura MC
En analog åbenbaring

Rega Aura MC er phono-trinet, der laver guld ud af sort vinyl.

Laptopfølelse på iPad Pro Beskyttelse og bagbelyst tastatur til de nye iPad Pro-modeller.
Test
Huawei P30 Pro
Vildeste mobilkamera nogensinde!

Huawei P30 Pro er den bedste kameramobil på markedet og placerer igen Huawei solidt på kameratronen, hvor de har siddet sikkert siden sidste år.

Test
Argon Audio Forte A4
Over deres klasse

Argons billige minihøjttalere leger David mod Goliat med testerens stereoanlæg.

Kamera med printer Canon Zoemini udskriver dine billeder.
B&O og Rimowa rejser på business class Lancerer eksklusiv flightcase til Beoplay H9i.
Tesla bygger fabrik i Norge Skal køre på batterier og vandkraft. Det berømte vandfald Vøringsfossen lægges i rør.
Test
Pinell Supersound 301
Velklingende bordradio

Pinell Supersound lever op
til sit navn med bedre lyd
end konkurrenterne.

Test
Netgear Orbi Voice RBK50V
En meshforståelse

Mesh-netværk inklusive Alexa-højttaler? Lyder smart, men Netgear Orbi Voice RBK50V er en god idé, der er dårligt udført.

Klassisk rock på biblioteket Oplev vintage high-end på biblioteket, og lyt til musik som på kult-barerne i Japan.
Support Abonnement

Vores kundecenter hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

Support Tlf: 89 88 28 33 

 

Support email: abo@lydogbilde.no 
×
Modtag Lyd & Billedes Nyhedsbrev


×