TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Nikon Nikkor Z 40 mm f/2

Handy gadeobjektiv

Man kan komme langt med Nikons billige 40 mm, som dækker det meste for de fleste.

Af / 21/01/2022 - 19:58
Nikon Nikkor Z 40 mm f/2

Lyd & Billede mener

  • Billig og skarp 40 mm med god lysstyrke og få optiske fejl.
  • Plastickonstruktionen er ikke vejrbestandig, og der findes ikke nogen modlysblænde.

Mange tænker måske ikke over det, men de kan klare sig længe med et objektiv med fast brændvidde. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man foretrækker at fotografere. Til sport og dyr er en 300 eller 400 mm ofte det rigtige valg. Til landskaber en 20 eller 28 mm, gerne med god lysstyrke, hvis det også skal bruges til astrofotografering.

Men til de fleste andre ting, og i hvert fald til gadefotografering, er en 28, 35 eller 50 mm alt, hvad man behøver. Så har man dækket et bredt brugsområde, og hvis man vælger et objektiv med god lysstyrke, øges anvendeligheden.

Det behøver heller ikke at koste alverden. Nikons nye 40 mm f/2.0 er så billigt, at det nok vil friste mange Nikon-fotografer, som er på udkig efter et lille og let normalobjektiv.

Med en brændvidde på 40 mm placerer objektivet, der er lavet til Nikons spejlløse full-frame-kameraer, sig mellem en 35 mm og en 50 mm. Med f/2.0 som største blænde kan man vælge en meget snæver skarphedsdybde og slippe tilstrækkelig meget lys igennem til at få acceptable lukkertider – og ISO-værdier – i svagt lys.

Nikon Z 40 2 topp scaled 1
Meget kompakt objektiv. (Foto: Lasse Svendsen)

Konstruktion og ydelse

Den lille 40 mm er en simpel konstruktion i plastic med en fokusring, ni blændelameller (ikke afrundede) og seks linseelementer indeni. Et kæmpestort bagtil og et lille foran, hvor man også finder en 52 mm filterfatning.

Annonce

Objektivet kan også bruges på Nikons spejlløse Z50 med APS-C billedsensor, og bliver så til en 60 mm.

Læs også Superbt allround-kamera Med det vellykkede Z50 viser Nikon, hvorfor alle ikke har brug for et professionelt kamera.

Nærgrænsen på 29 cm er ikke noget at prale af. Man kan komme tæt nok på, men ikke på makroniveau, men det er så heller ikke det foretrukne anvendelsesområde for Nikons prisbillige 40 mm.

Med en fast brændvidde på 40 mm er objektivet glimrende til gadefotografering, rejser og filmoptagelser. Fokusmotoren er støjsvag, og selv om vi har testet objektiver, der fokuserer hurtigere, er det hurtigt nok på et kamera som Nikon Z6 II.

Nikon Z 40 2 scaled 1
Nikkor 40/2 er lavet til Nikons full-frame-kameraer i Z-serien, men kan også bruges på APS-C-kameraet Z50. (Foto: Lasse Svendsen)

Den optiske ydelse er også god, måske ikke enormt god på samme niveau som Nikkor Z 58 Noct, men afgjort godkendt. Især i betragtning af prisen.

Objektivet er et billigere og mere kompakt alternativ til et Nikkor Z 35 mm eller et 50 mm f/1.8 S, som koster mere end dobbelt så meget.

I den forstand må jeg indrømme, at den mere budgetvenlige 40 mm klarer sig godt.

Der er ikke meget vignettering, og fortegningen er lav, selv på fuld blændeåbning. Skarpheden er rigtig god på f/2.0, men aftagende i kanterne. Som sædvanlig er skarphederne bedre i kanterne på f/2.8, og den er meget høj – og jævn – fra f/4.0, hvor vignetteringen også nærmest er elimineret.

Objektivet er godt kontrolleret, og der er heller ingen nævneværdig kromatisk aberration. Det tegner konturer med jævnt høj skarphed, og på f/2.0 kan man nemt reducere skarphedsdybden og få en meget fin bokeh-effekt. Det uskarpe område er så heller ikke særlig fortegnet, og lyskilder er godt kontrolleret.

Nikon Z 40 2 front scaled 1
(Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Det er ikke svært at finde gode argumenter for Nikon Nikkor Z 40 mm f/2. Det vejer kun 170 gram og kan let være i en jakkelomme. Autofokus er tilfredsstillende hurtig, og objektivet leverer meget fin billedkvalitet til prisen. Desuden dækker det en brændvidde, som mange ofte bruger.

Der er ikke vejrbestandigt, og der findes heller ikke nogen modlysblænde til objektivet. Men det er også det eneste, vi har at trække ned for.

Karakter
Nikon Nikkor Z 40 mm f/2
Basic
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere