TEST: Olympus OM System OM-1

Arven fra Olympus lever i bedste velgående i det bedste kamera, der nogensinde har båret OM-logoet. Men for at forvirringen ikke skal være total, er det på sin plads med en forklaring.

Olympus’ kameradivision blev solgt til et nyt selskab for over to år siden. Selskabet hedder OM Digital Solutions, og produkterne kaldes OM System, som her OM System OM-1. Men altså stadig under Olympus-navnet.

Og i år er det 50 år siden, Yoshihisa Maitani viste det første kompakte systemkamera, OM-1, frem. Et kamera, der selvfølgelig ikke var nær så avanceret som det nye OM-1. Der er blevet et overraskende potent kamera for entusiaster og professionelle.

Lynhurtigt med valgbar opløsning

Kameraet henvender sig til fotografer, der først og fremmest har brug for høj skudtakt og pålidelig autofokus. Såsom sportsfotografer og fotografer, der fotograferer vilde dyr. Men også bryllupsfotografer og andre, der har brug for et lille systemkamera, som kan bruges til både stillbilleder og video.

Skudtakten kan indstilles fra 10 til 120 fps (billeder i sekundet) og hele 50 fps med fuld lysmåling og fokus mellem hvert billede i raw eller jpeg. Uden black-out i søgeren. Vælger man 120 fps, låses eksponering og fokus på det første billede, men hvor er det dog rart at have muligheden.

50 fps skudtakt er i øvrigt kun tilgængelig i kombination med Olympus’ nyere Pro-objektiver. Med andre objektiver halveres skudtakten til 25 fps.

Den nye billedsensor – ja, den er faktisk ny – har ikke bedre opløsning end den i OM-D E-M1X. Producenten mener, at den trods 20 megapixel leverer bedre billedkvalitet end CMOS-sensoren i E-M1X.

Som med tidligere Olympus-systemkameraer kan man vælge højopløst stillbilledoptagelse i menuerne. Her har man to muligheder. Den ene kombinerer 12 eksponeringer og giver 50 megapixel opløsning – raw eller jpeg – og håndholdt (!). Den anden giver 80 megapixel opløsning, men så skal kameraet stå på stativ for at undgå uskarphed. Og motivet skal helst stå stille.

Den nye billedsensor er såkaldt stacked (stablet), hvor elektronikken er integreret for hurtigere læsehastighed. Hvilket igen giver højere skudtakt og højere frame-rate på video, uden skæmmende rullende lukker. I hvert fald i teorien.

ND-filter og HDR

Kameraet har indbygget ND64-filter (Neutral Density) og HDR, hvor fire billeder med forskellig eksponeringsværdi kombineres for at øge billeddynamikken. Og Olympus’ geniale Live Composite, hvor kameraet tager en række billeder med længere lukkertider, hvor kun lysændringer registreres.

Det har også ProCapture. Hold udløserknappen halvt nede for kontinuerlig processering af motiver, så gemmes de sidste 10-14 eksponeringer, før du trykker på udløseren.

Fokusstablingen, som er så nyttig på makro, er blevet forbedret i forhold til tidligere Olympus-modeller. Så nu tager det ca. den halve tid at gemme alle eksponeringerne.

Markant bedre autofokus

Hele 1.053 fasefokussensorer er integreret i billedsensoren. Fokusområdet strækker sig over hele billedfladen, og fotografen har flere tilpasningsmuligheder til rådighed i den nye menustruktur.

Her kan man ikke alene vælge fokusalgoritmer, der følger dyr eller mennesker, øjne eller ansigter, men også tog, fly og biler. Det fungerer aldeles glimrende. Kameraet hægter sig på fugle i flugt med den største selvfølgelighed, og hvis fotografen formår at holde fuglen inden for søgerbilledet, får man skarpe billeder, så længe lukkertiden også er kort nok.

På en glatførebane, hvor det meste er hvidt, også bilerne, klistrede autofokus sig fast på køretøjerne med den største selvfølgelighed. Selv om hastigheden var over 100 km/t, blev samtlige billeder i en serie med 50 fps knivskarpe. Det er godt gået, al den stund at hvidt på hvidt kan forvirre selv den mest intelligente autofokusalgoritme.

En ergonomisk fornøjelse

Kameraet har fået et nyt og større håndgreb i forhold til OM-D EM-1 Mark III, og man kan også sætte Olympus’ vertikalgreb HLD-10 med ekstra batteri på. Batteritiden er i øvrigt opgivet til 520 eksponeringer, hvilket er et meget konservativt skøn, da jeg passerede det tal ret hurtigt på glatførebanen og stadig havde 80 procent kapacitet tilbage!

Der er ikke mange kameraer i denne klasse, der er så kompakte og lette som OM-1. Med et 40-150 mm f/2.8 er vægten omkring halvandet kilo. Alligevel er knapperne store nok til, at man kan bruge handsker.

