annonce
annonce
annonce
Tilbud: Fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 ,- Prøv Lyd & Billede
Test:

Leica Q2

Leica Q2
annonce

Verdens bedste ­kompaktkamera

Når kun det bedste er godt nok, kan Leica Q2 være svaret.

Plus lbadvantages
Knivskarpt objektiv og ekstrem detaljereskarphed. Smart digitalzoom. Hurtig autofokus og fornem søger. Vejrbeskyttet.
Minus lbdisadvantages
Ingen tilslutningsmuligheder, blege jpeg-billeder, upræcis følgefokus.

Myten lyder, at Leica kun er for rige ældre mænd, der kan lide at smykke sig med svinedyre kameraer med design fra dengang, de selv var unge.

Sandheden er, at Leica laver mange forskellige kameraer med forskellige målgrupper. F.eks. Leica Q2, den anden udgave af et af vores yndlingskameraer. Et diskret “smykke”, der nok henvender sig mere til den yngre garde.

2019-modellen af kameraet ligner forgængeren Leica Q, som vi testede for en evighed siden, men stadig har gode minder om. For ikke at tale om billederne. Den nye udgave, der også minder om Leica M, er ligesom forgængeren et kompaktkamera med 28 mm fast brændvidde.

Objektivet er det eneste, der er tilbage fra originalen, men nu er det vejrbeskyttet ligesom resten af kameraet. IP52-certificering betyder, at kameraet kan tåle støv, sand og let regn, men ikke tages med under vand.

Det er dog rigeligt til gadefotografering, landskabsbilleder i dårligt vejr og selvfølgelig rejsefotografering og dokumentarfoto. Det er også et glimrende feriekamera. Diskret, kompakt, relativt let og ikke mindst hurtigt. Fine egenskaber for et feriekamera.

Få knapper og en simpel menu med kun de vigtigste indstillinger. Foto: Lasse Svendsen

Tekniske opgraderinger

Formfaktoren er den samme som på Q-modellen, men færre knapper, en bedre touch-skærm og et større batteri – hentet fra Leica SL – har gjort Q2 til et bedre kamera.

Det har også fået en ny OLED-søger med 3,7 megapixel opløsning, der er lige så stor som før, men meget bedre. Den har ikke synlig forsinkelse eller artefakter ved panorering eller serieoptagelse og er knivskarp med synligt bedre farvegengivelse.

Skudtakten topper ved 10 billeder i sekundet (fps), ISO-følsomheden ved 50.000 (50 er minimum) og lukkerhastigheden ved 1/40.000 sekund, når elektronisk lukker er valgt. Objektivets bladlukker strækker sig ned til 1/2000 sekund og har blitzsynkronisering på alle lukkertider.

Billedsensoren er ny. En full-frame CMOS-sensor med en opløsning på 47,3 megapixel – tilsvarende den, der sidder i Panasonic Lumix S1R – plus optisk billedstabilisering åbner for nye muligheder. Bl.a. 4K-video, hvilket forgængeren ikke har.

Batteriet har 30 procent større kapacitet. Foto: Lasse Svendsen

Summilux f/1.7 og digitale brændvidder

Det skarpe 28 mm objektiv med lysstyrke f/1.7 har en manuel fokusring med afstandsskala og hyperfokalmarkeringer. Det har også tretrins blændering op til f/16 og makroindstilling, som giver en nærgrænse på 17 cm.

Summilux-objektivet er bygget som et SL- eller M-objektiv og giver samme gedigne kvalitetsfølelse.

Her kan man faktisk vælge andre brændvidder end 28 mm, dog med digital beskæring. Tryk på knappen ved tommelfingeren for at skifte mellem 28 mm brændvidde fra hele billedsensoren og 35, 50 eller 75 mm med beskæring. Så beskærer kameraet fra billedfladen, og en ramme i søgeren og på skærmen viser udsnittet.

Hvis man vælger 35 mm, får man stadig meget respektable 30 megapixel opløsning – mere end forgængerens 24 megapixel fra hele billedfladen. Et tryk til giver 50 mm og 15 megapixel, mens 75 mm falder til 6,6 megapixel.

Kameraet gemmer raw-filen som DNG i fuld opløsning ved siden af den beskårede jpeg-fil, når man vælger digitale brændvidder.

Autofokus og seriebilleder

Der er mange flere forbedringer på Q2. Autofokus er hurtigere og mere præcis, og man kan flytte fokuspunkterne med firevejsknappen bagpå eller med fingeren på touch-skærmen, når den står på Live View.

Autofokus fungerer glimrende på serieoptagelse, så længe kamera og motiv står stille. Hvis der er mere action, må man skifte til følgefokus, der fungerer fint, så længe man planlægger lidt, og motivet ikke er alt for hurtigt. Ved panorering følger autofokus godt med, men hvis hastigheden stiger, kæmper den med at holde trit.

Kameraet har ansigtsgenkendelse og gruppering af fokuspunkter, men ikke øjenfokus, der ellers er praktisk til portrætter. Det er dog heller ikke noget rendyrket portrætkameraer.

Touch-skærmen kan også bruges til at vælge indstillinger. Foto: Lasse Svendsen

Jpeg? Øh…

Jeg studsede lidt, da jeg så jpeg-filerne på skærmen, og da jeg fik dem op på iMac’en, blev jeg skuffet. Billederne så nærmest farveløse ud. Blege, med udvasket kontrast og slet ikke det Leica-look, man er vant til.

Leica har af uforståelige grunde valgt en jpeg-kalibrering, der ikke kan bruges til det store. Men heldigvis er det muligt at justere farver, skarphed og kontrast i kameraet og gemme indstillingerne.

Så kan jpeg-filerne blive rigtig fine.

Billeddynamik

Raw-filerne i DNG-format giver enormt meget at arbejde med i efterbehandlingen. Især fra ISO 50 til 3200. Man kan trække lyset op i hvert fald tre trin uden problemer med farver eller støj. Kontrasten kan skrues kraftigt op, og der er meget at hente i DNG-filerne. Kontrast, dynamisk omfang og farvedybde er rigtig godt varetaget på Q2, og selv jpeg-filerne kan tåle meget redigering, før der opstår problemer.

Objektivet

Den nye 47 megapixel full-frame billedsensor er ingen udfordring for den skarpe 28 mm vidvinkel. Som giver fænomenal detaljeskarphed – klart bedre end fra forgængeren – og helt i top for et full-frame-kamera.

Skarpheden og lyset falder lidt i hjørnerne på fuld blænde (altså laveste tal), men fra f/2.8 er der hverken vignettering eller andre optiske problemer at spore. Helt fantastisk. Linjefortegningen er minimal for en 28 mm, og hvis man bruger den medfølgende modlysblænde, er objektivet ikke særlig følsomt over for strølys eller ghosting.

Summilux 28 mm er et fabelagtigt vidvinkelobjektiv. Foto: Lasse Svendsen

Beskæring

Med beskedne 6,6 megapixel er der ikke meget at trække på, hvis man skal printe i stort format fra 75 mm brændvidde. Den digitale beskæring udfordrer skarpheden og opløsningen så meget, at jeg ikke ser mange anvendelsesmuligheder for 75 mm.

50 mm giver derimod langt mere at arbejde med og kan også bruges på portrætter, hvor man ikke skal have et tæt udsnit. 35 mm er oplagt, og jeg skiftede som regel mellem 28 og 35 mm uden at bekymre mig om tab af billedkvalitet.

En ramme markerer udsnittet på 35, 50 og 75 mm. Foto: Lasse Svendsen

Billedstøj

ISO 6400 gik som en leg. Selvfølgelig er der billedstøj her, men det er dejlig lidt. Problemer kan opstå, når man går over ISO 12.800, især på billeder taget i mørket, som skal trækkes lidt op, men absolut er godkendt.

Video

Q2 er ikke noget videokamera. Der er ingen mikrofonindgang, ikke engang USB- eller HDMI-stik, men optagelser i 4K ser forbløffende rene og skarpe ud. Så man kan afgjort få fine videofiler fra kameraet, hvis man vil.

Konkurrenter

Der findes ikke særlig mange kompaktkameraer med full-frame billedsensor. Det aldrende Sony RX1R II er det eneste, der stadig er i salg. Det har en 42 megapixel billedchip og opklappelig søger, 35 mm f/2.0 og sløve 5 fps skudtakt. Batterilevetiden er latterligt lav – 220-230 billeder – men kameraet er mindre og billigere, og leverer trods sine mangler rigtig god billedkvalitet.

