Huawei har arbejdet hårdt på at forbedre deres kameraer efter de tidlige modellers ret middelmådige resultater. Med sidste års P9 indledte de et overraskende samarbejde med Leica. Her fik det dobbelte kamera premiere, og det har de yderligere forbedret med P10. Opløsningen er øget, softwaren skal lette portrætfotografering, og der er også kommet 4K-video. På Plus-modellen får vi desuden en mere lysfølsom sensor samt opdateret optik.
Der er overvældende mange indstillinger, men de er i det mindste logisk opdelt. Swipe fra venstre for at få de ti motivprogrammer eller tre videotilstande frem. Swipe fra højre for indstillinger som råformat og følgefokus. Eller swipe nedefra for manuel tilstand med adgang til ISO, lukkerhastighed, eksponeringskompensation, fokuskontrol og hvidbalance. På automatik kan man også vælge baggrundsuskarphed, portrætindstilling, farvemætning og farveeffekter.
Den dobbelte optik på P10 fungerer ikke helt, som man skulle tro. Den ene sensor er en normal RGB-sensor, mens den anden er sort-hvid. Det betyder ikke kun, at man kan tage rigtige sort-hvid-billeder, men også at de to kan arbejde sammen. Med én sensor, der håndterer farver, kan den anden koncentrere sig om lys, kontrast og detaljer.
Den særlige portrætindstilling laver en behagelig baggrundssløring, men den automatiske forskønnelse giver et noget kunstigt indtryk.
Sammenlignet med P9 kan man hurtigere fyre et billede af takket være hurtigere opstart og fokusering. Under gode lysforhold giver det dobbelte objektiv god dynamik i billederne, og de bliver godt eksponeret med korrekt hvidbalance og glimrende skarphed.
Man får dog en del farvestøj, og komprimeringen kan tage lidt for hårdt fat. Under vanskelige forhold gør kameraet som regel et godt stykke arbejde med at lysne billederne, men automatikken er indimellem lidt for entusiastisk.
Konklusion
Kameraet i P10 Plus fungerer fint på automatik, men det ville være at gøre sig selv en bjørnetjeneste. Selv hvis man ikke vil fotografere helt manuelt, bør man i hvert fald gøre brug af de kreative muligheder med de mange motivprogrammer.
Den dobbelte optik gør, at billederne får fine detaljer med god dynamik. Dog misser automatikken undertiden ved vanskelige lysforhold, og billedprocesseringen kan være lidt for aggressiv. Men alt i alt en kompetent kameratelefon.
Også i denne test:
Apple iPhone 7 Plus
Kongen af tele
Et godt hverdagskamera med en telelinse, der kan tage billeder, som ingen andre smartphones kan.
HTC U11
HTC tilbage i toppen
Efter tidligere svingende modeller har HTC endelig fået orden på kameraproblemerne.
LG G6
Vidvinkel er en vinder
Tag gruppebilleder uden problemer og billeder under trange forhold, som ingen andre mobiler kan.
Samsung Galaxy S8
Samsung er stadig kongen
Har man allerede et fremragende kamera, så er det dumt at lave drastisk om på det.
Sony Xperia XZ Premium
Hurtigste mobilkamera
Fanger motiver i bevægelse bedre end noget andet, og video i super-slowmotion er fedt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer