Nogle kameraer er som kraftigt motoriserede sportsvogne. De passer ikke til alle, men mange drømme om dem.
Tag f.eks. Nikons flagskibskameraer, der siden 1959 har været noget af det sejeste, man kan hænge om halsen. Hvis man er fotograf. Eller Dennis Hopper – sjældent har en fotograf set mere cool ud end Hopper som fotojournalist i Francis Ford Coppolas Dommedag nu fra 1979, med Nikon F-kameraer dinglende om halsen.
Hvad mange ikke ved, er at Hopper var en habil fotograf, og hvis han havde levet i dag, ville han sikkert have været begejstret for Nikons nye flagskib, D5.
Det er bygget til fotografer, der lever af at fotografere sport, dyreliv eller andre flygtige ting, hvor et lynhurtigt kamera skal kunne tåle barske forhold i årevis, før det må udskiftes. Kort sagt et kamera til professionelle og viderekomne amatører, der ikke kan nøjes med andre kameraer.
Nikon-kameraet stiller op i en smal klasse, men skal kunne tackle krævende discipliner, som få andre kameraer behersker. I lighed med EOS-1D X Mark II fra Canon og Leica SL.
Kameraet er bygget til fart og spænding – for at sige det mildt. Derfor er Nikon gået grundigt til værks; hvis man skal stille de professionelle tilfreds, er det ikke gjort i en håndevending. Nikon D5 er det første i en serie lavet til fotografer, der har brug for en arbejdshest i marken, i junglen, på stadion eller på racerbanen, og ikke i så høj grad mode-, studie- eller landskabsfotografer. Som er bedre tjent med den ekstreme løsning fra Nikon D810, Canon EOS 5DS R eller Sony a7R II.
Perfektioneret ergonomi
Trofaste Nikon-fotografer vil umiddelbart føle sig hjemme, når de tager D5 i hænderne første gang. Kameraet har stort set alle knapper og hjul samme sted som på forgængeren, D4s. Programvalg er dog flyttet til venstre side af prismehuset, en ekstra programmérbar knap har fundet vej til forsiden af kameraet (og nås med langfingeren på højre hånd), og endnu en programmérbar knap er placeret på bagsiden.
Den slags små, men nyttige ændringer er der flere af, f.eks. en dedikeret ISO-knap. Det var også på tide, Nikon!
Tekniske forbedringer
De største ændringer sidder inde under den vejrtætnede skal. En ny full-frame 21 megapixel billedsensor med en vanvittig høj lysfølsomhed – op til ISO 3.280.000 (nej, det er ikke en trykfejl) – 12 fps med autofokus mellem hvert billede (14 fps med AF på første billede) og serieoptagelser på op til 200 billeder i træk! Med 14 bit råfiler. Seriøst. Det kræver dog, at du bestiller kameraet med to kortpladser til XQD-hukommelseskort.
Kameraet fås også med to kortpladser til dem, der foretrækker CompactFlash og ikke har brug for så ekstrem skudtakt eller så lange billedserier.
For at få det hele til at klappe har Nikon udviklet ny billedprocessor, spejlmekanisme og lukker samt nyt autofokusmodul. D5 har 153 fasedetekterende fokussensorer (følsomhed ned til -3 EV, -4 for midtpunktet) fordelt over store dele af billedfladen; hele 99 af dem er krydssensorer. 55 af dem er valgbare og kan grupperes. F.eks. når man fotograferer i højformat og kun har brug for en klynge aktive sensorer på modellens ansigt.
Actionfotografer kan aktivere 3D-sporing, som automatisk vælger, hvilke fokussensorer der skal følge motivet, så snart det bevæger sig.
Kombineret med en 180.000 punkters RGB-lysmåler, som er programmeret til at analysere motivet, skulle det give knivskarpe og korrekt eksponere billeder i selv de mest ekstreme situationer – og lysforhold.
Det har jeg efter godt 600 billeder fra D5 ingen grund til at tvivle på. Jeg tror faktisk ikke, jeg har testet et mere træfsikkert kamera, hvad eksponering angår. Fokuspræcisionen er ikke helt så vild, for her er Canon EOS 1DX Mark II på højde med D5.
Millioner af ISO
Med følsomheden skruet langt op over Sonys rekord på ISO 409.000 – til svimlende ISO 3.280.000 – er der virkelig tale om Mørkets Fyrste. Men det har, som vi skal se, en ulempe, der er af den mere ubehagelige slags.
Vi skal dog ikke glemme nogle af de vigtigste nyheder på kameraet. Såsom 4K-video for første gang i et spejlreflekskamera fra Nikon. En velkommen tilføjelse til fotografer, der arbejder med både stillbilleder og videoproduktion. Derfor har kameraet også mikrofonindgang, hovedtelefonudgang og egen optageknap ved siden af udløserknappen. Her, som på stillbilleder, er der mange til dels omfattende indstillingsmuligheder.
Autofokuskalibrering er blandt de mere obskure, men mere nyttigt, end man umiddelbart skulle tro, på et spejlrefleks, der kan bruges med meget mere forskellig optik end et almindeligt amatørkamera.
