Fotomarkedet har ændret sig de seneste par år. Kvalitet er blevet vigtigere end lav pris, og mens salget af billige kameraer falder som en sten, øges interessen for kvalitetskameraer. Det giver plads til nye kamerasegmenter som det, hvor Coolpix A havner: Kompakte, avancerede kameraer med fast optik og indvendig teknik hentet fra avancerede spejlreflekskameraer. I samme segment finder vi Leica X2 med 35 mm f/2.8, Fujifilm X100S med 35 mm f/2.0 og full-frame kompakten Sony RX1 med 35 mm f/2.0. Ingen zoom, ingen mulighed for udskiftelig optik. Kun én brændvidde. Men alligevel med færre begrænsninger, end man skulle tro.
Nikons første kamera i dette segment har, ligesom Leica X2 og Fujifilm X100S, en 16 megapixel billedsensor i APS-C format, men skiller sig ud fra de andre ved at have en 18,5 mm vidvinkel – svarende til 28 mm – og lysstyrke f/2.8. Fysisk minder det om et almindeligt Nikon Coolpix kamera, men teknisk har det mere tilfælles med Nikon D7000.
Skyd fra hoften
Skærmmenuerne er ikke det eneste, der er hentet fra Nikons spejlreflekser. Billedsensoren i Coolpix A er en videreudvikling af CMOS-sensoren i Nikon D7000. Men her er lavpasfilteret fjernet for bedre detaljeskarphed, og mikrolinserne bedre tilpasset det fastmonterede 28 mm Nikkor-objektiv. Som trækkes ind i kameraet, når man slukker for strømmen.
Desværre er strømafbryderen i øvrigt en lille kontakt, som er alt for let at ramme, når kameraet skal ned i eller op af lommen, og så slukker eller tænder man kameraet ved en fejl.
Ringen omkring objektivet kan ikke bruges til meget andet end manuel fokus – den kan f.eks. ikke programmeres til blændering – og på toppen af kameraet er der et almindeligt programhjul, ikke et lukkertidshjul. Kameraet er åbenbart lavet til at være så lille som muligt (verdens mindste APS-C kompakt, som Nikon ynder at sige), og det er ikke meget større end mange kompaktkameraer. Fysisk set er det mindre og lettere end både X100S og X2 og får dermed plads i meget mindre lommer.
Kameraet kan ikke bruge nogen form for elektronisk søger og har heller ingen søger indbygget. Der findes en separat søger kaldet DF-CP1, som koster 3.200 kroner og både er lys og skarp med markeringer for billedudsnit. En adapterring, der bruges til at montere filter eller solblænde, findes også som ekstraudstyr. Og kameraet kan bruge Nikons trådløse fjernbetjeninger, GPS-modtager (GP-1) og trådløse WU-a1 Wi-Fi adapter.
Skarp billedkvalitet
Coolpix A er et kvalitetskamera på alle måder og føles langt mere solidt end et almindeligt Coolpix, med undtagelse af Coolpix P7700. Men billedkvaliteten er i en helt anden klasse. Kameraet leverer synligt bedre skarphed end f.eks. hybridkameraerne i Nikons 1-serie, og detaljeskarpheden er i praksis næsten på linje med spejlreflekskameraet D7100.
Vidvinkelobjektivets brede billedvinkel svarende til 28 mm passer næppe til alles brug, 35 mm er sådan set mere anvendeligt, men der er meget lidt at trække ned for på den optiske ydelse. Bortset fra lidt vignettering – altså lystab – på største blænde er der kun relativt moderat fortegning at spore. Skarpheden er meget høj og ganske jævn, også på f/2.8, som er største blænde, og næsten helt udjævnet fra blænde f/4.0. Det er rigtig godt for et objektiv af denne type. Selv uden solblænder er strølys godt kontrolleret, og der er heller ikke mere end marginal farvebrydning i objektivet.
Der er ingen grund til at frygte billedstøj, som er godt kontrolleret op til de opgivne ISO 3200, men Fujifilm X100S har mere finkornet billedstøj, som desuden ikke er lige så synlig i skygger, selv ved ISO 6400. Forskellen er dog ikke stor nok til at være af afgørende betydning efter min mening, og på udskrifter er det negligérbart.
Farvegengivelsen på jpeg-filer er overmættet, særligt i den røde kanal. Det kan der nemt kompenseres for ved at vælge portrætindstillingen i skærmmenuen, men så falder kontrasten i billederne også. Lav hellere indstillingerne i kameraopsætningen (Picture Control), eller lav farveindstillinger i efterbehandlingen af billederne.
Konklusion
Om Coolpix A er kameraet for dig, afhænger af følgende: Hvis du er tiltrukket af størrelsen og kan leve med 28 mm vidvinkel. Så kan det meget vel være pengene værd, selv om det har klare mangler. Særligt hvis man sammenligner med dets måske nærmeste konkurrent, Fujifilm X100S. Søgeren er ofret for at gøre kameraet så lille som muligt, og sikkert af samme grund har Nikon valgt en 28 mm f/2.8 frem for en mere lysstærk 35 mm. Foruden fraværet af søger er korteste lukkertid begrænset til 1/2000 sekund. Med blænde f/2.8 og ISO 100 risikerer man, at kameraet overeksponerer. Et ND-filter kan løse problemet, men kameraet har ikke ND-filter indbygget.
Billedkvaliteten kan ingen derimod klage over. Nikon-kameraet står ikke meget tilbage for sine dyrere søskende og leverer knivskarpe billeder med meget lidt fortegning og ekstremt god detaljeskarphed. Sådan set står det ikke tilbage for konkurrenterne i samme segment, men prisen burde måske i højere grad reflektere, at det er et relativt ribbet kompaktkamera, hvor funktionsniveauet er mere simpelt. Lægger man den optiske søger til, så ryger prisen op i 12.000 kroner. Da risikerer Coolpix A at blive et kamera for specielt interesserede – i et segment, som allerede er for specielt interesserede.
