Stabilitet er en udfordring, når man skal tage billeder med så meget som 1200 mm zoom. Ligesom Sony HX400V har Olympus-kameraet indbygget billedstabilisering, som hjælper lidt, men hvis man ikke kan holde motivet i søgeren, kæmper man alligevel. Især hvis man skal fotografere noget, der bevæger sig, såsom fodboldspillere eller fugle.
Olympus har fundet en løsning på problemet, der fungerer ganske godt. De har tilføjet et optisk sigte, der popper op, når man slår blitzen op. I midten af sigtet oplyser en LED-lampe et trådkors, så man lettere kan sigte på objekter, der er langt væk. Præcis som et optisk sigte på en jagtriffel.
Det er endda muligt at kalibrere trådkorset med et hjul på den side af søgeren, så trådkorset kan placeres præcis midt i søgerbilledet.
Det enkleste er det bedste
Kameraet er meget lig Sony HX400V på de fleste punkter, men mangler Wi-Fi, blitzsko og GPS (det understøtter dog FlashAir hukommelseskort med Wi-Fi). Det har heller ikke vipbar skærm, og den elektroniske søger på SP-100EE – EE står for Eagle Eye – er ikke bedre end på HX400V. Desuden mangler den sensor, der tænder søgeren automatisk, når man løfter kameraet til øjet.
Olympus-kameraet har en lige så stor billedsensor, men 16 megapixel mod Sonys 20, og skudtakten er 7 fps mod Sonys 10. Ellers er de meget ens. En 24-1200 mm 50x zoom med blænde f/2.9-6.5 giver den samme enorme rækkevidde, der gør disse kameraer så tillokkende.
SP-100EE har syv af Olympus’ meget fine filtereffekter integreret, som måske er de bedste i fotobranchen. I modsætning til filtereffekterne i mange andre kameraer kan de rent faktisk bruges til noget, uden at billederne ligner l*rt.
For nogle vil muligheden for at optage video med 120 billeder i sekundet være guld værd. Derefter kan man afspille videosekvenser i slowmotion, hvis man vil lave fede action-effekter. Eller bare øve sit golfsving.
Det kantede kamera ligger godt i hånden og er lige så let at bruge som Sonys konkurrerende model, men man kan ikke zoome eller fokusere med den gummierede ring omkring objektivet. I stedet kan man vælge imellem en zoomkontakt på siden eller en totrins zoomkontakt rundt om udløserknappen.
Med en anden kontakt på siden kan man indsnævre fokusområdet, enten for motiver langt væk eller tæt på. Så man undgår fokusjagt under f.eks. panorering.
Billedkvalitet
Den optiske ydelse fra Olympus-kameraet er god for et så komplekst zoomobjektiv. Desværre kan man ikke vælge mere end to eller tre blændeværdier selv, hvilket begrænser kreativiteten. Skarpheden på vidvinkel op til ca. 100 mm er jævnt god, men den falder kraftigt, når man zoomer ind. På 1200 mm er der markant tab af skarphed, også fordi billedstabiliseringen ikke kan kompensere godt nok. Brug stativ, hvis det er muligt.
Farvegengivelsen er – som på de fleste Olympus-kameraer – meget fin, men skæmmes af udtalt billedstøj og overprocesserede billeder ved høj ISO, hvor detaljerne drukner i grums. Man kan allerede se det ved lav ISO, men det bliver gradvis værre efter ISO 800, og fra ISO 1600 er billederne kun egnet til web eller print i postkortstørrelse.
Konklusion
Hvis man er på udkig efter et kamera meget meget zoom, er Olympus SP-100EE et godt kamera, der giver brugbar billedkvalitet. Det er ikke et kamera, man køber for billedkvaliteten – som Olympus Stylus 1 med 10x zoom – men et, man køber, fordi man virkelig har brug for de 50x zoom. Hvilket er okay, men så må man være klar over begrænsningerne.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer