: Leica SL

Man kan undre sig over, hvad Leica mon har tænkt, da de besluttede at lave endnu et systemkamera, som med objektiv koster et sekscifret beløb. Er succesen steget dem til hovedet? Hvem tror de vil købe et full-frame kamera, der koster mere end det dobbelte af konkurrenternes tilsvarende kameraer?

Disse spørgsmål har jeg stillet til både Leicas direktør, Oliver Kaltner, og deres produktchef, Stefan Daniel. Svaret er, at det nye Leica SL er et systemkamera til professionelle, der kræver hurtig autofokus og høj skudtakt, og som vil kombinere dette med Leicas legendariske optiske kvalitet.

Det er ikke muligt med nogen af Leicas nuværende systemkameraer, og det eneste med full-frame er Leica M, der har rammesøger og manuel fokus.

Så Leica har kigget bagud i tid og brugt det analoge R-system fra 70’erne frem til 90’erne som inspiration for det nye systemkamera. Men at kombinere spejlrefleks med full-frame digital billedsensor, høj skudtakt og lynhurtig autofokus er ikke muligt, før teknologien bliver mere moden.

Derfor faldt valget på et spejlløst systemkamera, hvilket gør det muligt at gøre kameraet hurtigere, da det så har færre bevægelige dele foran billedsensoren.

Og Leica SL er netop sådan et kamera. Det kan skyde billedserier på 11 billeder i sekundet (fps) med hurtig følgefokus og har 4K-video internt, GPS-tagging af billederne, Wi-Fi til trådløs overførsel og vejrtætnet kamerahus.

Tilsvarende specifikationer finder man kun i få af konkurrenternes kameraer. Canon EOS-1D X kan klare 12 fps, og Nikon D4S kan klare 11 fps. Men begges full-frame sensor har lavere opløsning, og de understøtter ikke 4K-video. I SL-kameraet har Leica nemlig valgt den samme full-frame 24 x 36 mm billedsensor, som sidder i Leica Q. Med 24 megapixel. Men i SL er mikrolinserne tilpasset udskiftelig optik.

SL er næsten et Leica S light med en formfaktor, der ligner det meget større mellemformatkamera, hvor et minimalistisk design med få, umærkede – men programmérbare – knapper og et stort håndgreb dominerer.

Kameraet er udviklet i Wetzlar og er ikke baseret på nogen donormodel fra andre producenter. Det har således stået Leica helt frit til at lave kameraet fra bunden.

Enorm søger

Det har ikke alene givet Leica SL et karakteristisk udseende, men også unikke funktioner såsom en enorm elektronisk søger med 4,4 megapixel opløsning og 0,8x forstørrelse samt en objektivfatning, der kan bruges med alle Leica-objektiver ved hjælp af en adapter.

Første gang man kigger i søgeren, bliver man slået af, at det er som at kigge ud ad et stort vindue. Med den store forstørrelse og den høje opløsning er der ingen kendte full-frame kameraer, der er i nærheden af den oplevelse, som søgeren på Leica SL giver. Fotografer vil elske den, fordi man ser flere detaljer i motivet og kan kombinere det med masser af nyttig og valgfri information.

Knapper og hjul

En ordentlig dioptri-justering er der også i form af en drejelig ring omkring olukaret, ligesom på Leica S, med tydelige markeringer. Markeringer er der ellers ikke generelt på de andre knapper. Bortset fra optageknappen, som har en rød prik, og tænd/sluk-knappen. De fire aflange knapper rundt om touch-skærmen kan nemlig programmeres, hvilket betyder, at fotografen skal huske, hvad der er lagt på hvilke knapper. Det samme gælder funktionsknappen foran ved siden af håndgrebet samt Live View-knappen.

Ved tommelfingeren på bagsiden er der et trykfølsomt indstillingshjul og et ditto joystick. For at vælge eksponeringsprogram trykker man indstillingshjulet ind og drejer det. Både det og joysticket kan også bruges til at navigere i skærmmenuen, hvor man finder valg af fokus, følgefokus, indstilling af fokusmarkering, lysmåling og alle de andre indstillingsmuligheder, der er almindelige på avancerede digitalkameraer.

Touch-skærmen fungerer ikke i skærmmenuerne, men i Live View, da man kan vælge fokuspunkt, men ikke tage et billede. Det er dog muligt at ændre f.eks. ISO med fingerspidsen og bl.a. gennemse billederne på hukommelseskortet.

 

Fart

Kameraet har to hukommelseskortpladser til SD-kort, og den ene understøtter de ultrahurtige UHS-II kort med skrivehastigheder på op til 100 MB/s, som man har brug for til at optage 4K-video. Men det hjælper også, når man skyder billedserier. Så kan kameraet sluge 30-35 billeder i både råformat (DNG) og jpeg; det dobbelte og lidt til, hvis man kun gemmer i jpeg.

Men det bruger laaang tid på at gemme så lange billedserier. Godt et minut må man faktisk kan regne med. Det er ikke voldsomt imponerende for et kamera, der praler af sin høje fart.

Autofokus er der dog ikke meget at udsætte på. Med følgefokus havde kameraet ingen problemer med at følge bevægelige motiver ved panorering. Selv når motivet bevægede sig både i længde- og bredderetning, var hvert billede knivskarpt. Virkelig godt.

4K-video

Bortset fra at Leica har valgt et HDMI-stik i fuld størrelse – selv om HDMI-C sagtens kan bruges – er der heller ikke meget at udsætte på videofunktionaliteten. Ud over at der ikke er noget mikrofon- eller hovedtelefonstik på kameraet. Det skal man bruge en adapter til, og den er ikke i butikkerne endnu.

Men ellers vil videofotografer kunne skyde video i både 4K og Super 35 med 24 og 25/30 fps. Kameraet understøtter lagring af 8 bit filer, men kan sende 10 bit video (4:2:2) ud via HDMI-udgangen. Det understøtter også Video Gamma Log (V-Log) med udvidet dynamisk område og tidskode, og kan både vise fokusmarkering og zebrastriber for at tjekke fokusplan og eksponering.

 

Knivskarp billedkvalitet

Da SL deler billedsensor med Leica Q, er det ikke så underligt, at billedkvaliteten er tilsvarende høj. Vi har testet kameraet med den nye Vario-Elmar SL 24-90 f/2.8-4.0 zoom, som er det første og hidtil eneste objektiv, der er tilgængeligt til SL-systemet.

Til foråret kommer der en 90-280 mm f/2.8-4.0 telezoom, og først i fjerde kvartal af 2016 kommer der en 50 mm f/4.0 med fast brændvidde. Produktchef Stefan Daniel har lovet, at de vil øge takten af objektivlanceringer til SL med flere faste brændvidder, men det første års tid er udvalget desværre magert.

Hvis man vel at mærke ikke tæller alle de andre Leica-objektiver med. For SL kan anvende i alt 145 forskellige Leica-objektiver. F.eks. T-objektiverne til APS-kameraet Leica T – som selvfølgelig giver APS-udsnit med beskæring på SL – men med adaptere kan man også bruge alle 16 objektiver til S-serien i full-frame, 21 af Leicas Cine-objektiver til video, 51 R-objektiver med manuel fokusering og 48 M-objektiver.

F.eks. Summicron-M 28 mm f/2.0, som vi testede sammen med SL-kameraet.

Med de to objektiver leverer kameraet fornem billedkvalitet. Ligesom Q-modellen yder det en billeddynamik svarende til 13 eksponeringstrin. I praksis betyder det, at dynamikken er på højde med de bedste full-frame kameraer, men kameraet brænder lidt tidligere ud i højlys end Nikon D750 og Sony a7R II.

Farverne er meget typisk Leica. Med fantastisk farvemætning og nydelige toner er alt fra landskaber over arkitektur til hudfarver meget livagtigt gengivet. Tilføj Leica-optik, og du får mere kontrast og dybere sortniveau end med f.eks. D750.

Hvis man kigger på detaljeskarpheden, må man bruge et forstørrelsesglas for at se, at Sony a7R II og Canon EOS 5DSR har flere megapixel.

Skarpheden på det nye zoomobjektiv er forbløffende god. Der er nærmest ikke synligt tab af skarphed i hjørnerne på maksimal blænde og meget lidt diffraktion på lav blænde. Det er kun marginal vignettering og forvrængning, og heller ikke meget kromatisk aberration eller strølys på hverken jpeg- eller dng-filer.

Stefan Daniels ord står altså stadig til troende, når han siger, at Leica er mere optaget af optisk perfektion end af at gøre objektivet som let og lysstærkt som muligt.

Derfor kompromiset på lysstyrken, som er svagere end Nikons og Canons tilsvarende zooms – der dog dækker maksimalt 70 mm tele mod 90 mm her. Drejer man zoomringen, vil man se, at blænden hurtigt ændrer sig. Ved 35 mm er den f/3.1 og ved 50 mm allerede f/3.6, mens konkurrenternes tilsvarende normalzooms holder f/2.8 på alle brændvidder.

Hvis man kigger på billedstøjen, ser man finkornet støj fra ISO 1600 til 3200, men ISO 6400 er fuldt brugbart under dårlige lysforhold. Det er først ved ISO 12.800, at kornstøjen bliver generende, og her ligger kameraet et skridt efter D750 og a7R II. I praksis vil jeg sige, at ISO 6400 er maksimumgrænsen for billeder, som ikke efterfølgende behøver støjbehandling.

Men jeg opdagede et problem med støjbehandlingen i selve kameraet. Fra ISO 1600 kan man se en antydning af “banding” – dvs. striber – og det bliver tydeligere og mere generende, når man øger ISO-følsomheden. Det er ikke lige synligt på alle motiver, men afgjort et problem, som Leica bør rette op på i en kommende software-opdatering til kameraet.

4K-video? Her er der ikke meget at udsætte på filkvaliteten fra kameraet. Jeg havde gerne set 4K-video med 50 fps og højere båndbredde (Mbit/s), for det giver renere filkvalitet, men bevares – for professionelle, der kører V-Log gamma og efterbehandler i Adobe Premiere eller Final Cut, giver kameraet mere end høj nok videokvalitet.

 

Konklusion

Når man har vænnet sig til stealth-designet, fået programmeret og lært knapfunktionerne og slået sig til tåls med, at kamera plus zoom er en temmelig tung – og svinedyr – kombination, er Leica SL et professionelt kamera, som man kan blive rigtig glad for. Det virker bundsolidt skruet sammen og er hurtigere, lettere og nemmere at bruge end Canons og Nikons tilsvarende professionelle kameraer. Som mangler 4K-video. Det er også hurtigere end Sonys A-serie, men billedkvaliteten står i praksis ikke tilbage for nogen af dem.

Ikke desto mindre er der lidt malurt i bægeret. Den høje pris er nævnt, men det er næsten værre, at Leica ikke har mere at tilbyde end en enkelt zoom til kameraet. Det kan få mange fotografer, der ikke allerede har Leica M-optik, til at vælge et af konkurrenternes kameraer.