Konklusion

Leica Q2 er det fineste, skarpeste, enkleste og mest tilfredsstillende kompaktkamera på markedet i dag. Det er lydløst, diskret, hurtigt og en fornøjelse at fotografere med, og billedkvaliteten jorder alle andre kompakter.

Elefanten i rummet er den høje pris. Men man kan se sådan på det: Prisen for en 28 mm f/1.4 Summilux til Leica M er langt højere end for et Q2. Og så får man hverken makro, autofokus, billedstabilisering – eller et kamera at tage billederne med. Det er værd at tænke på.

Bliv abonnent for at læse videre.
Allerede abonnent Log ind

Fuld digital adgang


4 uger for 0 ,-
Pris pr.måned: kr 49. Ingen bindingstid.

Prøv i 4 uger for 0,-
Inkluderer:
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


1 år (11 numre) for 660,-
Velkomstgave: KYGO E4/1000

Få print + digital
Inkluderer:
  • 11 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Velkomstgave: KYGO E4/1000 BT
  • Digitaludgaven
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


1 år (11 numre) for 1049,-
Velkomstgave: KYGO A4/300 BT

Få print + digital
Inkluderer:
  • 11 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Velkomstgave: KYGO A4/300 BT
  • Digitaludgaven
  • Ny film fra sfanytime.com hver måned
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer

Print + fuld digital adgang


6 måneder (6 numre) for 369,-
Få print + digital
Inkluderer:
  • 6 numre af printudgaven af Lyd & Billede med posten
  • Adgang til alle tests på lydogbillede.dk
  • Ugentligt nyhedsbrev
  • Vores testdatabase bestående af tusindvis af produkter
  • Gem dine yndlingsartikler
  • Alle nyheder, anmeldelser og guides
  • Vores journalisters analyser og kommentarer
  • Type: 47,3 Mp full-frame kompaktkamera
  • Optik: 28 mm f/1.7
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
  • Søger: 3,68 Mp OLED, 0,76x forstørrelse
  • Serieoptagelse: 10 fps
  • Video: 4K, 30/24 fps
  • Tilslutninger: n/a
  • Batteritid: 370 skud/opladning
  • Mål og vægt: 130 x 80 x 92 mm / 734 g
  • Højdepunkter: Vejrbeskyttet (IP52), touch-skærm, Bluetooth, Wi-Fi, 35/50/75 mm digital beskæring, billedstabilisering, 1/40.000 s elektronisk lukker
  • Web: leicastore.dk

Pris: 37595 kr
Leica Q2 produktside
Bedste pris på Leica Q2
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    Fujifilm GFX 100

    Fujifilm GFX 100

    GFX 100 er det bedste kamera, vi nogensinde har testet, men helt perfekt er det ikke.

    Tilføj som favorit
    Panasonic Lumix S Pro 50 mm F1.4

    Panasonic Lumix S Pro 50 mm F1.4

    Den mest klassiske af alle brændvidder holder sig godt i Panasonics full-frame-udgave.

    Tilføj som favorit
    Panasonic Lumix S Pro 70-200 mm F4 OIS

    Panasonic Lumix S Pro 70-200 mm F4 OIS

    Den første telezoom til Panasonics full-frame-kameraer indfrier på næsten alle punkter.

    Tilføj som favorit
    Fujifilm XF 16 mm F2.8 R WR

    Fujifilm XF 16 mm F2.8 R WR

    Denne fikse vidvinkel er latterligt lille – og latterligt god.

    Tilføj som favorit
    Datacolor SpyderX Studio

    Datacolor SpyderX Studio

    Enhver fotograf med respekt for sig selv har brug for godt værktøj til farve- og hvidbalancekorrektion.

    Tilføj som favorit
    Leica sænker prisen

    Leica sænker prisen

    M-E bliver det billigste – og enkleste – M-kamera.Tilføj som favorit
    Bedre og billigere mellemformatkamera

    Bedre og billigere mellemformatkamera

    Det sexede Hasselblad X1D II 50c er forbedret på væsentlige punkter.Tilføj som favorit
    Olympus Tough TG-6

    Olympus Tough TG-6

    Olympus er stadig bedst i klassen af de vandtætte robustkameraer.

    Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu