Hvis man skal lave en top 5 over de bedste kompaktkameraer, vil Nikon placere sig godt i feltet med Coolpix P7700 fra 2012. Arvtageren P7800 har derfor alt, hvad der skal til, for at Nikon kan holde sig i førerfeltet, for der er ikke ændret meget i forhold til forgængeren.
De ser endda næsten ens ud, bortset fra introduktionen af en elektronisk søger på den nytilkomne. Vågne læsere vil huske, at modellen før P7700 havde en lille optisk søger, som forsvandt i P7700 for så at genfødes som LCD-søger her.
Ellers er der som sagt ikke meget, der har ændret sig. Kameraet har vipbar skærm uden touch-funktion, trådløs Wi-Fi er ikke muligt uden adapter, og billedsensoren er den samme 12 megapixel variant, som vi har testet før.
Optikken er heller ikke ændret. En 7x zoom på 28-200 mm med relativt god lysstyrke på f/2.0-4.0, der spænder over et bredt arbejdsområde. Læg hertil en god batterilevetid på 350 eksponeringer og en pris under 4.000 kroner, så begynder P7800 til at se fristende ud.
De nærmeste konkurrenter blandt entusiastkompakter med søger er Fujifilm X20 – som har en meget større, optisk søger – og Canon PowerShot G16 – som har en for lille, også optisk søger. Den elektroniske søger i Nikon-kameraet er et brugbart kompromis og bedre end ingen søger. Men den er snæver, lavopløst og føles mørk og trist i forhold til den store, lyse søger i Fuji-kameraet.
Der er heller ikke en sensor, som tænder søgeren automatisk, når man løfter kameraet til øjet. Man skal trykker på en knap for at skifte mellem søger og skærm.
Desværre er det ikke lykkedes Nikon at sætte ordentlig fart på kameraet. Skudtakten er ganske vist god med op til 8 billeder i sekundet i korte serier, men autofokus, responstider og ikke mindst lagring af billeder går langsommere her end med mange andre kameraer, som det er naturligt at sammenligne med. Man får følelsen af, at Nikon ikke har gidet forbedre de negative ting fra P7700, hvilket er skuffende.
Billedkvalitet
Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at der er meget lidt at udsætte på billedkvaliteten. Kameraet leverer fejlfri billedfiler, også i jpeg-format, op til ISO 3200. Først da dukker der billedstøj op. Farvegengivelse, kontrast og opløsning er fremragende for et kompaktkamera. Som også giver skarpe billeder på alle brændvidder.
Der er meget fortegning og vignettering på 28 mm brændvidde og fuld blændeåbning, men det meste af det er væk på blænde f/5.6. Hvis man skyder råfiler i stedet for jpeg, er der meget at arbejde med i efterbehandlingen af billederne, både hvad billedstøj og optisk ydelse angår.
Konklusion
Nikon Coolpix P7800 skuffer ikke på billedkvalitet. Det ligger godt i hånden med sit gummierede greb og har et righoldigt udvalg af funktioner og indstillinger, som gør, at kameraet vokser med opgaven. Men det er ikke et lige så oplagt valg, som forgængeren var.
Man kan diskutere, om den elektroniske søger er en tilstrækkelig opgradering, især når Nikon må have vidst, at efterfølgeren til P7700 virkelig trængte til hurtigere processering. Men hvis man kan leve med ulemperne, må jeg alligevel medgive, at P7800 er et fristende alternativ, hvis billedkvaliteten er i højsædet.
