: Leica D-LUX 6

Selv om det er fristende at svare ja med det samme, er der to ting, man må være klar over med Leica D-Lux 6. Den første er, at kameraet er baseret på Panasonics udmærkede Lumix LX7, og dermed kan man krydse af for god billedkvalitet allerede. De deler nemlig alt væsentligt. Det samme zoomobjektiv med 24-90 mm brændvidde, klasseledende lysstyrke på f/1.4-2.3 og en bagbelyst CMOS billedsensor på 10 megapixel.

Det andet, man bør være klar over, er at Leica forlanger flere penge for D-Lux 6. Kameraet koster 5.000-6.000 kroner, afhængigt af hvor man handler. Da LX7 blev lanceret, kostede det 4.500 kroner; nu er prisen faldet med op til en tusindlap. Leica-kameraets trumfkort er den software, som følger med. Mens LX7 leveres med SilkyPix, får man licens til Adobe Lightroom 4 inkluderet i Leica-pakken. De to programmer er som nat og dag i brugeroplevelse og funktioner, og der er ingen tvivl om, hvad jeg selv ville vælge at redigere mine billeder med.

Separat søger
Kameraet ligner naturligt nok donorkameraet fra Panasonic. Leica-objektivet er som nævnt det samme – og det er godt – mens designet er renere, og skærmmenuerne har samme grafik som i et Leica. Et lille plus, men dog et plus efter min mening. De kan bruge det samme ekstraudstyr som blitz, separat LCD-søger osv., men Leica tilbyder en lækker brun skindtaske til 900 kroner og et aftageligt håndgreb til 600, som ikke er tilpasset LX7’s lille integrerede håndgreb foran.

I lighed med LX7 og Olympus XZ-2 har Leica-kameraet blitzsko med stik til LCD-søgeren EVF3 til 2.900 kroner, som kan bruges i stedet for skærmen. Med en knap på objektivet kan man vælge billedformat, og med blænderingen på objektivet kan man stille blændeåbning fra f/1.4 til f/8.0 i tredjedelstrin. Læg hertil bl.a. 23 punkters autofokus, op til 11 fps skudhastighed og fuld HD-video i enten MP4- eller AVCHD-format med op til 50 billeder i sekundet, og kameraet fremstår som et meget tiltalende værktøj.

Billedkvalitet
Med samme Leica-optik og billedsensor som LX7 er billedkvaliteten allerede på niveau med de bedste i klassen. Med det skarptegnende Leica-objektiv leverer kameraet høj detaljeskarphed. Dog uden opløsningen fra konkurrenter som Sony RX100, men med rigtig gode støjegenskaber, hvor kornstøj ikke er synlig, før man passerer ISO 1600 følsomhed. Ikke før ved ISO 3200 er kornstøjen i grænselandet for et kamera i denne klasse, og som på LX7 dukker farvestøj op ved ISO 6400 og 12.800. Hvor reduceret opløsning bliver en tydelig effekt af den støjdæmpning, som kameraet må lave ved så høj ISO.

Mens farvegengivelsen og kontrasten fra jpeg-filer mangler lidt smæk, er råfilerne godt egnet til korrektion i Lightroom, hvor man nemt kan skabe det tekniske udtryk, man vil, i billederne. Sammen med det nydelige objektiv, hvor fortegning på 24 mm kan rettes i Lightroom, leverer billedsensoren en filkvalitet, som holder højt niveau. Og som foruden opløsningen ikke står tilbage for de allerbedste blandt entusiast-kompaktkameraer.

Luksus
Man kan forståeligt nok henfalde til tanken om, at det er smartere at vælge LX7 end D-Lux 6 og spare de penge, man må lægge for Leica-udgaven. Regner man prisen på Lightroom ind, bliver prisforskellen mindre, men de færreste, der vælger Leica, vælger på grund af prisen.

Følelsen af at have et Leica i hænderne skal ikke undervurderes, særligt med det fine håndgreb til D-Lux 6, og det holder så rigeligt for mange, der vælger D-Lux 6. De bliver i hvert fald næppe skuffet over billedkvaliteten.