4K-begrænsninger
Men tilbage til 4K-video, hvor Nikon-kameraet har sine begrænsninger. Optagetiden er tre minutter ad gangen i fuld 4K-opløsning, og kameraet bruger et 1,5x udsnit af billedsensoren, hvilket betyder, at et 50 mm objektiv pludselig får 75 mm effektiv brændvidde. Der er flere begrænsninger, såsom 8 bit komprimering af videoerne, fraværet af oversampling og ingen fokusmarkering på manuel fokus.
Når det er sagt, så er kvaliteten af 4K helt sikkert god nok til mange produktioner, men jeg kan ikke se for mig, at D5 kan erstatte et 4K-videokamera fuldt og helt, når begrænsningerne er så mange. Man kan dog komme uden om flere af dem, hvis man tilslutter en ekstern optager via kameraets HDMI-udgang.
Wi-Fi? Så skal du bruge en ekstern sender, som er ekstraudstyr.
Der er meget mere, vi kunne fortælle om Nikon D5, såsom at det er stort, tungt og dyrt, og at batterilevetiden er omkring 4.000 billeder pr. opladning. Men det kan man læse sig til i brochurerne. Det er straks sværere at få en fornemmelse af, hvordan kameraet er i brug, så lad mig uddybe.
Ja, det er stort og tungt, men også godt afbalanceret, så det ligger fint i hånden. Ergonomien er – som på alle Nikons dyrere kameraer (fra D600 og op) – fremragende, og en dedikeret ISO-knap er søreme også på tide.
Bortset fra et væld af knapper lægger man som noget af det første mærke til, hvor hurtigt kameraet er. Ikke kun hvor hurtigt det reagerer, men også hvor lynhurtigt det fokuserer, næsten lydløst, og skudtakten er formidabel. Flere serier med kameraet på 12 fps gav mig ikke ét – ikke ét eneste – uskarpt billede af bevægelige motiver. Det er en kraftpræstation, som få kameraer lykkes med.
Ekstrem lysfølsomhed
Så der er ikke noget at udsætte på reaktionsevne og fokuspræcision. Hvis vi vender blikket mod billedkvaliteten, er der både positive og negative resultater, som bør frem i lyset. Selv om det er i svagt lys, Nikon mener, at D5 stråler – hvad skal man ellers med ISO-følsomhed over tre millioner?
Men lad os lige klappe hesten, for jeg kender ikke nogen fotografer, der bruger mere end ISO 6400 og en sjælden gang imellem 12.800. Op til ISO 6400 er det svært at se forskel på D5, Sony a7S II og Canon EOS-1D X Mark II. Sammenligner man med Leica SL, så er mængden af støj lige så høj allerede ved ISO 3200, så på den måde er D5 absolut i toppen.
Men vi ser på billedfiler taget ved ISO 51.200, bliver billederne fra Canon-kameraet mere grumsede, og billederne fra Leica SL er næsten kun grød (ISO 50.000). Her fører Nikon altså stadig.
Ved ISO 409.200, som er maksimum for både Canon- og Sony-kameraet, falder Canon helt igennem, mens billedfilerne fra Nikon og Sony kan reddes i efterbehandlingen. Men kun delvis, for her er detaljerne næsten visket ud og farvestøjen så massiv, at billederne aldrig kan blive perfekte.
Hvad så med højere ISO-værdier? Konverterer man dem til sort-hvid for slippe for noget af farvestøjen, kan de bruges i nødstilfælde, men ISO 3.280.000 er ren blær. De billeder er lige til skraldespanden.
Bortset fra ydelsen ved ekstrem ISO er billedkvaliteten som forventet meget høj med rigtig god detaljeskarphed og et anstændigt – omend ikke klasseledende – dynamikområde. Netop her oplevede vi Leica SL som bedre, men D5 er på omgangshøjde igen på farvegengivelsen. Til dels på grund af EXPEED 5-processoren og den fintunede RGB-lysmåler, hvilket både kan ses på ubehandlede råfiler (14 bit TIFF og NEF) og på jpeg-billeder.
Det er unde alle omstændigheder et synligt fremskridt for fotografer, der skifter et D3S eller D4s ud, og kombineret med D5’s fremragende fart og anvendelighed er der ingen tvivl om, at mange professionelle fotografer og ihærdige amatører vil få meget ud af at købe et Nikon D5.
Konklusion
Hvis man bevæger sig på øverste hylde, er faldhøjden også stor. Nikon skal tilfredsstille et lille, men kræsent marked med D5, og det er jeg sikker på, at de lykkes med. De vinder måske ikke alles hjerter – og pengepunge – for 4K-brugervenligheden kunne have været bedre, men skudtakten, fokuspræcisionen og den fortræffelige ergonomi er der ikke meget at udsætte på.
Det samme kan siges om billedkvaliteten, der, selv om den ikke flytter nogen grænser, er mere end god nok til at holde Nikon i førerfeltet for professionelle kameraer.
