De færreste budgetterer med små 30.000 kroner for et kamerahus, men Nikons nye superkamera er heller ikke for hvem som helst. De fleste vil være mere end tilfredse med et Nikon D5300 eller D3300, hvis budgettet er stramt, og for mange vil forskellen i billedkvalitet på det kamera, vi tester her, ikke være de ekstra penge værd. Men hvis kun det bedste er godt nok, så er Nikon D810 det rigtige valg.
Det er et dyrt kamera. Mange gange dyrere end de spejlreflekskameraer, vi normalt tester, så markedet for kameraer i denne prisklasse er begrænset. Et kamera som D810 vælges af amatører, der har været i gang i et godt stykke tid, og professionelle, der har brug for ekstrem opløsning i et robust kamera med full-frame billedsensor.
De vil næppe blive skuffet over D810, som erstatter Nikon D800 og D800E. To identiske kameraer med 36 megapixel billedsensor, men med et svagere lavpasfilter i D800E. Det gav lidt bedre detaljeskarphed, men også risiko for moiré-mønstre i enkelte billeder.
Næsten perfekt ergonomi for så stort et kamera.
Hurtigere og bedre
I D810 er lavpasfilteret fjernet. Helt og aldeles. Kameraet har fået en bedre processor, som skulle kunne dæmme op for moiré-effekten, og det har fået hurtigere skudtakt på fem billeder i sekundet, øget lysfølsomhed (ISO 32 og 64 samt 51.200), gruppering af fem fokuspunkter og en række mindre ændringer.
Det har også fået en ny elektronisk lukker (på første gardin), en spejlmekanik, der dæmper vibrationer bedre, og mulighed for at fotografere i såkaldt crop mode. Dvs. med beskæring, som øger brændvidden, men mindsker billedfladen og tillader en skudhastighed på op til 7 fps. Nyttigt til action-fotografering med teleobjektiv. Eneste ulempe er, at det kræver, at vertikalgrebet med batteri er monteret på kameraet.
Det er også muligt at skyde råfiler i en reduceret opløsning på 9 megapixel ved at vælge RAW Size S, som man finder i opsætningsmenuen. Praktisk, når man må klare sig med mindre filstørrelser, f.eks. til trådløs overførsel.
Af andre nyheder, der er værd at nævne på D810, er muligheden for at bruge højlysprioriteret lysmåling – kærkommen til f.eks. teater- og koncertfotografer, der ofte tager billeder i mørke med stærkt lys i dele af motivet. Kameraet kan også gemme video på hukommelseskort, samtidig med at man streamer video via HDMI-udgangen, og man kan bruge zebramønster til fokustjek ved optagelse. Desuden har D810 en “flad” farvetilstand på video til efterbehandling af farverne.
Vi skal heller ikke glemme splitskærmstilstanden, der kan aktiveres, når skærmen bruges som søger. Så vises et forstørret område af motivet med hjælpelinjer, så bl.a. arkitektur- og interiørfotografer lettere kan få lige linjer, når de sætter kameraet op.
Fysisk set er ændringerne i forhold til forgængeren ikke store. Frontgrebet er bedre udformet på D810, og enkelte knapper er ændret for bedre føling. Kamerahuset er drønsolidt med omfattende vejrtætning i form af gummipakninger, og skærmen har fået en højere opløsning på 1,22 megapixel.
D810 kan rigges op til video-optagelse og har mikrofonindgang, hovedtelefon-udgang og HDMI-udgang samt streaming af video.
Billedkvalitet og ydeevne
Med 36 megapixel fordelt over et areal på 24 x 36 mm – altså fuldformat – uden lavpasfilter er det kun optikken, der sætter grænser for, hvor skarpt det kan blive. Vores test blev udført med Nikkor 50 mm f/1.4G og Nikkor 85 mm f/1.4G, der begge optisk set er bedre end Nikons Nikkor zoomobjektiver. Især 85 mm objektivet, der også er skarpt helt ud i kanterne.
Den tekniske kvalitet af billedfilerne fra D810 er det bedste, vi har set. Billeddynamik og farvedybde er fremragende og på niveau med – hvis ikke bedre end – Sony A7R, og Nikon-kamera slår alle konkurrenterne på detaljeskarphed. Det skal tilføjes, at forskellen i forhold til det to år gamle D800E ikke er særlig stor, men for dem, der er optaget af detaljer, vil D810 opleves som bedre.
Ved ISO 32 og 64 – som man gerne vælger for at få så rene billedfiler som muligt – er dynamikområdet lidt smallere end ved ISO 100 og 200. Billedstøj er ikke noget problem før ISO 6400, hvor man tydeligt kan se indtræden af kornstøj. Slemt bliver det dog ikke før ISO 25.600, hvor grovkornet støj får selskab af farvestøj.
Her må der efterbehandling til. De fleste af dem, der er i målgruppen for kameraet, vælger nok lavere ISO-værdier til det meste, måske bortset fra portrætter, reportage og dokumentarfoto i svagt lys, hvor man kommer langt med lysstærk optik og ISO 3200.
Skarpheden og dybden i billederne er ikke det eneste, vi kan lide ved D810. Forbedring af autofokussen og skudtakten er meget velkomne på et kamera, der opleves som hurtigere og har højere træfprocent på autofokus end forgængeren.
Ikke noget med touch-skærm her, bare store knapper, som man kan bruge med handsker på.
Perfekt til professionelle
Nikons bedste kamera mangler både Wi-Fi, touch-skærm, GPS og vipbar skærm. Men det bekymrer næppe D810’s målgruppe. De er langt mere optaget af billedkvaliteten, hvad enten de fotograferer udendørs eller i studiet – og de er villige til at betale for det. De er også villige til at se igennem fingre med, at kameraet er stort og tungt. For dem er ydelsen vigtigst, og her skuffer Nikon D810 ikke.