Den drejelige touch-skærm klarer også opgaven som statusskærm, og alle vigtige funktioner har deres egen knap. De to foran – og de fleste andre – kan omprogrammeres til en foretrukken funktion, og man kan gemme fire af de mest brugte kameraopsætninger i hukommelsesbanker, der er tilgængelige fra programhjulet på toppen.

Den store søger har rigtig god opløsning på 5,76 megapixel og er en fryd at skyde billedserier med. Uden black-out mellem billederne har man fuld kontrol over, hvor bevægelige motiver befinder sig i søgeren til enhver tid.

To kortpladser er blevet standard på de fleste kameraer, og OM-1 har to lettilgængelige pladser til SD-kort med UHS-II på højre side. Der er også et stik til kablet fjernstyring. På den modsatte side finder man en USB-port, som man kan bruge til at oplade batteriet med, stik til mikrofon og hovedtelefoner samt en HDMI-udgang til video.

Kamerahuset har omfattende vejrbeskyttelse – IP53 – hvilket er bedre end på de fleste kameraer, og det er, som vi er blevet vant til med/fra Olympus, meget tillidsvækkende bygget.

Video

De mange, der har brug for seriøse videoegenskaber, vil næppe bliver overrasket over, at kameraet har 4K-optagelse fra hele sensorfladen. Det er trods alt ret almindeligt på kameraer i denne klasse. Her er også 4K-video med op til 60 fps i enten UHD- eller DCI-format og standard H.264 med 8 bit optagelse eller nyere H.265 med 10 bit optagelse og OM-Log.

Man kan filme uafbrudt i op til 90 minutter – eller godt to timer, når kameraet er sluttet til strøm via USB. Hvis man vil filme i 4K-raw, skal kameraet dog tilsluttes en separat optager som f.eks. Atomos Ninja V. Så kan man gemme optagelserne i 12 bit 4:4:4 ProRes RAW-format, som er perfekt til professionelle, der stiller høje krav.

12 bit ProRes har vi ikke testet, men 10 bit H.264 giver meget fin 4K- og Cinema 4K-kvalitet. Der er meget lidt rullende lukker, ingen moskitostøj og meget høj skarphed og detaljegengivelse på optagelserne.

20, 50 eller 80 megapixel

Den indbyggede billedstabilisering giver op til syv trins kompensation og op til otte trin med Olympus-objektiver, der har optisk stabilisering. Ikke uventet har Olympus-kameraet enestående støvbeskyttelse, der oscillerer billedsensoren med en hastighed af 30.000 vibrationer i sekundet for at fjerne støv fra overfladen.

Der er ikke meget støv over billedkvaliteten, selv om opløsningen ikke er øget i flere år. Den nye 20 megapixel CMOS-sensor har faktisk lidt bedre billeddynamik end forgængeren. Den har også synligt bedre egenskaber i svagt lys ved høje ISO-værdier, og det er ikke noget problem at fotografere ved ISO 6400 i svagt lys, idet billedstøjen er beskeden.

Det er endda muligt at bruge ISO 12.800 eller 25.600, hvis man ikke har noget imod lidt kornstøj og faldende farvemætning, for billedstøjen er langt bedre kontrolleret på OM-1 end på tidligere Olympus-kameraer. Som ofte havde en øvre grænse på ISO 1600-3200, før støjen blev mærkbar.

Olympus’ farvegengivelse er berømt, også her kan vi se hvorfor, og muligheden for 50 og 80 megapixel øger ikke bare opløsningen; processeringen ser også ud til at give mere jævne farvegraderinger og lidt øget billeddynamik.

Jeg kunne ikke se nogen artefakter på grund af processeringen af de højopløste filer, der kan gemmes som raw og jpeg, men man kan tydeligt se, at detaljeskarpheden øges.

Konkurrenter

Det nyligt lancerede Lumix GH6 fra Panasonic er nok den mest oplagte konkurrent. Det har fået en ny 25 megapixel billedsensor, der kan optage 5,7K-video og ProRes 422 direkte til hukommelseschippen.

Canon EOS R6 er et større og dyrere full-frame-kamera, og i den klasse er Sony a7 IV også en værdig konkurrent med mange af de samme egenskaber. Dog til en højere pris.

Konklusion

Hvis man ser på summen af egenskaber og ydelsen fra det første OM System-kamera under Olympus-navnet, er der næppe nogen tvivl om, at OM-1 er blevet det kamera, som mange havde håbet, at Olympus ville lave.

Det kan opfattes som en ulempe, at opløsningen ikke er øget, men det ser ikke ud til at hæmme billedkvaliteten fra OM-1 overhovedet. Den er bedre end fra noget tidligere Olympus-kamera, især ved høj ISO, og kombinationen af ekstrem skudtakt, meget fin 4K-video og næsten perfekt ergonomi har gjort Olympus OM System OM-1 til et noget nær perfekt kamera til actionfotografering.