TEST: Nikon Z8

Måske har vi taget munden for fuld. Historien er nemlig fyldt med bundsolide Nikon-kameraer, fra Nikon F til F3. Også Nikon D850. Men D6 og Z7 bør også nævnes. For ikke at nævne flagskibet Z9, der blev lanceret i 2021 og testet i 2022. Det er et af de bedste systemkameraer, vi har testet.

Nikon Z9 er den spejlløse efterfølger til spejlreflekskameraet D6 og et af de mest kapable kameraer i den professionelle klasse. Sammen med Canon EOS R5 og Sony a1 er kameraet rettet mod sport, dyreliv og naturfotografering – kort sagt motiver, hvor lukkerhastighed, fokuspræcision og billedkvalitet er vigtigst.

Men kameraet er stort og tungt. Med en passende zoom vejer det hurtigt 2,5 kg, og da det lodrette greb er integreret, kan det ikke blive mindre eller lettere.

Et så stort kamera passer ikke til alle fotografer, selvom det er nok så godt. Portræt- og bryllupsfotografer har en tendens til at foretrække et lettere kamera. De har sjældent eller aldrig brug for så lange brændvidder som sportsfotografer, og de har heller ikke brug for et lodret greb, der øger både volumen og vægt.

Det er her, Nikon Z8 passer perfekt ind.

Nikon Z9 i en mindre indpakning

Det er ikke første gang, Nikon har skåret det lodrette greb væk og lavet en lettere version af et kamera. Det bliver heller ikke sidste gang, for idéen er for god til ikke at blive brugt.

Så Z8 er sådan set en Z9, bare uden det lodrette greb og med nogle mindre ændringer, som man skal lede længe efter for at finde. Under det vejrforseglede kamerahus gemmer der sig en Z9. I hvert fald teknisk set. Kameraerne har de samme funktioner.

For eksempel den samme 45,7 megapixel full-frame billedsensor. Begge understøtter 12-bit 8K videooptagelse og har en elektronisk lukker, der leverer op til 30 fps ved kontinuerlig optagelse. Du kan optage serier af raw-filer med 20 fps, og bufferen er så stor, at du kan fylde et hukommelseskort på ingen tid (1000 komprimerede RAW-filer eller jpeg).

Nikon Z8 er ganske enkelt en Z9 light. Et kamera, der kan gøre det samme og levere den samme høje billedkvalitet.

CMOS-billedsensoren er stablet, og elektronikken er monteret direkte på sensorerne. Det giver ekstremt korte “kommandolinjer” og er en fordel for både skud- og fokushastigheden.

Da kameraet benytter en stablet billedsensor uden en mekanisk lukker, har det hurtigere dataoverførsel, og ifølge Nikon er læsehastigheden den højeste på noget spejlløst systemkamera. Det er også en fordel i forhold til at reducere rolling shutter på videooptagelser.

Ligesom på Z9 er der en lamellukker foran billedsensoren, men den tjener kun til at beskytte sensoroverfladen og åbner og lukker, når kameraet tændes og slukkes.

Samme 3D autofokus

Nikon har også overført den nye fokusalgoritme fra Z9 til Z8. Den var meget overbevisende i Z9 og fungerer også godt her. De 493 fokuspunkter er forbundet med automatisk motivgenkendelse, men du kan vælge, hvad autofokus-funktionen skal fokusere på. Det gælder også flyvemaskiner, som nu har deres egen tilstand blandt de valgbare motiver, som der kan fokuseres på.

Kameraets fokusegenskaber kan i øvrigt finjusteres af fotografen, som har flere muligheder i menuerne på skærmen. Autofokus fungerer lige så godt som på Z9. Selvom jeg ikke havde de samme objektiver til rådighed, som da jeg testede Z9, var der heller ikke noget at kritisere ved følgefokus på Z8.

Kameraet giver fotografen selvtillid, fordi han ved, at langt, langt de fleste billeder er knivskarpe, og at kameraet egentlig ikke rammer ved siden af. I hvert fald ikke så ofte, som fotografer gør.

 

Mere handy format

Selvom Z8 som nævnt er mindre og mere handy end Z9, er der ikke noget essentielt, der mangler. Du finder den samme drejelige og vipbare fire-aksede touchskærm her, som bekvemt kan vippes 90 grader til højre. Kameraet har også de samme baggrundsbelyste knapper, og mange af knapperne er programmerbare.

Det forreste greb er dybt og velformet, hvilket får grebene på Sonys alpha-kameraer til at se besværlige ud. Til gengæld er den store OLED-søger hverken så stor eller så skarp som i for eksempel Sony a7r V. Opløsningen på 3,7 Mp er uden tvivl moderat i denne prisklasse, men søgeren har trods alt ingen blackout ved serieoptagelse.

Kameraet oplades via USB-C-stikket, men batterilevetiden er reduceret fra 740 billeder på en Z9 til moderate 340 billeder på Z8. Årsagen er et mindre EN-EL15c batteri, af samme type som det, der sidder i Nikon Z7 II. For dem, der har brug for mere batterikapacitet, er det godt at vide, at Nikon planlægger at lancere et lodret greb til kameraet, som kan rumme to batterier.

Her findes de samme tilslutninger som på Z9. Mikrofonindgangen understøtter 24-bit lyd, og der er også en hovedtelefonudgang, et kabelforbundet fjernbetjeningsstik, HDMI i fuld størrelse og et 10-polet tilbehørsstik.

De to kortpladser er dog ikke de samme som på Z9. Her er der en til CFexpress Type B, eller XQD, og en til SD-kort med UHS-II-understøttelse.

Video

Videofunktionerne er stort set overført fra Z9, med undtagelse af optagelsestiden, som er blevet reduceret på Z8 til maksimalt 90 minutter. Men resten, såsom 8K60p- eller 4K/120p-optagelse i 12-bit N-RAW, 4K/60K i 12-bit ProRes RAW HQ og 8K/30p i 10-bit H-265 (med HDR), er så professionelt, som det kan blive.

Med andre ord kan du på den ene side lave optagelser til efterbehandling, der er i filmkvalitet, og på den anden side lave optagelser til bryllupper, der ser helt professionelle ud med en kvalitet, som kunderne næppe har set før.

Genkendelig billedkvalitet

Kameraet har samme billedsensor, som vi allerede kender fra Z9. Det betyder, at du får opløsning, billeddynamik, farvegengivelse og skarphed, som er helt i top blandt fuldformatkameraer. Personligt har jeg altid været glad for Nikons hvidbalance og hudtoner, og her er der heller ikke noget at udsætte på Z8.

Du kan vælge 12- eller 14-bit NEF, TIFF og raw-filer med eller uden komprimering, men også 10-bit HEIF ud over de sædvanlige jpeg-filer. Fleksibiliteten er sikret, og når det kombineres med Nikons nye objektiver i Z-serien – såsom det fantastiske Nikkor Z 50mm f1.2 S, får du en organisk dybdeskarphed, som kun de bedste kameraer kan skabe. Nogle digitalkameraer skaber ofte “perfekte” digitale versioner af motivet, som i mange tilfælde ser flade ud. Det er ikke tilfældet her.

Detaljeskarpheden og billeddynamikken fra kameraet er den samme, som vi har set på Z9, og støjreduktionen er bedre ved høje ISO-værdier end på Z7 II.

Konkurrenter

Kameraet har naturligvis konkurrence fra den dyrere Z9-model. I hvert fald til en vis grad. Men i endnu højere grad fra kameraer som Sony a1 og Canon EOS R5. De er alle blandt de hurtigste kameraer i pro-klassen med hensyn til lukkerhastighed og autofokus. Ergonomisk set er Canon- og Nikon-kameraerne at foretrække i min bog, og her har R5 fordelen af et endnu mere kompakt kamerahus. Dog ikke så lille som Sonys.

Der er ikke meget, der adskiller de tre med hensyn til billedkvalitet, eller videoegenskaber for den sags skyld. Nikon-kameraet har meget mindre rolling shutter, men også den laveste opløsning i søgeren. Når man sammenligner funktioner, er der mere, der forener end adskiller de tre, så for mange mennesker handler valget om, hvilket kamera de føler sig mest trygge ved at bruge. Eller hvilket kamera man har haft før.

Konklusion 

Hvis du vælger Nikon Z8, får du næsten præcis det samme kamera som det dyrere Z9. Det betyder, at du også får den samme ydeevne, de samme funktioner og ikke mindst – den samme billedkvalitet. Der er sat kryds i alle de vigtigste bokse på Z8, som er ved at udvikle sig til et af vores foretrukne full-frame-kameraer i pro-klassen. Det er lidt skuffende, at det store kamera ikke har bedre batterilevetid, og selvom søgeren ikke har blackout ved kontinuerlig optagelse, synes vi, at den har for lav opløsning til f.eks. portræt- eller makrofotografering. Men det er mindre detaljer, for kameraets overordnede kvaliteter er ubestridt i topklasse. Uanset klasse.