En generation senere er den tredje udgave af EOS 5D yderligere forbedret. Selv om det kan være vanskeligt at få øje på, hvor store forbedringerne er. Men Canon har definitivt lyttet til brugerne, som omfavnede EOS 5D Mark II for dets ekstreme billedkvalitet, men også for dets meget høje videokvalitet i fuld HD.

Kameraet blev et kæmpehit blandt filmskabere, instruktører og fotografer, som straks omfavnede videomulighederne i kameraet. Med EOS 5D Mark II blev det pludselig muligt at lave film i HD-kvalitet med et værktøj, som kostede en brøkdel af det produktionsudstyr, man hidtil havde brugt. Udvalget af lysstærk Canon-optik gav filmskaberne lysegenskaber, de ikke havde set magen til. Med lysstærk optik blev det muligt at få smal skarphedsdybde og skyde video i svagt lys uden en masse ekstra lamper.

At sige, at kameraet blev en succes, er en underdrivelse af dimensioner. Men som altid er der mulighed for forbedringer. Og det er her, Mark III-versionen kommer ind i billedet. Et kamera, som tilsyneladende er næsten identisk med forgængeren, men hvor forbedringerne, som ganske vist er små, har adresseret den kritik, forgængeren fik, til fulde.

Hurtigere og højere lysfølsomhed
Ingen bad om opløsning. Så Canon valgte en ny 22 megapixel CMOS-billedsensor med bedre støj-egenskaber og hurtigere dataoverførsel som ny billedprocessor. Det har gjort Mark III meget hurtigere. Autofokussen har fået 61 punkters sensorer, og hele 41 af dem er krydssensorer. Skudhastigheden er øget til 6 fps, og lysfølsomheden er svimlende ISO 102.400. Foruden opløsningen er det bedre specifikationer end både forgængeren og Nikons D800.

LCD-skærmen på 3,2 tommer har højere opløsning på Mark III. Lukkeren er testet til at runde 150.000 eksponeringer og er mere stille i brug. Den kan også bruges i en stillemodus (som D800 også har), og kameraet optager fuld HD-video. Men det er ikke muligt at streame video ukomprimeret over HDMI som med Nikon D800.

Andre forbedringer i EOS 5D Mark III er fleksibel HDR-mulighed (udvidet billeddynamik med syv billeder i serie, op til ±8 EV), kromatisk korrektion på jpeg-filer, multieksponering, forbedret menusystem og plads til både CF- og SD-kort.

I brug
Fysisk set er EOS 5D Mark III næsten identisk med forgængeren Mark II. Kamerahuset er lidt slankere og lettere end D800, og håndgrebet med tommelgrebet på bagsiden giver et bedre greb om kameraet end på D800. Særligt med tunge tele- eller zoomobjektiver påmonteret. Det er – som på D800 – muligt at montere et vertikalgreb med ekstra batteri for bedre greb, når man holder kameraet i portrætmodus.

Det solide kamerahus er forseglet mod vejr og vind, akkurat som D800 og andre prof-kameraer, men her er der ikke integreret blitz i kameraet. Ligesom på D800. Canon-kameraets autofokus og skudhastighed gør det bedre egnet til action og sport end D800.

Alle, som har haft et Canon EOS-kamera i hænderne de sidste 25 år, vil hurtigt finde sig til rette med EOS 5D Mark III. Andre behøver måske mere tid, for der er meget tryk, vrid og slip, som må til for at lave en del indstillinger. De små knapper over displayet på toppen er ikke lette at betjene, hverken med frosne fingerspidser eller handsker, og jeg føler, at Nikon D800 er mere betjeningsvenligt på sin måde. Som sædvanlig nu om dage har kameraet en egen start/stop-knap til video-optagelse. Det har også fået en egen Rate-knap, hvor man kan give billeder karakterer og sortere efter karakter senere.

Billedkvalitet
Interessant nok har Canon EOS 5D Mark III bedre kontrol over billedstøj ved høj ISO – færre pixels på samme areal har sine fordele – men Nikon D800 har bedre støjkontrol ved lave ISO-værdier. Forskellene er ikke store, men de er der, og for dem, der er optaget af den slags, har det en vis betydning. F.eks. vil D800’s opløsning og støjkontrol sørge for bedre detaljegengivelse i skyggepartier. EOS 5D Mark III har alligevel rigtig god kontrol over billedstøj, og selv om det ikke henter flere detaljer frem ved høj ISO, er der mindre kornstøj over ISO 6400 end fra D800’s jpeg-filer.

Forskellen i opløsning giver ganske vist D800 et fortrin sammenlignet med EOS 5D Mark III, men for de fleste af os er detaljegengivelsen og skarpheden fra billedfilerne fra Canon-kameraet mere end god nok til forstørrelser i plakatstørrelse og mere. Det er først og fremmest ved betydelig beskæring af billedet, at D800 får en fordel, når man producerer store papirkopier af billederne.

Billeddynamikken fra EOS 5D Mark III ligger heller ikke så meget efter D800 eller D4, at det har nævneværdig betydning. Sammenlignet med testbilleder har D800 ca. et eksponeringstrin bedre dynamik; det er kun vigtigt for de mest fanatiske nørder. I praksis er forskellene negligérbare.

Konklusion
Videokvaliteten er, som på D800, i absolut topklasse fra et systemkamera. Men man må have ekstern mikrofon, for at lydkvaliteten skal have samme klasse som videokvaliteten. Hvis man ikke behøver den ekstra opløsning fra Nikon D800/D800E, er Canon EOS 5D Mark III et ypperligt valg. Skudtakten er bedre end på D800, det ligger lidt bedre i hånden, autofokussen er hurtigere på fokussporing, og det skiller generelt meget lidt på billedkvalitet. Det bliver derfor et valg mellem systemer, og hvilke egenskaber man lægger mest vægt på. For som 5D Mark II før det er Mark III-versionen blandt de allerbedste full-frame systemkameraer og vil sikkert forblive det, til et Mark IV lanceres.

Også i denne test:

Nikon D800 FX vs Canon EOS 5D mk III