TEST: Nikon Nikkor Z 135mm S f1.8 Plena

Erfarne portrætfotografer vil hurtigt svare, at man kan tage portrætbilleder med alle objektiver. Næsten uanset brændvidde. Der er dog nogle brændvidder, som bruges oftere end andre. 85 mm for eksempel. En brændvidde, som absolut alle producenter har mindst én version af.

En 85’er med god lysstyrke er kompakt og let og giver fotografen en behagelig afstand til motivet, hvor man nemt kan kommunikere, og samtidig ikke kommer så tæt på, at man risikerer, at perspektivet i billedet ændrer sig unaturligt meget.

For mellemformatkameraer svarer en 110 mm til samme brændvidde, og for et kamera med en APS-C-formatchip svarer en 56 mm til en 85 mm i fuldformat.

Tidligere var 135 mm et meget brugt portrætobjektiv. Den snævrere synsvinkel kunne isolere motivet bedre og skabe et endnu tættere portræt. Samtidig kunne fotografen stå i en mere ‘passende’ afstand fra motivet. Ulempen har altid været, at et skarpt 135 mm med god lysstyrke ofte er stort og dyrt.

Plena

Det er i høj grad tilfældet med Nikons nye Nikkor Z 135mm S f1.8 Plena, et næsten håndbygget objektiv i high-end-klassen, bygget til kræsne fotografer, der vil have en 135’er med ægte lysstyrke. Ikke nødvendigvis kun til portrætter, for brændvidden kan bruges som en kort tele til mange andre ting. Du kan komme meget tættere på end med en 85 mm, men du behøver ikke at slæbe rundt på en stor 200 mm eller en telezoom med dårlig lysstyrke.

Nikon-objektivet er designet til Nikons fuldformatkameraer i Z-serien, men kan også bruges med Z-kameraer, der har en APS-C-billedchip. Så får du faktisk en 200 mm (202,5 m nøjagtigt).

Objektivet vejer lige under et kilo og er mildest talt massivt. Det ser helt malplaceret ud på et Nikon Z Fc, og et Z7 II eller et Z8 er bedre egnet, for så har du et ordentligt greb om kameraet og objektivet.

Konstruktionen er bundsolid og vejrforseglet. Blandt de 16 linseelementer er der fire ED-elementer, et asfærisk element og et SR-element. Linseoverfladerne er belagt med en meso-amorf antirefleksbelægning og en Arneo-belægning for at reducere strejflys og spøgelsesbilleder.

Mærkeligt nok ser det store frontelement ikke ud til at have en fluroin-belægning til at holde støv og vanddråber ude.

Nærgrænsen på 82 cm er langt fra makroområdet, men mere end tæt nok i det mindste til portrætter. Der er to programmerbare funktionsknapper her og en programmerbar fokus- og funktionsring (den kan f.eks. bruges som blændering). Der er ingen blændeindikator her, som der er på Nikkor Z 58mm f0.95 Noct, og heller ingen fokusmarkeringer, der viser fokusafstanden.

Men objektivets lynhurtige fokusmotor er lydløs, og det er nemt at fokusere manuelt, når du vil. Trinløs fokus og lydløs fokus fungerer også glimrende på videooptagelser, hvis du har brug for et 135mm til video.

Den optiske ydeevne er virkelig noget at skrive hjem om, selvom jeg ikke er sikker på, at den er meget bedre end en Nikkor Z 85mm f1.8 S. Det, du får her, er fremragende kant-til-kant-skarphed fra blænde 1,8 med marginalt tab af skarphed i hjørnerne og minimal vignettering. Forvrængning er godt elimineret – når objektivkorrektion er slået fra – og den eftertragtede bokeh-effekt er blandt de bedste, jeg har set.

Skarpheden øges fra blænde 4 og er jævn hele vejen til blænde 11, hvor diffraktion sætter ind. Der er meget lidt eller slet ingen kromatisk aberration at tale om her. Uanset blændeåbning gør dette utvivlsomt Nikon-objektivet velegnet til en lang række motiver. Ikke kun portrætter.

Konklusion 

Det klassiske 135mm kan næppe findes bedre end dette. Nikon-objektivet sætter standarden for optisk ydeevne med en skarphed, der forbløffer, og en bokeh, der imponerer. Det er så godt konstrueret, at det kan bruges til meget mere end de fleste 135 mm portrætobjektiver, med undtagelse af makrofotografering. Da det ligger i samme prisklasse som et andet overdådigt Nikkor-objektiv – Z 85mm f1.2 S – er det desværre et portrætobjektiv for de få. Heldigvis findes der et Nikkor Z 85mm f1.8 til langt under den halve pris.