TEST: Neumann M 49 V

Der skulle være stor aften. Mit eget band, Rammsund, i Operaen i Oslo. Udsolgte huse. Men en gennemlytning af koncertoptagelsen afslørede overbelastning og digital klipning fra den trådløse Shure Beta 58-mikrofon. Det skulle der rettes op på.  

Lige i det øjeblik opstod muligheden for at teste Neumann M 49 V. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til at rette op på en ødelagt optagelse. 

Historien om Neumann M 49 V

Men først en kort baggrundshistorie om en legende. Udviklingen af den originale M 49 startede i 1949 (selvfølgelig), og den blev lanceret i 1951 – to år efter, at Neumann havde revolutioneret studieteknologien med U47 – verdens første kondensatormikrofon med valgbar retningskarakteristik. Hvor U47 kunne skifte mellem omnidirektionel (kugle) og kardioid (nyre), tog M 49 teknologien et skridt videre med trinløs justering fra omnidirektionel til kardioid til 8-tal. Den karakteristiske kileform på selve mikrofonen var ikke kun æstetisk – den reducerede uønskede akustiske fænomener omkring kapslen.  

I løbet af 20 års produktion frem til 1971 gennemgik M 49 flere forbedringer. Den største var måske skiftet fra M7-kapslen med en PVC-membran, som havde en tendens til at blive sprød med årene, til den nye K49-kapsel med en mere holdbar polyestermembran. K49-kapslen er stadig i produktion og bruges i flere af dagens Neumann-mikrofoner. 

M 49 V: Ny og forbedret

Med den nye M 49 V har Neumann stået over for en betydelig udfordring: De originale Telefunken AC701-rør produceres ikke længere. I stedet har de fundet et moderne rør, som de mener vil overgå originalens ydeevne. Neumann holder detaljerne omkring røret hemmelige for at sikre langvarig adgang til komponenten.  

Alt andet er nøjagtigt kopieret fra originalen, ned til den sidste millimeter. Selv det særlige mønster i metalnettet foran membranen er blevet genskabt præcist – en ikke uvæsentlig detalje, eftersom det påvirker, hvordan lyden rammer membranen og dermed mikrofonens særegne karakter.  

Den nye NM V-strømforsyning er derimod en moderne opgradering. Den tilpasser sig automatisk til alle netspændinger og optimerer røropvarmningen for både den nye M 49 V og for alle ældre M 49-mikrofoner. Det bør gøre den til en attraktiv opgradering for ejere af originale M 49-mikrofoner med defekte strømforsyninger.  

70.000 – er du gal, mand!

70.000 kroner for en mikrofon kan virke absurd. Men for et professionelt studie kan investeringen være alle pengene værd. Det handler om renommé og troværdighed i branchen; hvis du har det bedste udstyr og viser kærlighed til dit arbejde, vil du tiltrække kunstnere og pladeselskaber, som sætter pris på denne særbehandling.

Et eksempel er mastering-tekniker George Tanderø, som investerede over 100.000 kroner i en Mola Mola Tambaqui DAC for at give sine digitale optagelser den bedst mulige konvertering, før han tilføjede analoge EQ’er og kompressorer. Det er denne mentalitet, der gør ham til en af Norges mest anerkendte mastering-teknikere: Hvis du går den ekstra mil, kommer det gode ry – og kunderne. 

En lydmæssig åbenbaring

Min stemme er dyb, men uden så meget energi i det dybe fuldregister. Det betyder, at jeg er nødt til at synge tæt på mikrofonen for at opnå den ønskede klang. Her leverer M 49 V på et niveau, jeg aldrig har hørt før. Tilsluttet Neumann MT 48-interfacet opfanger den al fylde i det dybe register med en naturlighed, der er helt utrolig.  

