Test: Olympus OM-D E-M1X

I løbet af de sidste ti år har kameramarkedet ændret sig, allermest de sidste to år. Nu handler det om systemkameraer med full-frame billedsensorer samt mere rendyrkede kameraer til entusiaster, professionelle eller fotografer, der har brug for noget helt specielt.

De fleste tager som bekendt billeder med mobilen. Men for dem, der fotograferer dyreliv, landskaber, sport og action – eller portrætter, for den sags skyld – holder mobilen ikke mål. Det gælder både de professionelle og hobbyfotograferne.

Den sidste gruppe er faktisk voksende, i hvert fald hvis man spørger fotobranchen. Interessen for dyre kameraer har fået en renæssance, og mange efterspørger hurtigere kameraer med høj billedkvalitet. Som kan tåle nogle knubs og er skræddersyet til actionfotografering med store, lysstærke teleobjektiver.

Før ville det sige Canons eller Nikons spejlreflekser i den professionel klasse – du ved, dem med de store hvide og sorte teleobjektiver, som man ser til sportsarrangementer.

Canon EOS 1D X Mark II og Nikon D5 er perfekte kameraer for mange sportsfotografer, men de er store og dyre, og kræver en betydelig investering i objektiver. Med andre ord: Det er kameraer til store budgetter og stærke rygge.

For mens et Canon-kamera i denne klasse med en 600 mm f/4.0 vejer næsten fem kilo, ender Olympus’ mest professionelle kamera med tilsvarende optik på kun 2,2 kilo. Det er en betydelig forskel, når man skal ud i vildmarken med fototasken på ryggen, fuld af objektiver. Og det er et af de argumenter, Olympus bruger om deres sejeste kamera hidtil.

Olympus OM-D E-M1X er mindre og lettere, fordi kameraet har en meget mindre billedsensor. Den måler 13 x 17,4 mm, mens full-frame-sensorerne har det gamle billedformat på 24 x 36 mm. Dermed kan Olympus gøre kameraet både mere kompakt og billigere. Uden nødvendigvis at gå på kompromis med hverken bygge- eller billedkvalitet.

Kameraet er et rendyrket sports- og actionkamera. Med svimlende 60 fps skudtakt, adaptiv autofokus og Olympus’ geniale Pro Capture, der tager billeder, før du trykker udløserknappen ned. Alt sammen pakket ind i et solidt kamerahus med omfattende vejrbeskyttelse, integreret syvtrins billedstabilisering, to hukommelseskortpladser og vertikalgreb med to batterier.

Hvis du er portræt-, landskabs- eller bryllupsfotograf, er det ikke sikkert, at OM-D E-M1X er kameraet for dig. Fotograferer du derimod vilde dyr, sport eller andre slags action, hvor skudtakt og pålidelig autofokus er nøgleord, er du afgjort i målgruppen.

Prof hele vejen

Ligesom hos Canon og Nikon er vertikalgrebet en integreret del af kameraet med plads til to batterier og med de samme knapper og indstillingshjul, som findes på toppen og på bagsiden af kameraet.

Kvalitetsfølelsen er gedigen og står ikke tilbage for Canons og Nikons næsten dobbelt så dyre professionelle kameraer. Hele kamerahuset er vejrbeskyttet, og der er synlige og usynlige pakninger overalt for at holde regn og sne ude. Ifølge Olympus er OM-D E-M1X så forseglet, at det næsten kan bruges som dykkerkamera.

Det integrerede vertikalgreb har plads til to batterier, som også følger med kameraet. Det samme gør to opladere og en skulderrem. Batterierne kan i øvrigt oplades, mens de sidder i kameraet, via USB-stikket.

Håndholdt hi-res

Billedsensoren er den samme, velkendte 20 megapixel CMOS-sensor, som vi kender fra E-M1 Mark II. Ingen overraskelser her altså, og ligesom Mark II kan OM-D E-M1X tage billeder med ekstra opløsning på op til 80 megapixel. Med kameraet på stativ.

Men her kan man også tage billeder håndholdt. Så tages der hele 16 lynhurtige eksponeringer, som sættes sammen til ét billede med 50 megapixel opløsning.

Det fungerer overraskende godt, men motivet bør ikke have bevægelige objekter. Selv vind, der stryger gennem træerne, kan give slørede områder, fordi grenene bevægede sig, mens eksponeringerne blev lavet. Det er alligevel en meget velkommen funktion for landskabs- og ikke mindst makrofotografer, blandt andre.

Kameraet har også et “neutralt tæthedsfilter” – Neutral Density (ND) – som kan give op til fem trins dæmpning af lyset, så man kan også bruge lange lukkertider i godt lys. Noget, som landskabsfotografer vil sætte pris på.

Autofokus og skudtakt

Men sportsfotograferne får også deres. Både de og dyrefotograferne kan glæde sig over at kunne fange motiverne med op til 60 fps. I fuld opløsning. Ganske vist kun med fokus på det første billede, men 18 fps med kontinuerlig fokus er der få kameraer, der kan matche.

Hvis man virkelig vil fange øjeblikket og sidde tilbage med et veritabelt pletskud, kan Pro Capture være guld værd. Her kan kameraet tage op til 35 billeder, før udløserknappen trykkes helt ned. Aktivér Pro Capture i skærmmenuen, hold udløserknappen halvt nede og tryk helt ned, når du tror, øjeblikket er inde. Chancen for, at du ender med et pletskud, er stor.

Den mekaniske lukker er testet til 400.000 eksponeringer, ifølge Olympus, og kan indstilles mellem 60 og 1/8000 sekund. Den lydløse elektroniske lukker ned til 1/32.000 sekund.

Billedsensoren er måske nok hentet fra Mark II, men autofokussystemet er helt nyt. Der er ganske vist ikke mere end 121 fokuspunkter, men de er alle krydssensorer, der kan grupperes i fem, ni, 25 eller et antal valgte punkter, og der er både ansigts- og øjenfokus, som fungerer fremragende i praksis.

Man kan også indstille, om fokus skal prioritere det midterste fokuspunkt i en gruppe, man kan finjustere fokusfølsomheden og meget mere, bl.a. positionere fokuspunkter.

Den fasebaserede autofokus er lidt smartere end på andre kameraer. Den kan nemlig genkende fly, helikoptere, biler, motorcykler og tog, og flytter fokus kontinuerligt efter motivet. Denne intelligente tilgang skyldes indbygget maskinlæring, og følgefokus var latterligt præcis i vores tests, når biler og kontinuerlig autofokus var valgt sammen med fokussporing.

4K-video

Selvfølgelig er der også 4K-video i E-M1X. Fra hele billedsensoren. I DCI-opløsning eller Cinema 4K (17:9) med 24 fps og op til 237 Mbit/s – eller 4K (16:9) med 30 fps og 102 Mbit/s. Der er også indstillingsvalg for 1080 HD på 60 fps, 720p HD og high-speed 1080p med 120 fps.

Desuden har kameraet Log-optagelse (OM-Log400) og 4:2:2 video fra HDMI. Dog ikke 10 bit video, underligt nok. Olympus leverer i øvrigt kameraet med en kabelholder til HDMI, og hvem ved, måske kommer der en opdatering, som understøtter 10 bit fra HDMI?

Billedstabiliseringen fungerer fænomenalt på video. Med en Olympus 12-100 mm giver den op til 7,5 trins stabilisering.

Brugervenlighed

Kameraet er næsten overvældende avanceret. Menuerne er de mest omfattende hidtil på et Olympus-kamera, og det tager lidt tid at gennemgå det hele. Men det integrerede vertikalgreb og de store, lettilgængelige knapper gør kameraet bedre egnet til store teleobjektiver end Mark II med vertikalgreb påmonteret.

At de har samme billedsensor, burde ikke bekymre nogen, men det er lidt skuffende, at touch-skærmen ikke er større og skarpere. LCD-søgeren på OM-D E-M1X er heller ikke så skarp og behagelig som OLED-søgeren på Panasonic Lumix G9. Farverne er desuden blegere her, men den har i det mindste 120 Hz skærmfrekvens og rigtig god forstørrelse med nærmest ingen mærkbar forsinkelse.

Man kan flytte fokuspunkterne med fingeren på skærmen i Live View, men også når man bruger søgeren. Eller man kan vælge en af de to joystick-knapper, der er placeret ved højre tommelfinger – den ene nederst på bagsiden, så man kan nå den, når kameraet holdes i portrætformat.

Der er meget andet at glæde sig over. F.eks. låseknappen. Den låser knapperne på det integrerede vertikalgreb, men kan også vippes til C-Lock. Så låses et sæt forudprogrammerede knapper og hjul på kameraet.

På knappen ved siden af søgeren kan man skifte mellem et forudvalgt sæt indstillinger, og de tre knapper, der er grupperet på toppen til venstre for søgeren, giver øjeblikkelig adgang til de mest anvendte funktioner på et professionelt kamera af denne type.

Der er også to programmérbare knapper på fronten, og man kan få adgang til mange af de valgte indstillinger på touch-skærmens Super Control Panel.

Den opgivne batterilevetid er meget pessimistisk. Jeg fik langt over 2.000 billeder på en opladning, og så var batterierne ikke engang helt flade.

Billeddynamik og støj

Sammen med Olympus’ rigtig gode Pro-objektiver er OM-D E-M1X i stand til at levere meget høj billedkvalitet.

Sammenlignet med de nyeste full-frame-kameraer som Canon EOS RP og Nikon Z6 ligger E-M1X lidt bag de bedste på billeddynamik og støjkontrol. Men der er ikke den store forskel. F.eks. er billedstøjen ved ISO 6400 sammenlignelig med ISO 12.800 på Z6. Ét eksponeringstrin, altså, og forskellen i billeddynamik ved høj ISO er omtrent tilsvarende. Den er mindre ved lavere ISO-værdier, hvor Olympus-kameraet leverer virkelig god opløsning og jpeg-filer, der er blandt de bedst processerede på markedet.

Følgefokus

Farvegengivelse, toneomfang og kontrast er som forventet i top for et kamera i denne prisklasse, men det er autofokus, skudtakt og billedstabilisering, der stjæler showet. Kameraet er så hurtigt, og fokus så præcis, at man sidder tilbage med mange flere skarpe actionbilleder, end hvis man havde brugt et Mark II.

I to tilfælde havde kameraets følgefokus lidt problemer: I modlys med bevægelige motiver direkte mod kameraet, og når biler forsvandt bag andre biler eller objekter og dukkede op igen. Med flyvende fugle, fly, cyklister, og jeg ved ikke hvad, virkede det som en leg.

Konklusion

Der er mange gode grunde til at vælge Olympus OM-D E-M1X frem for konkurrenternes full-frame-kameraer i den professionelle klasse. Selv om det er Olympus’ dyreste kamera, er det langt billigere end rivalerne. Det er også meget mindre og lettere, og det samme gælder objektiverne. Samtidig er det også bedre på nogle områder.

Med kombinationen af syvtrins billedstabilisering, smarte følgefokusindstillinger og 50 megapixel højopløste filer håndholdt (!) tilbyder kameraet fotografer noget, som de ikke får andre steder. Søgeren, skærmen og billedsensoren kunne trænge til en opgradering for at følge bedre med tiden, men det er ikke nogen stor ulempe for Olympus-kameraet.