Hvor Beta 58 leverede en direkte, men hård lyd under koncerten, giver M 49 V en varm, detaljerig og næsten færdigmixet vokal. Den opfanger de mindste nuancer i stemmen og komprimerer dynamikken på en delikat måde, som er svær at beskrive.  

Ironisk nok var den største udfordring at få de nye vokaloptagelser til at matche resten af koncertoptagelsen. Jeg var nødt til at gøre lyden betydeligt tyndere, end hvad Neumann-mikrofonen faktisk gav mig. 

Rockband tester ikonisk mikrofon

Desto mere spændende var det at få mulighed for at gå i studiet med et professionelt band. Norske deLillos er kendt som en af “De fire store” i norsk rockhistorie og betragtes som en nationalskat.  

De ville nemlig gerne låne Neumann-mikrofonen til sangen Now I’m inspired by Veronica Maggio. Optagelserne i SAGA Studio i Oslo gav mikrofonen en perfekt test af Lillo-Stenbergs karakteristiske stemme.  

Jeg overværede selv en stor del af indspilningen, hvilket både var en glæde og en ære. Den forsigtige stemme, tæt på mikrofonen, lød næsten fuldt mixet, da den strømmede ud af Amphion-monitorerne.  

Bandet fik mulighed for at bruge mikrofonen til mange dele af indspilningen, efter at jeg for længst var gået. Efterfølgende kunne Lars Lillo berette, at han var begejstret.  

“Mikrofonen giver dette betryggende indtryk af, at der bliver taget godt hånd om din stemmes nuancer. Som en statelig garderobevagt på en dyr restaurant, der tager vare på din jakke, selv om det er en træt, gammel vindjakke.”  

Ved knapperne sad Jonas Kroon, som har været lydtekniker på utallige indspilninger fra et hav af kunstnere. Han har gjort sig sine egne observationer:

“Den har den samme bløde respons som en Sanken CU-41, men M 49 V har en lidt fyldigere bund. Det gør lyden blødere og mere ‘cremet’,” forklarer Kroon, som endte med at bruge mikrofonen til både vokal, guitar, trommer og piano. Det lød smukt med alle de kilder, jeg prøvede”. 

Marit Larsen: Fra pop til poesi

Marit Larsen er en anden stor norsk kunstner. Vi aftalte, at hun skulle prøve mikrofonen næsten seks måneder, før hun rent faktisk endte i studiet. Men i marts 2024, under indspilningen af hendes nye EP Hun er min, viste det sig, at ventetiden var det hele værd. Og det er på trods af, at indspilningen praktisk talt var færdig.  

“Efter at vi havde testet M 49 V hen mod slutningen af indspilningsprocessen, blev den, forudsigeligt nok, en slags åbenbaring,” siger Larsen.  

“Jeg endte med at genindspille leadvokalen på fire af seks sange for at binde det hele sammen.  

Goran Obad, hendes medproducer, er meget konkret i sin beskrivelse af, hvad der gjorde mikrofonen så speciel:  

– »Den er suveræn i mellemtonen, fra lav til høj. Helt overlegen i forhold til alt andet, jeg har prøvet i mellemtonen, faktisk. Marit synger meget lyst, hvor mellemtonen er det bærende element. At den lyder så cremet og alligevel er dynamisk og naturlig betød, at sangene gik rent hjem”.  

Konklusion

Neumann M 49 V viser tydeligt, hvorfor originalen blev en legende. Den leverer en lyd, der på mange måder overgår moderne mikrofoner, med en fylde i mellemtonen og en dynamisk balance, der skal høres, før man tror det.  

Men den koster også lige så meget som en brugt bil. For de fleste af os vil den forblive en drøm. Men for professionelle studier, der vil have det ypperste i udstyr og kan tjene investeringen ind over tid, er dette den nye topmodel inden for vokalmikrofoner.   

Selv endte jeg med at genindspille vokalen på flere sange fra Operaen, end jeg havde planlagt. Koncertoptagelsen blev simpelthen for god til at lade være.